Da taget på StregaSchloss begynder at falde ned, har familien Strega-Borgia ikke andet valg, end at flytte på hotel, indtil det er blevet repareret.
Men at flytte ind på et hotel med børn, barnepige, butler og mytiske væsner er ikke nogen let opgave, og med Titus' eksperimenter, en hotelejer med et godt øje til Luciano og en forkærlighed for at gå klædt i døde dyr, dårlig mad og vin, og en stadig voksende regning, kan familien ikke vente, til de kan flytte hjem igen.
Hvis, altså, slottet stadig står, for bag familiens ryg smedes der onde rænker...
Familien Strega-Borgia vender tilbage med masser af katastrofer til følge i denne fortsættelse på serien.
Sproget er letlæst, flydende og fyldt med ordspil og britisk humor. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og sammen med de små illustrationer, der indleder hvert kapitel, er de med til at gøre såvel personer som omgivelser levende.
Universet udvider sig i dette bind, hvor videnskaben får en større rolle, og blandingen af talende dyr, mytiske væsner, magi og computerteknologi fungerer virkelig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og et plot, der er til den gakkede side. Historien er spændende, og fyldt med magi, tagrenovation, familie, mytiske væsner, skumle intriger, jalousi, grådighed, mordforsøg, utroskab og kloner.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg holder stadig meget af Titus og Pandora, hvis søskendeforhold er rigtig godt beskrevet. De to er meget forskellige, men står alligevel sammen i tykt og tyndt. Titus er vild med computere, teknologi og videnskabelige forsøg, mens Pandora elsker dyr af alle slags. Af bipersonerne holder jeg især af barnepigen Mrs. McLachlan, som er handlekraftig, fornuftig, varm og knusende rolig i kriser, men også krokodillen Tock der har et godt øje til Mrs. Pylum-Haights håndtaske, dragen Ffupp, butleren Latch og den talende edderkop Tarantella hører til blandt mine favoritter. Og hvad angår skurkene, så er der denne gang et større persongalleri med en forbryderisk håndværker, en indladende og ubehagelig hotelejer, og en byggematador og hans kæreste, som hverken er tynget af intelligens eller skrupler.
Pure Dead Wicked fortsætter stilen fra første bind, og kunne man lide blandingen af humor og gakkede katastrofer i Pure Dead Magic, vil man også elske fortsættelsen. Er man fan af Mary Poppins, Familien Addams og britisk humor á la Eva Ibbotson og Diana Wynne Jones, kan serien her kun anbefales. Jeg glæder mig allerede til at læse videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar