søndag den 16. april 2017

Acheron

Acheron er 15. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter.

For 11000 år siden fødte dronningen af de atlantiske guder, Apollymi, en søn. Men da skæbnegudinderne forbandede ham og forudsagde at han ville blive enden på de atlantiske guder, beordrede hans far ham dræbt. Apollymi nægtede, og fik ham i stedet genfødt som græsk prins, i håbet om at han ville få et godt liv. Men guderne rottede sig sammen, og i stedet blev Acheron født til et liv fyldt med vold, og et liv som sexslave for sin onkel. Kun hans dødelige søster elskede ham, men selv ikke hun kunne redde ham fra den vold resten af familien udøvede på ham.
Og da gudinden Artemis forelskede sig i ham blev det hele bare værre...
11000 år senere vil Acheron gøre alt for at holde sin fortid hemmelig, selv latterliggøre Tory, som forsøger at finde Atlantis, og som har fundet hans søsters dagbog. Alligevel kan han ikke lade være med at være fascineret af hende, da hun som den eneste ikke falder pladask for ham.
Men Acheron er ikke den eneste der vil have fat i dagbogen. Også Artemis vil gøre alt for at holde sandheden om Atlantis hemmelig, og, ikke mindst, beholde Acheron for sig selv. Men Stryker og hans søster er også ude efter dagbogen, som måske rummer nøglen til hvordan de kan dræbe Artemis og deres far, Apollo, og samtidig give dem hævn over Acheron.
Og mens Acheron langsomt falder for Tory kan han ikke lade være med at spekulere over, om hun bare vil blive den sidste i rækken der knuser hans hjerte...

Har I fulgt med på bloggen ved I, at jeg er fuldstændig vild med den her serie. Derfor var det også oplagt at sætte den næste bog i rækken på min TBR til TomeTopple, da jeg bestemte mig for at ændre den. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, for ellers havde det nok taget lang tid før jeg fik kastet mig ud i at læse Acherons historie, som fylder ikke mindre end 800 sider.
Sproget er som altid letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser af såvel det antikke Grækenland som det nutidige New Orleans er utroligt livagtige i såvel billeder som lugte. Som læser føler man næsten at man er der selv, og det gør ikke mindst Acherons lidelser svære at bære.
Handlingen er fyldt med action, sex, vold, kærlighed, forræderi, magi, uhyrlige lidelser og håbløshed, men også med venskab og håb, omend i forsvindende små doser. Som læser er den måde Acherons hjerte igen og igen bliver knust frygtelig svær at udholde, og den måde hans familie og Artemis vender sig imod ham er uudholdelig. Bogens plot både ligner og ikke ligner de forrige i serien, da det igen er en Dark-Hunters kærlighed der er på spil, men plottet formår alligevel at overraske undervejs, og handlingen holder spændingsniveauet hele vejen igennem.
Bogen fortælles fra tre synsvinkler: Acherons søster Ryssa, hvis dagbøger skaber ravage flere tusind år senere, Acheron selv og Tory. Første del af bogen foregår i Acherons dødelige liv, og lige den del føltes lidt lang, fordi Acheron skal så ufattelig meget ondt igennem, mens anden del foregår i nutidens New Orleans. Ryssa er god, kærlig og stædig. Hun elsker sin familie, og kan slet ikke forstå den måde resten af familien behandler Acheron på. Hun forsøger gang på gang at redde ham, men formår kun at gøre hans liv værre. Hun føler sig fanget af sit køn og af sin rolle i samfundet, og betragter på mange måder Acheron som en lidelsesfælle, selvom hun ikke på nogen måde har et ligeså slemt liv som ham. Acheron er en af mine yndlingspersoner i serien, og nok den mest hemmelighedsfulde af dem alle, og jeg var meget opslugt af hans historie. Han er modig, stærk og har et stort hjerte, som desværre gang på gang bliver knust, og som han derfor gør alt for at beskytte. Men han er også usikker på sit eget værd, og skammer sig over sin fortid, som han vil gøre alt for at holde den hemmelig. Tory er intelligent, temperamentsfuld, og har et stort hjerte. Hendes store ønske er at genskabe hendes fars og onkels ry, og det vil hun gøre ved at finde Atlantis. Hun er fascineret af Acheron, men selvom hun er tiltrukket af ham, så er hun ikke bange for at sige sin mening til ham. Hun er bange for at blive interesseret i ham, fordi samtlige de mænd hun har været forelsket i er kommet galt af sted. Forholdet mellem de to og den måde det udvikler sig på er utroligt godt beskrevet, og man kommer til at kende dem begge to rigtig godt. Og så er der Artemis, som virkelig er en bitch. Hun er utroligt ærekær og nægter at indrømme at hun har følelser for Acheron, fordi hun er bange for at de andre guder vil grine af hende. Hun er magtsyg, jaloux, egoistisk og hævngerrig, og samtidig ensom og usikker på sig selv. Der er ingen tvivl om at hun har følelser for Acheron, men desværre kommer hendes stolthed på tværs, og forholdet bliver præget af vrede og vold, og hun betragter Acheron som en ejendom i stedet for en ligeværdig - på trods af at han også er en gud, og ovenikøbet stærkere end hende. Bipersonerne er levende og troværdige, og igen dukker personer fra de første bind i serien op i persongalleriet, samtidig med at nye kommer til. En af de ting der fungerer rigtig godt ved serien er netop disse gæsteoptrædender, fordi man både genser personer man kender og samtidig lærer nye sider af dem at kende. På den måde udvider bogens univers sig hele tiden, og bliver bare mere og mere magisk og dragende.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og giver endnu en gang serien mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: