Tara og mesmeritternes dans

Tara og mesmeritternes dans er 3. og, tror jeg, sidste bind i Isa Lemvigh Clausens serie om Tara.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard. 

Tara er knapt nok kommet sig over sit sidste eventyr, før der er bud efter hende igen. Bratanerbaronen Rokko, Taras far, har fået store problemer, efter han forrådte fyrstinden for at redde Tara, Arke og Valmar, og han beder nu om Taras hjælp til at komme udenfor både fyrstindens og kongens rækkevidde, i Landet bag Tundraen.
Tara er ikke meget for det, men siger ja, da Rokko lover hende at fortælle hvem hendes mor er i bytte for hendes hjælp. Det viser sig dog snart, at opgaven er meget sværere end hun havde troet.
Ikke nok med at fyrstinden er ude efter dem, hun har allieret også sig med munken Mogon, og har løjet for kongen af Halvarden, så han nu også leder efter dem. Og mens kongen leder efter Rokko og Tara, har fyrstinden frit spil til at føre sin plan ud i livet. En plan, som kan føre til Halvardens undergang.
Snart er alle på vej til det barske Land bag Tundraen, som bevogtes af ubarmhjertigt vejr og farlige væsener. Tara får brug for al sin styrke hvis hun skal overleve, og endelig finde ud af hvem hun er.

Jeg er blevet ret glad for den her serie. Selvom bogen mere ligner et eventyr end decideret fantasy, så er der alligevel flere magiske elementer i denne bog end i de forrige. Samtidig kan man også mærke, at forfatteren bliver mere og mere rutineret og sikker i både historieopbygning og sprog fra bog til bog, og det er spændende at følge såvel historiens som Taras udvikling.
Sproget er enkelt, letlæst og flydende, med korte sætninger og et godt flow. Kapitlerne er korte, og man kan godt mærke, at bogen er skrevet til børn.
Personerne er levende og menneskelige, og er blevet mere og mere nuancerede. Jeg synes efterhånden jeg kender Tara rigtig godt, og selvom hun godt kan irritere mig med hendes stædighed og egenrådighed, så kan jeg ikke lade være med at elske hendes mod og hjerte. Derudover er jeg ret vild med den sindssyge fyrstinde, og jeg synes det er rigtig godt fundet på, at dele af historien fortælles fra fyrstindens synsvinkel. Bipersonerne er realistiske, og har hver deres egne historier og motiver, og jeg kom hurtigt til at holde rigtig meget af dem. Og så bød bogen på et skønt gensyn med Gaffa, som nok er en af mine yndlingspersoner med sin stædighed, brokken sig og sit store hjerte.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er både spændende og har et par twists undervejs. Selvom jeg gættede nogle af dem, så var der andre der overraskede mig. Historien er mere actionfyldt end de forrige bind i serien, og fyldt med hemmeligheder, forræderi, intriger, galskab, magi, identitet og kærlighed. Slutningen var måske nok lidt for gennemført, og personligt synes jeg ikke kærlighedshistorien gav så meget mening, bogens målgruppe taget i betragtning, men historien var god, og jeg er ikke i tvivl om, at læsere af de to første bind i serien vil synes om den.