Navila - De fire familier

Navila - De fire familier er en fantasybog skrevet af Niklas Birk Lehmann Jensen.

Glansu er den ældste af fire søskende. Da Glansu var 4 år, dukkede der nogle fremmede mænd op for at tale med hans forældre. Kort efter forlod hans mor dem, og hans far flyttede familien fra deres hjem til byen Sau, hvor han blev portvagt for byens leder.
Glansu forguder sin far, og hans højeste ønske er at blive portvagt ligesom ham. Det sker da han fylder 21, men udvælgelsen bliver helt anderledes end han havde regnet med. Et underligt lys dukker op på himlen, og der sker mærkelige ting i byen. Samtidig opdager han, at hans far holder noget skjult for ham.
Han havde dog aldrig forestillet sig, at faderens hemmelighed hænger sammen med det underlige lys, kaldet Navila, eller at han måske selv har en større rolle at spille for godt eller ondt.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard. 

Da forfatteren spurgte mig om jeg ville anmelde bogen sagde jeg ja tak, da den lød spændende. Og den havde da også en del gode elementer, men desværre også nogle mangler. Jeg tror bogen er første bind i en serie, men har ikke kunnet læse mig til om jeg har ret nogle steder. Slutningen taget i betragtning er jeg næsten sikker på at jeg har ret, for ellers slutter historien godt nok brat.
Universet var interessant og godt skruet sammen, og de forskellige folkeslag blev rigtig godt beskrevet i starten af bogen, som også fortæller om Navila og bogens univers. Måden de forskellige folk opdelte verden på, og de forskellige kræfter de havde var fascinerende, og konflikten mellem de oprindelige fire søskende var spændende, selvom jeg godt kunne have tænkt mig lidt mere baggrund for hvorfor den opstod.
Handlingen er godt skruet sammen med en del twists undervejs, og slutningen lægger i den grad op til efterfølger. Historien er fuld af spænding, magi, familiehemmeligheder, venskab, kulturforskelle, og magtkampe, krydret med en ældgammel ondskab der rører på sig og en dyb mistro de forskellige folkeslag imellem.
Sproget er meget enkelt og letlæst. Lidt for enkelt, vil jeg næsten sige. Sætningerne er meget korte, og mange af dem starter enten med "Men" eller "Og", hvilket ødelægger flowet en smule, og giver fortællingen karakter af en opremsning. Jeg manglede også nogle beskrivelser undervejs, hvilket gjorde det svært for mig at se omgivelserne for mig mens jeg læste. Samtidig gik tiden meget hurtigt. Pludselig var der gået flere år eller flere uger næsten fra en sætning til den næste, og det gjorde at jeg mistede tidsfornemmelsen undervejs, og havde svært ved at følge med i handlingen. Jeg havde også svært ved at finde ud af hvem målgruppen for bogen egentlig er. Sprogets enkelthed fik mig til at tænke børnebog, men personernes alder og nogle ordvalg fik mig til at tænke voksenbog. Jeg tror for eksempel ikke der er mange børn der vil forstå beskrivelserne "erotisk buttet" (s. 25) eller "kvindelige råb" (s. 67).
Det enkle sprog gik også lidt ud over personerne, da jeg aldrig rigtig følte jeg lærte dem ordentligt at kende. Deres udseende blev fint beskrevet, men jeg følte ikke jeg kom ind under huden på dem, og det gjorde at jeg havde et noget distanceret forhold til dem. Den jeg kom til at kende bedst var Glansu, bogens hovedperson, som jeg dog synes opførte sig som en der var meget yngre end de 21 år han skulle være. For mig mindede han nemlig en del om en teenager i den måde han opførte sig på meget af tiden. Han har let til vrede og jalousi, er temmelig egoistisk, og taler ikke specielt pænt til sin far. Det undrede mig også, at han tilsyneladende tilbragte så lidt tid med at passe sit arbejde som portvagt efter han var blevet udvalgt, for han har godt nok meget tid at bruge på at forsøge at opsnuse sin fars og alle andres hemmeligheder. Der er dog ingen tvivl om at elsker sin familie, selvom han gør oprør mod faren og er irriteret på sine yngre brødre. Til gengæld forguder han sin søster, hvilket var med til at gøre ham mere spiselig for mig. Jeg kunne rigtig godt lide Glansus søster Thil som var varm og elskelig, og den eneste der kunne få Glansu til at opføre sig ordentligt. Jeg forstod ikke rigtig Flan, de fire søskendes far. Hvordan han kunne lade Glansu opføre sig som han gør og ikke skælde ham ud eller straffe ham er for mig uforståeligt, for jeg havde i hvert fald lyst til at stikke ham et par på skrinet (Glansu, altså). Jeg havde også svært ved at forstå hvordan han kunne acceptere sit folks beslutning i stedet for at kæmpe imod. Også selvom han gjorde det for sine børns skyld. Der er rigtig mange bipersoner i bogen, og jeg må indrømme, at jeg blev en smule forvirret af de mange forskellige navne, fordi jeg ikke synes jeg rigtig lærte personerne at kende.
Alt i alt en fantasybog med et spændende univers og et godt plot, med mulighed for udvikling i eventuelle senere bøger. Det er forfatterens debutbog, og jeg er spændt på at følge hans videre udvikling for selvom bogen havde nogle mangler var det en god historie.