Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Et skib på videnskabelig ekspedition til Nordpolen redder ved et tilfælde en mand fra den visse død på isen. Dødssyg fortæller manden sin historie til kaptajnen. En historie fyldt med tragedie og forfærdelige handlinger, og en endeløs jagt på hævn...
Langt de fleste har hørt om Frankenstein, enten refereret i bøger eller på film, men det er nok de færreste, der også har læst bogen. Jeg er en af dem, der har. Både i en forkortet udgave som barn, og den oprindelige udgave som voksen, men det er først nu, i Kenneth Bøgh Andersens genfortalte version, at jeg for alvor har kunnet leve mig ind i historien, og føle dens underliggende gru. Som barn gik hele den filosofiske del hen over hovedet på mig, og jeg syntes derfor, bogen var decideret kedelig. Som voksen fik jeg lidt mere med, men også her stod jeg af overfor de filosofiske dele, som fyldte for meget i forhold til selve handlingen, og bogen blev ikke lettere tilgængelig af det 1800-tals engelsk, den var skrevet på. Frankenstein har haft, og har stadig i dag, en stor rolle som begreb i populærkulturen, men den oprindelige historie er blevet godt og grundigt forvansket undervejs, i en sådan grad, så Frankenstein for mange er blevet til monstrets navn i stedet for monstrets skabers.
Som mange klassikere har bogen fået et rygte for at være svært tilgængelig for læsere, hvilket til dels passer, da skrivestilen har ændret sig en del siden den første gang udkom i 1818. I Kenneth Bøgh Andersens genfortælling får historien nyt liv, og bliver pludselig tilgængelig for også de læsere, som har det svært med klassikere, og det får bogens budskaber og stemning til at fremstå endnu tydeligere.
Sproget er letlæst og flydende, men bevarer sprogtonen fra bogens samtid, så man stadig føler sig hensat til fortiden som læser. Beskrivelserne er levende, billedskabende, og til tider kvalmende grafiske, og forfatteren formår at beholde den underliggende stemning af gru, som prægede originalen, hele vejen igennem. Rasmus Jensens flotte sort/hvide illustrationer er med til at fastholde uhyggen og stemningen hele vejen igennem, og tekst og illustrationer supplerer på den måde hinanden rigtig godt.
Handlingen er blevet strammet op, det unødvendige skåret fra (heriblandt en del af de lange filosofiske udredninger, som fik mig til at stå af som både barn og voksen), og plothuller fyldt ud, hvilket både gør historien mere sammenhængende, og handlingens flow bedre, da historien ikke forsvinder ud af unødvendige tangenter undervejs. Paradoksalt nok får fjernelsen af mange af de lange filosofiske udredninger bogens filosofiske og moralske overvejelser til at fremstå endnu tydeligere, da man som læser i højere grad selv kommer frem til pointerne i stedet for at få fortalt, hvad facit er. Eller sagt på en anden måde: Der er kommet mere show end tell, hvilket klæder historien. Grundlæggende er Frankenstein en historie om livets store spørgsmål. Hvad er livet? Kan døden overvindes? Hvad er sjælens væsen? Og kan mennesket tillade sig at lege Gud? Det er en historie om en videnskabsmand, der går for vidt i jagten på svar og ønsket om berømmelse, og de konsekvenser, hans valg får, både for ham selv, og dem, han elsker. Men også en historie om jagten på accept, kærlighed og menneskelighed, om ensomhed, hævn, og at tage ansvar for sine handlinger, om at blive uskyldigt dømt, og leve ned til folks forventninger. For hvem er mest monstrøs: Skaberen eller væsnet? Og bliver man født som monster, eller skabes monsteret af omverdenen?
Personerne er levende og menneskelige, og som læser kommer man til at lære både Victor Frankenstein og monsteret rigtig godt at kende. Man føler og lider med dem begge to, i en sådan grad, så det er svært at vide, hvem der er helten, og hvem der er skurken. Og om det overhovedet giver mening, at klassificere dem sådan, for både monster og skaber er i stand til frygtelige gerninger og dybe følelser.
Frankenstein er en ægte klassiker - endda i dobbelt forstand, da den regnes som klassiker indenfor både gys og science fiction - og med Frankenstein genfortalt har Kenneth Bøgh Andersen givet klassikeren en kærlig opdatering, så også nutidens læsere kan få glæde af historien, og tage ved lære af de spørgsmål, historien stiller om etik, moral, og det at være menneske. Spørgsmål, der stadig er aktuelle i dag, og med videnskabens udvikling måske i endnu højere grad, end da Mary Shelley stillede dem i 1800-tallet. En klar anbefaling herfra, hvad enten du har læst den oprindelige udgave eller stifter bekendtskab med historien for første gang.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar