Devil May Cry

Devil May Cry er 11. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie.

Lige siden Artemis stjal hans kræfter og efterlod ham udødelig men såret har Sin været ude efter hævn. Sin var den sumeriske frugtbarhedsgud, men arbejder i dag for Acheron som en slags Dark-Hunter. Men modsat andre Dark-Huntere er Sin ikke ude efter Daimons, men derimod den sumeriske variant gallu, som er meget værre. Og han er alene. For efter de græske guder ødelagde hans panteon er der kun ham og hans tvillingebror tilbage, og hans bror har været forsvundet i århundreder.
Desværre kunne Sin godt bruge sine gudelige kræfter, for en tidsindstillet bombe, skabt af hans panteon, er klar til at gå af og åbne en port til det fængsel hvortil Sin, hans datter og hans bror forviste de syv gudedræbere hans far skabte.
Sin forsøger at finde sin bror og en magisk genstand fra hans fortid som kan hjælpe ham med at lukke porten. Men før han for alvor kan gøre noget ved det sender Artemis en snigmorder efter ham. Det har dog ikke helt den effekt hun håbede på.
Snigmorderen er Katra, Artemis´ datter med Acheron, som dog aldrig har kendt sin far. Acheron lever i uvidenhed om hendes eksistens, og Artemis vil gøre alt for at sandheden ikke kommer frem. Katra og Sin drages mod hinanden, og forelsker sig snart. Men Sin har mistet alle dem han elskede, og Katra gemmer på en hemmelighed som kan ødelægge forholdet mellem dem.
Skal gudedræberne stoppes kan det dog blive nødvendigt at få gamle hemmeligheder frem i lyset. Men kan Sin og Katras forhold overleve sandheden?

Jeg er, som I sikkert har opdaget, helt vild med den her serie. Den har det hele: Spænding, magi, kærlighed, forræderi, intriger, erotik, og masser af drabelige kampe mod onde væsener. Selvom Kenyons bøger følger den samme opskrift formår hun alligevel at overraske gang på gang, og også denne bog overrasker undervejs med adskillige twists og et anderledes plot, alt sammen fortalt i et hæsblæsende tempo og med en god portion humor. Personerne er endnu en gang en blanding af nye og kendte, og denne gang fortælles en god del af Acherons forhistorie med Artemis, blandt andet set gennem Katras øjne. Hun er en heltinde med temperament, en god portion sarkasme og en urokkelig loyalitet og kærlighed til sin familie som hun bevarer på trods af at hun kender deres svagheder og mangler. Sin er sarkastisk, sej og sårbar - i forhold til kærlighed, for der er ikke meget sårbart over ham ellers. Han sparker virkelig røv. Sproget er som altid letlæst, flydende og tempofyldt, med masser af humor og rigtig gode beskrivelser. Som læser lever man sig lynhurtigt ind i universet, og gensynet med de kendte personer er glædeligt og som at komme hjem. Bogen er hurtigt læst, hvilket både skyldes sproget og den spændende handling som gør den umulig at slippe. Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.