fredag den 31. marts 2023

Læsestatus for marts

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Marts synger på sidste vers, og det er igen blevet tid til at gøre status over måneden, der gik. 
Jeg kæmper stadig med manglende overskud og træthed, og måneden var præget af både op- og nedture. 
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen igen en del. Flere og flere ting falder på plads, mens der stadig dukker nye udfordringer op. 
Marts bød på endnu et læsekredsmøde i den lokale The Fantasy Fellowship, hvor jeg dog kun fik læst ganske få sider af månedens bog, før jeg bestemte mig for, at det ikke var nødvendigt at læse den igen.
I det hele taget var det ikke meget, jeg fik læst i den første halvdel af måneden, men det tog jeg så revanche for i slutningen. For selvom jeg kun fik læst en enkelt af de bøger, jeg havde planer om i starten af måneden, så begyndte en lille smule af læselysten at vende tilbage, og jeg fik derfor læst en del tegneserier, foruden et par mere eller mindre tilfældige bøger. 
Månedens serie, Nevermoor af Jessica Townsend, fik jeg ikke læst videre i, ligesom jeg heller ikke fik læst marts' valg fra FairyLoot-krukken, Daughter of the Burning City af Amanda Foody. Jeg har dog endnu en måned til at få læst FairyLoot-bogen, så der er stadig håb om, at det lykkes mig at få den læst rettidigt denne gang. 
Og så må det vist være tid til at få vist det frem, jeg fik læst. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I marts fik jeg læst 4 bøger, tilsendt fra forlag. 
Bøgerne er:

Sissel Bøe og Peter Madsen: Askemor (Troldeliv)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Mette Finderup: Et råb om hjælp (Ånde-æder 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er påbegyndt. 

Ulrika Louisa Bjerregaard: Den sorte gryde (Hekseskolen 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er påbegyndt.

Bodil Bang Heinemeier: Gudinder
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Jeg fik kun opfyldt en af månedens læseudfordringer, nemlig min hyldeudfordring, hvor jeg fik læst en enkelt bog. 
Den er:

Richard Osman: Torsdagsmordklubben (Torsdagsmordklubben 1)
Serien er påbegyndt. 

Derudover fik jeg læst 2 vilkårlige historiske fagbøger, nemlig:

G. J. Meyer: Slægten Borgia

Bernard Cornwell: Waterloo

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 18 tegneserier/graphic novels, nemlig:

Goscinny og Uderzo: Styrkeprøven (Asterix 24)

Franquin:
Viggo - Kviks kontorbud (Vakse Viggo 1)
Viggo kobler fra (Vakse Viggo 2)
Mesterkokken Viggo (Vakse Viggo 3)
Det var kattens, Viggo (Vakse Viggo 4)
Viggo - en kæmpekatastrofe (Vakse Viggo 5)
Viggo charmetrold (Vakse Viggo 6)
Alle er ude efter Viggo (Vakse Viggo 7)
Øretæveindbydende Viggo (Vakse Viggo 8)
Go'e gamle Viggo (Vakse Viggo 9)
Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10) 
Opfinderen Viggo (Vakse Viggo 11)

Dufaux og Marini: Rovdyr 4
Serien er slut. 

Ken Broeders:
Demers spor (Hinsides stenen 1)
Drehadaxa (Hinsides stenen 2)
Rheyn (Hinsides stenen 3)
Dragemesteren (Hinsides stenen 4)
Serien er ajour. 

Kieron Gillen, Dan Mora og Tamra Bonvillain: The Wasteland (Once and Future vol. 5)
Serien er slut. 

I alt fik jeg læst 7 bøger og 18 tegneserier/graphic novels, hvilket er mere, end jeg har fået læst længe. Så selvom jeg ikke fik læst det, jeg havde sat mig for, er jeg godt tilfreds. Af de bøger, jeg fik læst, var 4 anmeldereksemplarer, 3 fagbøger, 1 billedbog, 2 letlæsningsbøger og 1 krimi. 1 var på engelsk. Jeg fik påbegyndt 3 serier, kom ajour med 1 og afsluttet 2. 
I april skal jeg have læst månedens læsekredsbog i The Fantasy Fellowship, samt de sidste bøger fra min TFF Readathon-TBR. Readathonet slutter på søndag, så jeg har ikke meget tid at løbe på, hvis jeg skal nå i mål med min TBR. I slutningen af måneden er der en ny runde af Dewey's 24 Hour Readathon, hvor jeg også håber at kunne læse med. Månedens serie er Spektrum af Nanna Foss, hvilket passer perfekt, da jeg allerede havde planer om at læse videre i serien i april. Derudover vil jeg gerne have færdiglæst nogle af de mange bøger, jeg er i gang med, læst marts måneds FairyLoot-bog, og selvfølgelig også en bog eller to fra månedens hylde, som er A4. Hylden kan ses nedenfor:  

lørdag den 25. marts 2023

TFF Readathon #5

Med kun et par dage tilbage, før årets runde af TFF Readathon går i gang, er det vist ved at være på tide, at få vist min TBR frem. Da jeg stadig kæmper med det mentale overskud og læselysten, har jeg denne gang valgt at have en lidt mindre TBR end jeg plejer, i håbet om at jeg så også får læst mig igennem den. 
TFF Readathon er et readathon specielt for fantasylæsere, og har man lyst, kan man deltage i de forskellige challenge-baserede lodtrækninger om fede præmier undervejs. Er man medlem af en af The Fantasy Fellowship-læsekredsene rundt om i landet har man derudover også mulighed for at deltage i en særlig lodtrækning læsekredsene imellem. Som noget nyt i år kører der hver dag under readathonet en fotochallenge på The Fantasy Fellowships Instagram @thefantasyfellowshipdk.
Det er femte gang readathonet afholdes, og jeg har igen i år planer om at læse med. Også selvom jeg, som en af arrangørerne, ikke deltager i lodtrækningerne.
Readathonet starter mandag 27. marts klokken 00.01 og slutter søndag 2. april klokken 23.59, hvilket giver knap en uges tid til at få læst så meget som muligt. Da jeg både skal arbejde og får gæster i ugens løb, er det bestemt ikke sikkert, at jeg når til alle bøgerne på min TBR, men jeg vil helt klart gøre forsøget.
Min deltagelse i readathonet kommer primært til at foregå via Instagram, hvor jeg løbende vil opdatere mine fremskridt med hashtaggene #tffreadathon, #tffdk, #thefantasyfellowship og #thefantasyfellowshipdanmark. 

Reglerne for readathonet er enkle:

- Al litteratur skal være fantasy
- Man må gerne mikse challenges
- Graphic novels / tegneserier tæller med
- Lydbøger tæller det antal sider som den fysiske bog tæller
- Deltager du i en challenge, skal bogen være startet og afsluttet inden for readathon-perioden.

Der er 6 forskellige udfordringer, man kan vælge at deltage i. De er:

1. Læs en fantasybog med et magisk væsen.
2. Læs en fantasybog med rød på forsiden
3. Læs en fantasybog med tabubelagt tema
4. Læs en fantasybog som er uhyggelig
5. Læs en fantasybog nomineret til Dansk Fantasy Pris 2022
6. Læs en graphic novel

Læs mere om regler og udfordringer her

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Min TBR ser sådan her ud:

Kieron Gillen og Dan Mora: The Wasteland (Once and Future vol. 5). 160 sider.
Udfordringer dækket: Læs en fantasybog med et magiske væsen, Læs en fantasybog med rød på forsiden, Læs en fantasybog som er uhyggelig, Læs en graphic novel.

Merlin P. Mann: Mørket under dæk (Rane og det magiske museum 3). 187 sider.
Udfordringer dækket: Læs en fantasybog med rød på forsiden, Læs en fantasybog med tabubelagt emne. 
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 

A.F. Steadman: Skandar og enhjørningetyven (Skandar 1). 409 sider.
Udfordringer dækket: Læs en fantasybog med et magiske væsen, Læs en fantasybog med rød på forsiden. 

Sidsel Katrine Slej: Ísliljas fortælling (Asgårds døtre 3). 356 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en fantasybog med et magisk væsen, Læs en fantasybog nomineret til Dansk Fantasy Pris 2022. 
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup. 

Jeg har valgt en blanding af tykke og tynde bøger, og at derudover doblet op på flere udfordringer, så jeg kunne dække dem alle sammen. I alt er min TBR på 1112 sider fordelt på 3 bøger og 1 graphic novel, hvilket burde være muligt at nå igennem, hvis ikke læseoverskuddet forsvinder helt. Jeg håber i hvert fald på en uge med masser af gode læseoplevelser. 

onsdag den 1. marts 2023

Læsestatus for februar

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Endnu en måned er gået, og det er blevet tid til at gøre status over februar. En måned, som var præget af op- og nedture, da jeg stadig kæmper med manglende overskud og træthed. 
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen en del. Flere og flere ting falder efterhånden på plads, og selvom der stadig mangler en del, begynder de store linjer at kunne ses. 
Februar bød også på et hyggeligt læsekredsmøde i min lokale The Fantasy Fellowship, hvor jeg godt nok kun fik læst 20 sider af månedens bog, før den kom tilbage i reolen. For selvom interessen stadig er der, så var hverken tid eller overskud der til at få den læst i denne omgang. 
Februar blev i det hele taget ikke den bedste læsemåned. Jeg fik nemlig ikke læst nogle af de bøger, jeg havde planlagt på forhånd, og det lidt, jeg fik læst, var meget impulsivt. Jeg fik derfor hverken læst januars FairyLoot-bog Beyond A Darkened Shore af Jessica Leake, månedens serie The Vampire Chronicles af Anne Rice eller bøger fra månedens hylde. 
Men lad os se på, hvad jeg fik læst i stedet for. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg læst 2 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forlag. 
Bøgerne er:

Gry Kappel Jensen:
Forbandelsen (Venja 3)
Børnene i skoven (Venja 4)
Samlet anmeldelse her. Anmeldereksemplarer fra forlaget Turbine. 
Serien er ajour. 

Jeg læste en enkelt billedbog i februar, nemlig:

H. C. Andersen: Den flyvende kuffert

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 3 biografier i månedens løb.
De er:

Jens Andersen: Ditlevsen - en biografi

Henrik Marstal: Benny Andersen - Ualmindelig almindelig

Jens Andersen: Ole Lund Kirkegaard - En livshistorie

I alt fik jeg læst 6 bøger i februar. Af dem var 2 anmeldereksemplarer, 1 billedbog og 3 biografier. Jeg kom ajour med en enkelt serie, men fik ikke læst nogle af månedens bogprojekter. 
I marts skal jeg have læst månedens læsekredsbog, og så vil jeg gerne have færdiglæst nogle af de mange bøger, jeg er i gang med. Jeg har også planer om at deltage i et enkelt readathon i slutningen af måneden, nemlig TFF Readathon. Månedens serie fra seriekrukken er Nevermoor af Jessica Townsend, hvor jeg mangler et enkelt bind for at komme ajour med serien. Månedens FairyLoot-bog er Daughter of the Burning City af Amanda Foody. Og månedens hylde er H3, som kan ses nedenfor. 

lørdag den 25. februar 2023

Book Haul #2

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Selvom der stadig er et par dage tilbage af februar, så har jeg bestemt mig for at vise månedens book haul frem nu. Jeg regner nemlig ikke med at få flere bøger ind ad døren de næste par dage, og vil rigtig gerne have stakken flyttet fra bordet ind i reolerne. Bøgerne fylder nemlig efterhånden en del, og er en smule i vejen. 
Det var egentlig ikke meningen, at månedens book haul skulle blive så stor, men et impulskøb og støtte til min yndlingsbutik fik bogstakken til at vokse støt, så den samlede mængde blev noget større, end jeg havde tænkt mig. 
Så lad os bare komme i gang. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag. 
De er:

Gry Kappel Jensen: Forbandelsen (Venja 3) og Børnene i skoven (Venja 4). Turbine. 

Malene Sølvsten: Spående vølve. Gyldendal. 

Det blev til 3 nyudgivelser fra Saxo i februar. 
Bøgerne er:

Heather Fawcett: Emily Wilde's Encyclopedia of Fairies

Madeline Martin: Den hemmelige bibliotekar

Freya Sampson: Mit hjertes bibliotek

Et impulskøb i Føtex fik månedens bogstak til at vokse med 3 bøger, som alle var faglitteratur, nemlig:

Ann-Christine Hellerup Brandt: Valdemarsro - Kager og desserter

Jacob Wendt Jensen og Jane Aamund: Revykongen Aage Stentoft

Søren Flott: Rejsen mod syd

Sidst, men ikke mindst, købte jeg en større bunke tegneserier fra Fantask, da de i starten af februar meldte ud, at butikken var i problemer, og havde akut brug for støtte. 12 styk blev det til, og de er:

Filippi og Camboni:
Den ekstraordinære rejse 1. del
Den ekstraordinære rejse 2. del
Den ekstraordinære rejse 3. del
Den ekstraordinære rejse 4. del

Katz og Créty:
De blodige ruiner (Kaosstenen 1)
Barbarernes tid (Kaosstenen 2)
Marchen mod imperiet (Kaosstenen 3)

Ken Broeders: Den drivende verden (Tyve og trolde 1)

Thirault og Højgaard: Helvedeskoblet (Gudernes skat 1)

Jean-Pol og Cauvin: Boy (Sammy 40)

Goscinny og Uderzo:
Profeten (Asterix 19)
Styrkeprøven (Asterix 24)

I alt flyttede 9 bøger og 12 tegneserier ind i perioden 4.-25. februar. Af dem var 3 faglitteratur, 3 anmeldereksemplarer, 1 signeret og 1 på engelsk. 
I marts har jeg ikke planer om de store bogkøb, men har dog kig på et par enkelte bøger. 

lørdag den 11. februar 2023

Venja 3+4

Forbandelsen og Børnene i skoven er 3. og 4. bind i den letlæste fantasyserie Venja, skrevet af Gry Kappel Jensen.

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlaget Turbine

Venja har fundet ud af, hvad der er sket med hendes barnepige. Inge er gravid, og har derfor holdt sig skjult for Venjas far, da der ikke må være børn på slottet. Derfor må Venja hjælpe Inge og hendes kæreste Rolf med at flygte, før de bliver opdaget. 
Egernet Rana har, sammen med de andre dyr fra skoven, lovet Venja at hjælpe med at smugle Inge ud af slottet. Men noget går galt under flugten, og en stor hemmelighed bliver afsløret for Venja. 

Jeg var vild med de to første bind i serien, og bind tre og fire skuffede bestemt ikke. 
Sproget er letlæst og flydende, med et lixtal på 10. Men selv med det enkle sprog er der masser af levende beskrivelser og stemning i bøgerne, med velfungerende dialoger og overskuelige sætninger. Bøgerne er inddelt i korte kapitler. 
Historien er spændende, og fyldt med magi, hemmeligheder, talende dyr, mod, ensomhed og frygt. Men også familie spiller en rolle i historien, som også gemmer på flere overraskelser undervejs. Bagest i bøgerne er der en teaser for næste bind i serien, samt fakta om forskellige dyr. 
Personerne er levende og nuancerede, og hovedpersonen Venja fungerer rigtig godt. Hun er modig, nysgerrig og hjælpsom, men også ensom og forsømt af sin far, som hun både elsker og frygter. Af bipersonerne er det især egernet Rana og falken Theo, der står frem. Rana er modig, men gemmer på en hemmelighed, der ændrer alt for Venja. Mens Theo fremstår kold, og er plaget af skyldfølelse. 
Sidst, men ikke mindst, er der de smukke illustrationer som indleder hvert kapitel, og er med til at give liv til både personer og omgivelser. Illustrationerne er lavet af Andreas Erstling, som også står bag en tegnevejledning til nogle af personerne, der findes i hver bog, foruden de utroligt flotte omslag, der omgiver hver bog. 
Bøgerne er ligeså gode som de første bind i serien, og egner sig perfekt til såvel selv- som op- og medlæsning. Har man fantasyelskende børn, der har knækket læsekoden, men endnu ikke er klar til tykkere fortællinger, så kan Venja-serien kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til de næste bind udkommer. 

fredag den 3. februar 2023

Book Haul #1

Jeg starter weekenden ud med at vise årets første book haul frem.
Januar er min fødselsdagsmåned, og da jeg kun havde bøger på ønskesedlen, fik jeg, ikke overraskende, en del bøger i gave. Og så forærede jeg mig selv en større bogpakke, som jeg har kigget på et stykke tid, men aldrig fået taget mig sammen til at købe.
Her kommer januars nyanskaffelser til hjemmebiblioteket. 

Af mine forældre fik jeg 3 bøger i gave. Bøgerne er:

Seneca: Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro.

Sosuke Natsukawa: Katten der ville redde bøgerne

Anders De La Motte og Måns Nilsson: Døden går til fremvisning (Mordene på Østerlen 1)

Min bror og svigerinde forærede mig et gavekort til Saxo, og da jeg alligevel var i gang, købte jeg også en enkelt bog selv, så det endelige antal nåede op på 3 bøger. 
De er:

Annette Lassen: Oldtidssagaernes verden

B.B. Alston: Amari og det magiske spejl (Amari 2)

Jenny Colgan: Jul i boghandlen

Hos Fantask købte jeg 4 tegneserier i månedens løb, nemlig:

Goscinny og Uderzo:
Romernes skræk! (Asterix 11)
Olympisk mester (Asterix 12)

Arleston og Barbucci: Monstre under Manhattan (Ekho spejlverdenen 8)

Cavan Scott, Jose Luis, Jonas Trindade og Rex Lotus: Titans United

Og så forærede jeg mig selv en større fødselsdagsgave, som jeg har sukket efter i flere år, men først har fået købt nu. Nemlig Sussi Bechs samlede værker, bestående af 9 bind. Med i købet fulgte også en billedbog. 
De er:

Sussi Bech:
Dalila den Drevne (Sussi Bechs samlede værker 1)
Aida Nur (Sussi Bechs samlede værker 2)
Nofret 1 (Sussi Bechs samlede værker 3)
Nofret 2 (Sussi Bechs samlede værker 4)
Nofret 3 (Sussi Bechs samlede værker 5)
Nofret 4 (Sussi Bechs samlede værker 6)
De vilde svaner, Zainab, Egtved Pigen (Sussi Bechs samlede værker 7)
Tutankhamon (Nofret 13)
Slave i Levanten (Nofret 0)

H.C. Andersen, illustreret af Sussi Bech: Den flyvende kuffert

Jeg var så heldig, at jeg også fik første samlebind af Nofret signeret med personlig hilsen og en tegning. 

Og så fulgte der også en signeret plakat med. 

I alt flyttede 7 bøger og 13 tegneserier ind i reolerne i perioden 1. januar til 3. februar. Af dem var 1 billedbog, 1 signeret, 2 klassikere og 1 på engelsk. 5 var fødselsdagsgaver. 
I februar har jeg ikke planer om de store bogkøb, men har dog kig på et par nye titler. 

onsdag den 1. februar 2023

Læsestatus for januar

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Januar er slut, og det er tid til at gøre status over årets første måned, som var præget af op- og nedture. 
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen en del, blandt andet med offentliggørelsen af vores udenlandske Guests of Honour, mens hjemmefronten bød på en del sygdom, som slog mig en del ud af kurs.
Januar var min fødselsdagsmåned, og selvom selve dagen blev fejret alene med katten, så blev det også til et enkelt besøg - med medfølgende teatertur og restaurantbesøg - med mine forældre i månedens løb. 
Derudover var jeg til endnu et hyggeligt læsekredsmøde i min lokale Fantasy Fellowship. 
Læsemæssigt blev januar desværre ikke den bedste start på året. For selvom jeg i overvejende grad nød det, jeg fik læst, så var overskuddet der desværre ikke til ret megen læsning, og jeg starter derfor året ud med at være bagud med mit Goodreads-læsemål. Jeg regner dog med at kunne indhente det i løbet af året.  
Månedens serie fra seriekrukken var Dragesten af Ry Kristensen, hvor jeg manglede et enkelt bind, for at kunne krydse den af listen over igangværende serier. Desværre nåede jeg ikke at få læst bogen færdig, før januar var forbi. Men i det mindste fik jeg begyndt på den, hvilket er mere end jeg kan sige om månedens FairyLoot-bog, Beyond A Darkened Shore af Jessica Leake. Jeg har dog stadig en måned tilbage at læse den i, da jeg kun trækker en FairyLoot-bog hver anden måned. Til gengæld gik det rigtig godt med min nye læseudfordring, hvor jeg fik læst hele 2 bøger fra den udvalgte hylde. 
Men lad os se på, hvad jeg faktisk fik læst. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I januar fik jeg læst 3 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forlag.
Bøgerne er:

J. R. R. Tolkien: Hobbitten
Anmeldereksemplarer fra forlaget Gyldendal. 

Gry Kappel Jensen:
Pagten (Venja 1)
Hemmeligheden (Venja 2)
Samlet anmeldelse her. Anmeldereksemplarer fra forlaget Turbine.
Serien er i gang. 

Månedens læsekredsbog til The Fantasy Fellowship var en genlæsning for mit vedkommende, nemlig:


Som tidligere nævnt fik jeg læst 2 bøger fra månedens udvalgte hylde. 
Bøgerne er:

Per Kuskner: Matador - mennesker, myter og minder

Lene Bredsdorff: Halfdan

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 3 tegneserier. 
De er:

Goscinny og Uderzo:
Romernes skræk! (Asterix 11)
Olympisk mester (Asterix 12)

Arleston og Barbucci: Monstre under Manhattan (Ekho spejlverdenen 8)

I alt fik jeg læst 6 bøger og 3 tegneserier i januar. Af dem var 3 anmeldereksemplarer, 2 biografier, 2 letlæsningsbøger, 1 på engelsk og 2 genlæsninger. Jeg fik påbegyndt 1 serie og kom ajour med en anden. 
I februar skal jeg have læst januars FairyLoot-bog og den næste bog til The Fantasy Fellowship. Månedens serie fra seriekrukken er The Vampire Chronicles af Anne Rice. Månedens hylde er B2, som kan ses nedenfor. Derudover skal jeg have færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med, ligesom jeg også gerne vil have læst nogle flere anmeldereksemplarer.