Solbiens brod

Solbiens brod er 2. bind af fantasytrilogien Krøniken om Morika, skrevet af Sidsel Sander Mittet.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Itua har forrådt sit folk for at redde hilaerne, men resultatet har ikke helt været det hun håbede på. Hendes mand har skilt hende fra Aaton, og samtidig er hans plot for at genvinde herredømmet over Sandsnogenes slægt ikke gået efter planen. Aatons ven Likuu er blevet dømt til at blive udstødt som slægtløs, og hendes gamle flamme Elvon står til at blive henrettet efter at være blevet tage til fange.
Aaton og Itua bestemmer sig for at flygte sammen med Likuu og Elvon, så de kan være sammen, men selv om flugten lykkes, opdager de snart, at i striden mellem morikanere og hilaer er der ingen sikre steder.
For morikanerne har slået sig sammen med de slægtløse, og deres plan er total udryddelse af hilaerne. Hvis Aaton og Itua skal redde hilaerne, må de skilles igen, og der er ingen garanti for at de nogensinde ser hinanden igen.
Itua må vende tilbage til sin mand, mens Aaton tager det sværeste valg en hila kan tage.
Og krigen nærmer sig...

Selvom jeg har ventet i spænding på den her bog lige siden jeg læste første bind i serien, så har det alligevel taget et stykke tid før jeg kom i gang med den. Dels fordi jeg ved hvor vanedannende Sidsel Sander Mittets bøger er, og at jeg ville skulle vente i ulidelig spænding indtil sidste bind udkommer når jeg var færdig med bogen, og dels en angst for, at bogen ikke ville kunne leve op til forfatterens andre bøger. Angsten må siges at være gjort til skamme, men den ulidelige ventetid - den slipper jeg ikke for.
For bogen levede i den grad op til forgængeren. Jeg havde ikke læst mange sider før jeg igen befandt mig i Morikas fantastiske univers, og konflikten mellem morikanere og hilaer, magtkampene og Ituas og Aatons kærlighed hilste mig velkommen tilbage.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er så levende, at man fornemmer ørkenens sand og varme, lugter blodet fra de mange døde, og mærker Altets altopslugende kraft og lys.
Handlingen er godt skruet sammen, og de mange plottwists gør det svært at forudsige hvad der vil ske - på trods af at man allerede ved hvad slutresultatet bliver efter Morika-trilogien. Alligevel kan man som læser ikke lade være med at håbe at man tager fejl, og at historien får en anden slutning. Bogen er uhyggeligt spændende, og fyldt med hæsblæsende action, kærlighed og mord. Det er en historie om kultursammenstød, kønsroller, magi, homoseksualitet, magtbegær, forblindelse, indbyrdes magtkampe, intriger, forræderi, fordomme, racisme, religion og krig, men også en historie om at finde ud af hvem man er, at leve med sine valg, og at elske. Igen lykkes det forfatteren at tage tunge emner op, på en måde der virker naturligt for handlingen, og samtidig trækker en del paralleller til vores eget samfund. Samtidig udvider Morika-universet sig endnu en gang, og som læser opdager man snart, at i krig findes der ingen helte, men kun ødelæggelse, sorg og magtbegær.
Personerne er utroligt menneskelige, og så levende, at man næsten forventer at se dem springe ud af bogen. De er mennesker på godt og ondt, med egne historier, motiver og drømme, og man kan som læser ikke lade være med at holde af og føle med dem. Især forholdet mellem Itua og Aaton er godt beskrevet. Aatons fascination af Iton og hans magt giver nuancer til hans person, og Itua begynder for alvor at vokse fra rollen som adelsfrøken til en kvinde med både handlekraft og mod. Også bipersonerne er levende og realistiske, og især Iton er en spændende person. Men også Ituas mand Byroon lærer man bedre at kende, og forholdet mellem Itua, Byroon og Ukoon er utroligt godt beskrevet.
Kort sagt, er Solbiens brod endnu en fantastisk fantasyfortælling fra Sidsel Sander Mittet, med levende personer, et fascinerende univers fyldt med aktuelle problemstillinger og -tabuer, vidunderlig magi og masser af action. Jeg kan næsten ikke vente på at tredje og sidste bind i serien udkommer, og jeg igen kan vende tilbage til Morika.