Timeless

Timeless er 5. og sidste bind i steampunk/fantasyserien The Parasol Protectorate (på dansk Soulless), skrevet af Gail Carriger.

Der er gået to år siden Prudences dramatiske fødsel, og Alexia, hendes mand og Lord Akeldama har slået sig til ro, og bruger deres tid på at opdrage hende. Det er dog ikke helt nemt, for Prudence har arvet visse evner fra sin mor, og selvom hun ikke er sjælløs, så besidder hun evnen til at fratage overnaturlige deres evner og selv optage dem, hvilket giver en del problemer for hendes hårdt prøvede forældre og adoptivfar.
Men freden varer ikke ved. Alexia modtager en besked fra verdens ældste vampyrdronning i Egypten, som beder/beordrer hende til at tage Prudence med på besøg. Samtidig møder Alexia en varulv, som forsøger at advare hende om noget hendes far gjorde. Desværre bliver varulven myrdet før han får overgivet sin besked, men alle spor peger mod Egypten og den mystiske pest som hærgede Englands overnaturlige befolkning for nogle år siden.
Alexias nysgerrighed tillader hende ikke at sidde ordren fra vampyrdronningen overhørig, så sammen med sin mand, Prudence, Madame Lefoux, og veninden Ivy og hendes skuespillertrup, tager hun af sted til Egypten for at finde ud af, hvad hendes far egentlig foretog sig da han besøgte landet.
I London får koblet snart sine egne problemer i jagten på morderen, da Alexias søster dukker op, og skaber ravage, og med deres alfa bortrejst er det op til Lyall og Biffy at finde ud af hvad der egentlig foregår.

Det er altid lidt vemodigt at læse sidste bind i en højtelsket serie, og denne bog var ingen undtagelse. For selvom jeg elskede den ligeså højt som de forrige bind i serien, så var jeg også bevidst om, at serien nu er slut. Heldigvis har forfatteren skrevet hele to spin off-serier, hvoraf den ene handler om Alexias datter Prudence, så jeg behøver endnu ikke sige helt farvel til universet og personerne.
Men tilbage til bogen.
Som altid er sproget letlæst og flydende, og fuldt af ordspil, humor og britiskhed. Tonen i bogen giver mindelser til såvel victorianske kærlighedsromaner som Jules Vernes bøger, mens humoren peger på fantasybøger á la Diana Wynne Jones. Hele blandingen fungerer upåklageligt, og det eneste ord der rigtigt beskriver serien for mig er "whimsical", et ord som er ligeså svært at oversætte til dansk som "hygge" er at oversætte til engelsk.
Handlingen er godt skruet sammen, med et vidtstrakt plot som tager flere uventede twists undervejs, og som på fornem vis binder alle trådene fra de forrige bind i serien sammen uden at det kommer til at virke konstrueret. Historien er spændende, og fyldt med magi, forræderi, mord, seksualitet, kønsroller, mumier, overnaturlige væsener, kidnapning, hemmeligheder, kærlighed og masser af te. Bogen giver både et indblik i englændernes mentalitet i Victoriatiden og er samtidig en kommentar til nutidige diskussioner om kønsroller og seksualitet på en måde, som både er spidende og humoristisk.
Personerne er levende og realistiske, og man kan som læser ikke andet end at elske dem. Fra hovedpersonen Alexias pragmatiske og logiske tilgang til tilværelsen og omverdenen, til hendes mands temperaments- og samvittighedsfulde ditto, til Lord Akeldamas affekterede men beregnende sind er de alle menneskelige på godt og ondt, og der vendes i den grad op og ned på Londons gode selskab når varulve og vampyrer introduceres til deres midte. Prudence er ikke til at stå for, selvom hun måske er skrevet lige lovlig fremmelig for en to-årig, men det fungerer i historien, og jeg knuselskede hende fra jeg mødte hende første gang hvor hun nægtede at tage bad, med kaos til følge, og til bogens allersidste side. Jeg glæder mig allerede til at læse hendes historie i hendes egen serie.
Kan man lide britisk humor, spændende plots med overnaturlige væsener og victorianske kærlighedshistorier vil man elske den her serie. Og er man allerede fan, må man ikke gå glip af seriens sidste bind. Både serien og bogen har mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.