Kings Rising

Kings Rising er 3. og sidste bind i C.S. Pacats fantasytrilogi Captive Prince.

Laurent har frigivet Damen, og sammen har de lagt en plan for at slå Regenten.
Det går dog galt fra starten. Damens identitet bliver røbet, og det viser sig at Laurent hele tiden har vidst hvem han var.
Samtidig er Regenten taget til Akielos hvor han har slået sig sammen med Damens bror. De to har længe lagt planer sammen, planer som betød Damens fars død, og som berøvede både Laurent og Damen deres f'ødselsret.
Damen og Laurent må slå deres styrker sammen, på trods af deres følelser, hvis de skal gøre sig noget håb om at indtage deres retmæssige pladser som konger af henholdsvis Akielos og Vere.
Men Damen har svært ved at glemme sine følelser for Laurent, og snart må han tage et valg om hvad der er vigtigst: Laurent eller Akielos.

Sidste bind af trilogien skuffer bestemt ikke. Handlingen er fuld af hæsblæsende action, indviklede intriger, forræderi, mord, blodige slag, sex, magt og kærlighed. De mange intriger kræver at læseren holder tungen lige i munden, mens de mange plottwists gør bogen fuldstændig umulig at forudsige.
Sproget er endnu en gang letlæst, flydende og tempofyldt, med gode beskrivelser, livagtige actionscener og erotiske sexscener.
Personerne er utroligt levende og nuancerede. I dette bind lider Damen en del af Stockholm-syndrom, da han har svært ved at komme ud af slavementaliteten, og hans voksende følelser for Laurent gør det ikke nemmere. Samtidig væmmes han mere og mere over slaveriet i såvel Vere som i Akielos, hvilket gør ham mere realistisk som person, i og med at han har prøvet at være slave på egen krop. Både Laurent og Damen har udviklet sig en del gennem serien, og de træder begge for alvor i karakter som kommende konger og ledere i løbet af historien. Laurent åbner sig langsomt op over for Damen, mens Damen lærer både sig selv og Laurent at kende. Også bipersonerne er menneskelige og nuancerede, med egne motiver og flere ansigter.
Slutningen måtte gerne have været lidt længere for min skyld, men var absolut ikke dårlig. Jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem, selvom jeg var lidt ambivalent i forhold til Damen i første bind. De to sidste bind rettede dog op på det, og jeg fløj igennem dem begge to i løbet af en dag.
På trods af at Captive Prince er en fantasyserie uden magi er den bestemt værd at læse. Man skal dog som læser være opmærksom på at der er masser af sex og brug af sex som magtmiddel i serien, og derudover er det noget så sjældent som en fantasyserie med en homoseksuel kærlighedshistorie, hvilket fungerer rigtig godt.

Se også forfatterens hjemmeside.

Prince´s Gambit

Prince´s Gambit er 2. bind af C.S. Pacats fantasytrilogi Captive Prince.

Regenten af Vere har sendt Prins Laurent af sted til grænsen mellem Vere og Akielon. Udadtil for at give prinsen selvtillid, men i virkeligheden er det et plot for at få Laurent dræbt, så han kan beholde tronen.
Damen, Laurents slave, og den retmæssige konge af Akielon, f'ølger med. Han ved, at Laurent er hans bedste mulighed for at bevare freden imellem deres to riger, og gør hvad han kan for at beskytte ham fra Regentens mange dødelige fælder.
Langsomt begynder Damen at forstå prinsen bedre, og mens hans respekt vokser, gør hans følelser det også. Og Laurent begynder lidt efter lidt at tø op overfor ham og stole på ham.
Damen ved dog, at hvis Laurent finder ud af hvem han i virkeligheden er, vil hans liv være forbi. For Damen slog Laurents storebror ihjel i krigen mellem de to lande, og Laurent har ikke glemt det.
Men Regentens fælder er mange, og samtidig ved Damen, at han er nødt til at vende hjem og indtage sin retmæssige trone - uanset hvad han føler for Laurent.

I modsætning til første bog i serien er der fuld fart over feltet fra første side, og det høje tempo holder ved hele bogen igennem. Her i andet bind er der mere action og flere fysiske kampe, hvor første bind mest var præget af hofintriger mellem Regenten og Laurent. Det er dog ikke fordi der er færre intriger her i andet bind - snarere tværtimod. Handlingen er nemlig stopfyldt med politiske intriger, forræderi og indviklede plot-på-plot-på-plot som gør at man som læser må holde tungen lige i munden for følge med. Bogen er uhyggeligt spændende og fuld af utrolige plottwists. Blodige kampe, mord og sex, både brugt som våben og som forhandlingsmiddel, skorter det heller ikke på, men det mest interessante i bogen er forholdet mellem Laurent og Damen, og den måde det ændrer sig på efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende og smider nogle af deres masker. Laurent er, uden sammenligning, den mest komplicerede person jeg nogensinde er stødt på i en bog. Udadtil er han arrogant og iskold, men samtidig er han en dygtig sværdkæmper og en utrolig politisk intrigemager som altid er et eller flere skridt foran alle andre. Han er elsket af folket, på trods af de mange rygter der går om hans sexliv, og hans mænd respekterer og adlyder ham. Hans magtkamp med sin onkel, Regenten, er utrolig at læse om, og man aner at kampen er mere personlig end man umiddelbart skulle forestille sig. Jeg greb flere gange mig selv i at spekulere på om onklens forkærlighed for drenge måske spillede en mere personlig rolle i magtkampen, uden dog at have noget konkret at kunne bygge det på. Damen er kriger med stort K, og selvom han som prins er vokset op mellem hofintriger er han i Vere i den grad udmanøvreret. Han drømmer om hævn over sin bror, men elsker ham alligevel, og hans voksende følelser for Laurent gør ham usikker på hvad han egentlig vil: Skal han følge sit hjerte eller gøre sin pligt over for sit land? Samtidig ved han udmærket godt, at Laurent slår ham ihjel hvis han finder ud af hvem han i virkeligheden er. Damen har svært ved at opføre sig som en slave, og utroligt nok lader Laurent ham slippe af sted med at opføre sig som han gør. Om det er overlagt eller ej er svært at sige, men det er i hvert fald med til at opbygge positive følelser for Laurent hos Damen, og få ham til at hjælpe Laurent mere end han ellers ville gøre det.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, med gode beskrivelser, livagtige actionscener og dampende sexscener. Heldigvis er der ikke helt så mange voldtægter i andet bind, og selvom der stadig er meget sex er det mere som led i politiske manøvreringer og af lyst end som magtmiddel, hvilket var med til at få mig til at synes bedre om bogen end jeg gjorde om første bind.
Serien er stadig udpræget for voksne, og selvom det er en fantasyserie er der ingen magi i den. Ikke endnu, i hvert fald.
Titlen er i øvrigt noget dobbelttydig, da prinsen der tænkes på både kan være Laurent, og henvise til magtkampen med onklen, eller Damen, og henvise til hans kamp for at overleve og vende tilbage til hans eget land. Eller også henviser titlen til spillet mellem de to prinser og truslen om afsløringen af Damens hemmelighed. Hvad der er den rigtige fortolkning ved kun forfatteren, og dobbelttydigheden er kun med til at gøre bogen endnu mere spændende.
Jeg glæder mig til at læse sidste bind i serien og finde ud af hvordan det hele ender.

Se også forfatterens hjemmeside.

Captive Prince

Captive Prince er 1. bind af fantasytrilogien Captive Prince af C.S. Pacat.

Prins Damen er kronprins til tronen i Akielos. Men da hans far dør, iværksætter kongens uægte søn, Damens ældre halvbror, et kup, og Damen bliver frataget sin identitet og sendt til Vere som sexslave for Prins Laurent.
Livet i Vere er meget anderledes end Damen er vant til. Hoffet er korrupt og dekadent, og sexslaver er almindelige, da alle adelige har slaver af samme køn for at undgå bastarder. Voldtægt af slaverne er helt legitimt, og sex bruges i høj grad som våben.
Damens nye herre, Prins Laurent, er dog ikke interesseret i at bruge Damen som sexslave. I stedet er han fast besluttet på at hævne sin brors død, som Damen er ansvarlig for, ved at knække Damen. Men Damen er ikke nem at knække, og bliver i stedet gradvist blandet ind i det politiske spil ved hoffet. Damen har svært ved at finde ud af Laurent, som er elsket af sine folk, på trods af at han er både manipulerende og kold. Alligevel er Laurent hans nærmeste allierede i intrigerne ved hoffet. Men finder Laurent ud af hvem Damen i virkeligheden er vil hans liv være forbi.

Jeg har set en del omtale af trilogien på Booktube, og syntes den lød spændende og anderledes. Og det er den også. Jeg kan i hvert fald ikke mindes at have læst noget der ligner, hvilket ikke mindst skyldes de mange homoseksuelle sexscener. Sproget er letlæst og flydende, og bogen er hurtigt læst. Tempoet er højt, og bogen er fyldt med intriger, alliancer, brutalitet, sex og forræderi. Kontrasten mellem Akielos og Vere er godt beskrevet, og specielt forskellen på behandlingen af slaver træder godt frem, da det har en stor betydning for plottet i bogen. Man skal som læser være forberedt på at der er en hel del voldtægtsscener i bogen, og det er i den grad en voksenbog.
Personerne virker levende og nuancerede, men man lærer dog kun for alvor Damen at kende. Jeg må dog indrømme at det ikke kun var til Damens fordel. Damen har svært ved at lære at opføre sig som en slave, og det er egentlig utroligt at Laurent finder sig i det. Forholdet mellem Damen og Laurent er godt beskrevet, og deres indbyrdes manipulationer og magtkampe gør det svært at finde ud af hvem af dem der egentlig har overtaget. På trods af at Damen er opdraget som prins og må formodes at have fået skoling i politiske intriger virker han indimellem en smule naiv omkring livet ved Veres hof. Damen forsøger at gøre det rigtige, samtidig med at han forsøger at finde en chance for at undslippe livet som slave. Jeg synes dog også Damen var en smule hyklerisk omkring forskellen på behandlingen af slaver. Som prins havde han selv sexslaver, og selvom han ikke var brutal overfor dem vil jeg alligevel mene at der var et element af tvang overfor dem i forhold til sex. Slaverne var nemlig opdraget til altid at adlyde, så hvor meget frihed havde de egentlig til at sige nej til sex? Damen er da heller ikke negativ overfor slaveri i sig selv, men kun voldtægtsdelen af det, og det virker ærlig talt en smule utroværdigt, når han nu prøver slavelivet på egen krop. Laurent er rigtig godt beskrevet, og virker tilpas enigmatisk til at man hele tiden gætter sig frem til hvordan han vil reagere - og halvdelen af tiden gætter forkert. Men resten af personerne virkede en smule overfladiske på mig, på trods af de mange lag. De mange plottwists er med til at holde på spændingen hele vejen igennem, og selv om jeg gættede mig til nogen af dem var der tilpas mange overraskelser til at bogen aldrig blev kedelig. Jeg skal da helt klart også have læst de to sidste bind i serien for at finde ud af hvordan historien slutter.
Til sidst er jeg nødt til at nævne bogens cover som jeg er ret vild med. Jeg synes det har en enkelhed som fungerer rigtig godt, og den sarte farve gør kontrasten til det voldelige indhold ekstra stor, og spiller en stor rolle i forhold til bogens overraskelsesfaktor. Samtidig passer det utroligt godt sammen med de to andre bind i serien. Prøv selv at se:

Se også forfatterens hjemmeside.