Alexia er blevet genforenet med sin mand og er tilbage i London. Dronningen har genindsat hende som Mujah, og på trods af sin højgravide tilstand gør hun alt hvad hun kan for at passe sit embede. Men netop hendes graviditet er genstand for konflikter i det overnaturlige samfund. Vampyrerne vil gøre alt for at forhindre hendes barn i at blive født, og Alexias mand, hans beta og vampyren Lord Akeldama lægger derfor en plan, der skal få vampyrerne til at holde op med at forsøge at snigmyrde såvel Alexia som barnet. Planen går ud på at få Lord Akeldama til at adoptere barnet så snart det er født, og Alexia går modstræbende med til det - mod at hun og hendes mand flytter ind i huset ved siden af officielt, og uofficielt bosætter sig i Akeldamas hus indtil barnet er voksent.
Alexia får dog snart endnu større problemer, da et spøgelse opsøger hende og advarer om et komplot mod dronningen. Samtidig flytter Alexias halvsøster ind, til både Alexias og hendes mands store irritation. Alexia kan ikke gøre noget ved sin søster, men komplottet mod dronningen er hun nødt til at gøre noget ved, så på trods af graviditet og de dertil hørende problemer begynder hun at undersøge hvem og hvad der er ude efter dronningen. En undersøgelse, som måske har tråde tilbage til hendes mands - og hendes egen - fortid.
Jeg læste de første bind i serien på dansk og var fuldstændig vild med dem. Faktisk var jeg så begejstret for dem, at jeg simpelthen ikke kunne vente på at de to sidste bind blev oversat, så jeg købte dem på engelsk. Og det har jeg ikke fortrudt. For originaludgaven er endnu bedre end den danske, selvom den danske oversættelse bestemt ikke er dårlig. Der er bare nogle ordspil der fungerer bedre på originalsproget.
Sproget er letlæst og flydende, og fuldt af ordspil, humor og - ja, britiskhed. Der bliver drukket spandevis af te, og personerne går meget op i korrekt påklædning og er ufejlbarligt høflige, selv når de er i gang med at udføre mordforsøg. Tonen minder en del om en anden af mine yndlingsforfattere, Diana Wynne Jones, som har den samme britiske humor, og den samme form for skønne kapiteloverskrifter. Og jeg elsker det! Iøvrigt viste det sig, at bogen passede perfekt ind i månedens læsetema, da der er både snigmordere og tyve med, og det var en glædelig overraskelse.
Handlingen er godt skruet sammen, og indeholder masser af twists undervejs, som gør det svært at forudsige slutningen. Historien er fuld af magi, mordforsøg, intriger, kærlighed, mærkelige opfindelser, overnaturlige væsener, graviditetsproblemer, hemmeligheder, politik, kvindefrigørelse og overklasseliv, for slet ikke at tale om besværlige familiemedlemmer, morderiske vampyrer og ulykkelige varulve. Det hele foregår i Victoria-tidens London, og blandingen fungerer utroligt godt.
Personerne er realistiske og menneskelige, selv de der ikke teknisk set er mennesker. Man kommer som læser meget hurtigt til at holde af dem, ikke mindst fordi de føles som personer af køb og blod, med egne motiver og historier. Alexia har, som sjælløs, svært ved at føle, og har derfor en meget logisk måde at agere på, ligesom hun er meget pragmatisk. Det er nok de færreste der forholder sig til mordforsøg som hun gør det, også selv om hun efterhånden er vant til dem. Der er dog ingen tvivl om at hun elsker sin mand, hun har bare svært ved at udtrykke det. Alexia er intelligent og en stærk kvinde, men har dog ikke umiddelbart den store interesse for kvindefrigørelse. Muligvis fordi hun som Mujah allerede har en del magt, og muligvis fordi hun alligevel gør hvad hun har lyst til, ligegyldigt hvad omverdenen føler. Hendes søster, Felicity, er en snob, og hun og Alexia er aldrig rigtig kommet ud af det med hinanden. Det kommer derfor som en stor overraskelse for Alexia da Felicity pludselig flytter ind hos hende, og meddeler, at hun er blevet medlem af suffragetterne. Alexias mand er varulv og leder af BRU. Som varulv går finere etikette over hovedet på ham, og han har et heftigt temperament som godt kan løbe af med ham. Han elsker Alexia, og er ikke bange for at vise det, og tager sit ansvar som kobbelalfa meget alvorligt. Hans modsætning er Lord Akeldama som er vampyr, meget behersket og beregnende, og, som det antydes, homoseksuel. Akeldama er fascineret af Alexia, men kan også godt se de politiske fordele ved at være hendes ven. Madam Lefoux er kvindelig opfinder, noget meget usædvanligt i Victoria-tidens London, og lesbisk. Hun er halvforelsket i Alexia, som dog ikke lægger mærke til det, da følelser ofte går over hovedet på hende som sjælløs. Lefoux er intelligent og lidenskabelig, samtidig med at hun har en meget akademisk tilgang til det overnaturlige. Bogens bipersoner er interessante, og forfatteren er ikke bange for at tage emner som seksualitet, normafvigelse og kvindefrigørelse op, eller komme med kommentarer til overklassens liv gennem bogens personer. Det gør personerne levende og nutidige, og gør dem nemme at relatere til, på trods af de knap tohundrede år imellem bogens og vores egen tid.
Kan man lide steampunk og britisk humor, og har man læst resten af serien, må man ikke snyde sig selv for denne bog, som er ligeså fantastisk som sine forgængere. Jeg glæder mig allerede til at læse 5. og sidste bind i serien, og har allerede planer om at genlæse bogen når den engang udkommer på dansk.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar