søndag den 24. marts 2019

Spring Has Sprung Book Tag

Solen skinner på de påskeliljer, hyacinther og krokus som er spiret op af græsplænen, og selvom jeg egentlig burde læse (jeg er jo igang med et readathon), så vil jeg bruge lidt af søndagen på at besvare et helt nyt Book Tag. Det passer nemlig perfekt til det skønne forårsvejr udenfor.
Tagget er opfundet af booktuberen The Naughty Librarian, som jeg først opdagede fornylig, og hvis smittende humør og bogglæde har gjort mig til stor fan af hendes videoer. Også selvom vi ikke helt har samme bogsmag.
Det originale Spring Has Sprung Book Tag kan ses her, og så må det vist være tid, til at komme med mine svar på spørgsmålene.

1. Flowers

All the flowers we remember are blooming again. Pick a book that’s a fresh take on a retelling.
Nu er genfortællinger ikke det, jeg læser mest af, så det er svært for mig at vurdere, hvor "fresh" genfortællingen er. Men den jeg har valgt, er Ønskemageren af C.J. Redwine, som er 1. bind af Ravenspire-serien. Jeg har ikke før læst genfortællinger af eventyret Rumleskaft, så på den måde, er den et friskt pust.

2. Cadbury Mini Eggs
Obviously the superior springtime candy of choice. Pick a book that you consider to be a sweet treat.
At jeg aldrig har smagt Cadbury Mini Eggs afholder mig ikke fra at besvare spørgsmålet. Og den bog valget er faldet på, er steampunk-bogen Sjælesluger af Gail Carriger, første bind af Soulless/The Parasol Protectorate-serien. Bogen har det hele: Varulve, vampyrer, mekaniske maskiner og luftskibe, sat i Victoria-tidens London, og fyldt med humor og masser af te. Og kærlighed, selvfølgelig.

3. Allergies
Seasonal allergies often make your eyes water. Pick a book that made you cry.
Den sidste, der fik mig til at græde, var Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere af Fredrik Backman. En virkelig smuk, rørende og livsbekræftende historie om alzheimers, familie, og et fantastisk barnebarn/bedstefar-forhold.

4. Spring Cleaning
Out with the old and in with the new. Pick a book to unhaul.
Jeg er ellers ikke meget for at kassere i min egen bogsamling på kommando, men jeg har faktisk en bog, som jeg læste fornylig, og som jeg gerne vil skille mig af med. Bogen er Et liv blandt komikere og skønne kvinder, af Klaus Pagh, fortalt til Bodil Cath. Den lød ellers spændende, men desværre føltes den mere som om Klaus Pagh havde et par opgør, han gerne ville tage, samtidig med, at den var fyldt med namedropping, og ikke ret meget information om hovedpersonen selv.

5. Spring Break
It’s the perfect time for an adventure. Pick a book involving a road trip. 
The Lord of the Rings af J.R.R. Tolkien er stort set et langt road trip. Og et fantastisk et af slagsen.

6. Mating Season
It’s that time of year in the animal kingdom to make some babies. Pick a book with some smutty delights.
Alle bøgerne i Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie. Paranormal romance møder urban fantasy, med masser af sex til følge.

7. Rainbows
I just feel like Spring is made of freaking rainbows. Pick a book featuring an LGBTQ+ character(s).
Valget falder denne gang på På vej mod Sophie af Line Lybecker. En helt fantastisk YA-bog om transkønnethed, som kun kan anbefales.

8. Spring Awakening
This is one of my all-time favorite musicals even though it’s filled with completely dysfunctional characters. Pick a book that’s also filled with completely dysfunctional characters.
Hele Joe Abercrombies Den Første Lov-trilogi. En af hovedpersonerne er torturbøddel, og de andre er ikke meget bedre.

9. In like a lion, out like a lamb
Pick a book series that didn’t get better as it progressed.
Dronningen af Tearling-trilogien af Erika Johansson gik i den grad ned ad bakke, og den sluttede med mit absolutte hade-twist.

10. Fun in the Sun
Tag some Friends!
I og med at tagget er helt nyt, er jeg forholdsvis sikker på, at der ikke er nogen herhjemme, der har svaret på det endnu. Så jeg tagger Regitze fra Bookish Love Affair, Anita fra Anita Reads, Pernille fra Bare et kapitel mere, Line fra Min forestilling om hvad paradis er, Eva Lucia fra Eva Lucia - reviews and litterature og Gitte fra Gittes monologer. Jeg håber, I har lyst til at lege med. 

Ingen kommentarer: