Midnatspigen

Midnatspigen er 1. bind af fantasyserien Fjer og Flammer af Melissa Grey.

Som barn bliver menneskepigen Echo fundet af Ala´en som tager hende til sig og opfostrer hende. Det ændrer hele hendes liv, for Ala´en er en af avicerne, en magisk race af fuglelignende væsener, som lever i en verden under menneskenes. Avicerne har i århundreder været i krig med de dragelignende drakharianere. En krig, som bliver stadig mere blodig.
Blandt avicerne finder Echo et hjem og to gode venner, Rowan og Ivy. Hun bliver forelsket i Rowan, men selvom de to finder sammen føler hun sig stadig ensom. Det er nemlig langt fra alle avicere der er lige tolerante.
Echo bor på New York Public Library og ernærer sig som tyv af magiske genstande. Da hun stjæler en spilledåse og giver den til Ala´en bliver det starten på en rejse hun aldrig kunne have forestillet sig. For spilledåsen indeholder et spor som kan lede til ildfuglen, som ifølge myterne har kraften til at skabe fred mellem avicer og drakharianere. Ala´en sender Echo ud for at finde ildfuglen, men hun er langtfra den eneste der er ude efter den.
Også Drageprinsen Caius leder efter ildfuglen, og det er kun et spørgsmål om tid før Echo og han støder sammen. Omstændighederne gør at de to må slå sig sammen i jagten på ildfuglen og freden, men de er ikke alene. Også Echos veninde Ivy, tyveknægten Jasper og Caius´ vagt Dorian kommer med på rejsen. En rejse som besværliggøres af intern mistro, Echos spirende følelser for Caius og forfølgende avicer og drakharianere.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Det her er nok en af de bedste bøger jeg har læst indenfor de sidste par år. Den har det hele: Et godt plot, en actionmættet handling, et utroligt og magisk univers, en stærk heltinde og levende bipersoner, og masser af plottwists alt sammen fortalt i et flydende, billeddannende sprog som oser af magi.
Sproget er letlæst og flydende, med fantastiske beskrivelser af såvel omgivelser som actionscener, gode dialoger, og en gennemgående tone af mystik og magi. Man fornemmer at der er noget der ligger og ulmer under overfladen, og det er med til at skabe bogens helt unikke stemning.
Plottet er godt skruet sammen, og handlingen er stopfuld af spænding, magi, intriger, forræderi, kærlighed, hemmeligheder, venskab og action. Jeg kan godt lide den måde forfatteren forholder sig til krigen på: Der er ingen af de to sider som har ret, og begge opfører sig lige forfærdeligt. Også de interne opgør og magtkampe er godt beskrevne og er med til at gøre handlingen spændende og realistisk - på trods af den store mængde magi. Der er mange plottwists undervejs, og det er med til at gøre bogen spændende og uforudsigelig. Jeg havde i hvert fald ikke gættet slutningen, og de sidste 60 sider sad jeg helt ude på kanten af stolen med øjnene klistret til siderne som næsten vendte sig selv.
Bogens univers er sammenhængende, magisk og altopslugende. Der gik ikke mere end et par kapitler før jeg følte mig hjemme blandt avicer og drakharianere, og bevægede mig hjemmevant i den magiske underverden. En af de ting som jeg især syntes fungerede godt var de mange overgange fra menneske- til underverden, og den måde Echo var både hjemme og udenfor i begge verdener. Og så var jeg rigtig glad for den store rolle biblioteker og litteratur spillede i historien. Der er rigtig mange referencer til litterære værker i bogen, og det er noget der varmer et bibliotekarhjerte. Det er lykkedes forfatteren at inkorporere referencerne i handlingen på en måde så det ikke virker kunstigt, men i stedet tilfører bogen en anden dimension og fungerer som en referenceramme for læseren.
Personerne er levende og menneskelige. Echo er en rapkæftet pige med ben i næsen og et stort hjerte, og jeg kom til at holde meget af hende. Hun er en person som udvikler sig utroligt meget gennem bogen, men samtidig en person som føler sig ensom og anderledes, og desperat leder efter et sted hvor hun kan høre til. Caius er en kompleks person som er ledet af sit ønske om at gøre det bedste for sit folk, men som samtidig gemmer på en hemmelighed som piner ham og driver ham fremad. Også Dorian, Ivy og Jasper var godt beskrevne, og jeg følte virkelig jeg lærte dem at kende. Bogens synsvinkel skifter mellem Echo, Caius, Ivy og Dorian, og det er med til at tilføre bogen flere dimensioner at man ser handlingen og personerne gennem forskellige øjne. Alle personerne i bogen er nuancerede og har både godt og ondt i sig. Dette gør dem ekstremt menneskelige, og gør at man som læser kan leve sig ind i deres motiver, selvom man måske ikke altid bryder sig om dem.
Bogen er umulig at slippe, og jeg læste den stort set i et stræk. Jeg kan slet ikke vente på at næste bind udkommer, for jeg er bestemt ikke færdig med personerne eller universet. Er man til fantasy kan bogen varmt anbefales. Læs den - du vil ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.