Celeana Sardothien er Adarlans farligste snigmorder, opvokset hos selveste snigmordernes konge. Hun er dog ikke født i Adarlan, men flygtede dertil fra Terrasen, da kongen af Adarlan erobrede landet da hun var 8, og hendes forældre døde.
For et år siden blev hun forrådt, og gjort til slave i Endoviers saltminer. Det er endnu ikke lykkedes nogen at flygte fra minerne, og selvom hun endnu ikke er blevet knækket, så er det kun et spørgsmål om tid før det sker.
En dag dukker kronprinsen op med et tilbud til hende: Hvis hun stiller op som hans repræsentant i konkurrencen om at blive kongens forkæmper, så lover han, at hun vil være fri om fire år, og at hendes forbrydelser vil blive slettet.
Celeana har ikke andet valg end at tage imod tilbuddet. Snart befinder hun sig på slottet, hvor hun, med hjælp fra kaptajn Westfall, lederen af kongens garde, træner for at komme tilbage i topform. For vinder hun ikke konkurrencen, ryger hun direkte tilbage i saltminerne. Det viser sig dog snart, at konkurrencen ikke er den største fare. Noget slår deltagerne ihjel, og en gammel ondskab lurer i skyggerne.
Bogen var en gave fra forlaget Tellerup til Bogblogger eventet i Esbjerg.
Jeg har efterhånden haft de første bind i serien stående på engelsk i reolen i et stykke tid, så da jeg fik første bind på dansk tænkte jeg at det måtte være på tide at få serien læst. Da temaet for april er Tyve og lejemordere, og bogen ovenikøbet passede ind i TomeTopple-udfordringen med dens 559 sider, valgte jeg at gå i gang med den. Og selvom jeg er glad for at have fået den læst, så levede den ikke helt op til mine forventninger. Faktisk bestemte jeg mig, efter at have læst den, for at holde en pause med serien, og min TBR for TomeTopple kommer derfor til at ændre sig.
Hvis vi starter med sproget, så er det utroligt letlæst og flydende. Beskrivelserne er gode og billedskabende, og især actionscenerne er godt beskrevet. Jeg ville dog ønske, at der havde været knap så mange beskrivelser af tøj, og flere af de forskellige udfordringer og slottet, for det ville have været mere interessant for mig end hvordan Celeanas kjole så ud.
Handlingen er godt skruet sammen, med et originalt plot, og en hel del twists undervejs. Desværre var forfatteren for god til at lægge spor ud, for jeg gættede langt de fleste af drejningerne på forhånd, og det gjorde at bogen for mig var temmelig forudsigelig. Historien er fyldt med action, spænding, kærlighed, venskab, forræderi, magi, hemmeligheder, mord og magtbegær, fortalt i et hæsblæsende tempo. Desvære forsvandt spændingen for mig lidt, da jeg dels gættede så meget af handlingen som jeg gjorde, og dels måtte lægge bogen fra mig en del gange undervejs, af ren og skær frustration.
Og grunden til frustrationen? Hovedpersonen. Celeana irriterede mig grænseløst, og det gjorde at bogen trak i langdrag, fordi jeg kun kunne snuppe hende i små doser. Hun var stædig, arrogant, stolt, impulsiv og temperamentsfuld, og så virkede det, som om hun syntes at de andre personer skyldte hende noget. Selvom hun tænker meget på flugt og hvordan hun kan slå folk omkring hende ihjel, så gør hun aldrig noget ved det, men går i stedet op i at hun ikke må komme med til hoffesterne, og hvordan hendes kjoler ser ud. Hendes stolthed gør tanken om at optræde under et alias og neddæmpe sine evner for at narre konkurrenterne, hvilket er taktisk klogt, uudholdelig, og at hun ikke som snigmorder har lært at tænke taktisk forstår jeg simpelthen ikke. Hun skal hele tiden fortælle alt og alle at hun er den bedste, og at hun ikke må, gør hende enormt anstrengende. Med den indstilling hun har forstår jeg udmærket at hun blev forrådt, for hold op hvor er hun øretæveindbydende. Forfatteren hentyder en del til hendes fortid, og jeg er 99 procent sikker på at jeg har gættet hvem hun i virkeligheden er, hvilket også gør tanken om at læse videre svær. Jeg kunne bedre lide bipersonerne, som virkede mere realistiske og menneskelige, også selvom Dorian virkede en smule forkælet og teenage-oprørsk, og lidt for vant til at få sin vilje med kvinderne. Min yndlingsperson var Chaol, kaptajnen for garden. Han er modig, ærlig, loyal, en god kriger og samvittighedsfuld, og hans følelser for Celeana virker mere troværdige end Dorians.
Jeg er nødt til at rose bogens udseende, som er virkelig flot. Coveret er fantastisk, og spillet mellem snigmorderen på forsiden og den kjoleklædte dame på bagsiden fungerer rigtig godt. Guldtrykket gør bogen endnu mere lækker at se og røre ved, og papiret er i en lækker kraftig kvalitet, hvilket er med til at fuldende bogens design.
Men selvom det er en flot bog, så levede den ikke helt op til forventningerne. Jeg var glad for universet og handlingen, men hovedpersonen ødelagde desværre noget af læseoplevelsen for mig. Selvom jeg har tænkt mig at fortsætte med serien, så bliver det ikke med det samme, for jeg er simpelthen nødt til at få Celeana lidt på afstand. Jeg håber hun udvikler sig i de kommende bind, for ellers bliver serien godt nok hård at komme igennem.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar