lørdag den 2. april 2022

Sjælehvisker

Sjælehvisker er 3. bind af fantasyserien A.S.P.E., skrevet af Mette Finderup. 

De fire venner Alin, Silvius, Pilo og Ene glæder sig til at komme på natlejr, der for en gangs skyld ikke handler om træning, men kun ren hygge. Men før de kommer afsted, dukker et ilbud op på slottet. Deres læremester Erinas guddatter Miranda er ikke set i flere dage, og hendes tjenestepige frygter det værste. 
Situationen kompliceres af, at Miranda er gift med sønnen af en af hendes rivaler, og Erina får derfor brug for de fire venners hjælp, for at finde ud af, hvad der er sket med hende. 
Kort efter ankomsten på Mirandas slot finder de fire venner ud af, at der er noget helt galt. Hjælpen kommer fra uventet kant, men hvis de skal overleve, får Ene brug for de trylleformularer, Erina har givet hende til hjælp. Problemet er bare, at Ene ikke kan læse. Og bruger hun den forkerte formular, kan hun risikere at slå dem alle sammen ihjel.

Jeg var ret vild med de første bind i serien, og havde derfor store forventninger til Sjælehvisker. Og de blev bestemt ikke skuffet, for bogen er den bedste i serien indtil nu. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige - og til tider temmelig klamme - beskrivelser, og en creepy stemning, der understøttedes perfekt af Christian Guldagers sort/hvide illustrationer. Samtidig indeholder bogen en god portion humor, så man som læser både griner og gyser på en og samme tid. 
Universet udvider sig endnu en gang i dette bind, og selvom man tydeligt mærker inspirationen fra de klassiske fantasyverdener, så er det kun med til at gøre universet endnu mere levende. Og så var jeg ret vild med de små hints til klassisk fantasy som forfatteren havde gemt undervejs. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, spøgelser, venskab, grådighed, mord, had, mod og hemmeligheder. Samtidig tager forfatteren et både genkendeligt og tabuiseret emne som ordblindhed op på en virkelig fin måde, der viser, at man sagtens kan være helt selvom man er ordblind. 
Personerne er levende og menneskelige, og de fire venner har hver deres tydelige personlighed. Det er denne gang Ene, der fortæller hovedparten af historien, og som læser får man et godt indblik i hendes tanker, og den skam, hun føler over ikke at kunne læse. En skam, som desværre nok vil være genkendelig for de af målgruppen, der kæmper med ordblindhed. Ene er intelligent, modig og en dygtig tyv, og så har hun en helt særlig evne, der både hjælper og driller hende i dette bind. Kemien mellem hende og Silvius, Pilo og Alin er virkelig god, og de fire supplerer hinanden rigtig godt. Silvius forstår som grevesøn at bevæge sig blandt slottets adelige beboere, men vil hellere nørde med magi. Pilo forsvandt lidt i baggrunden i dette bind, hvor hans store hjerte spillede ham et puds, og Alin er, trods sin størrelse, gruppens beskytter og kriger. Af øvrige bipersoner holdt jeg især af Erina, hvis fortid og familie får betydning for bogens handling, mens husholdersken Margot og baronessen var utroligt nemme at hade. 
Sjælehvisker var en fornøjelse at læse, med masser af gys og humor, og en gruppe hovedpersoner, som jeg holder mere og mere af for hver bog i serien, jeg læser. Fans af serien vil ikke blive skuffede, og er man vild med klassiske fantasyhistorier er serien helt klart værd at læse. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden, så nye læsere kan sagtens starte her, men jeg anbefaler, at man også læser de første bind i serien, da man ellers går glip af nogle virkelig gode historier. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, og kan kun anbefale bogen her. 

Se også forfatterens hjemmeside

Ingen kommentarer: