Viser opslag med etiketten februar 2019. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten februar 2019. Vis alle opslag

søndag den 3. marts 2019

Book Haul #2

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer og boggaver)

Det var egentlig ikke tanken, at der skulle købes ret mange bøger i februar. Og det er der faktisk heller ikke blevet, selvom stakken umiddelbart ser noget vild ud. Langt de fleste af bøgerne blev nemlig bestilt i januar, men dukkede først op i løbet af februar. 
Når stakken blev så stor, skyldes det primært 2 ting: Brexit og Fantask. 
Og her tænker I sikkert: Brexit? Hvad har Brexit med bogkøb at gøre? En hel del, faktisk. For da ingen, inklusiv briterne, aner, om Brexit ender med en aftale eller ej, betyder det, at der fra slutningen af marts kan risikere at komme ekstra toldudgifter på bogkøb fra England, hvilket vil gøre det en del dyrere at købe bøger via Amazon og Bookdepository. Og da en del af de bøger jeg "manglede" i samlingen kun kan fås de to steder, tænkte jeg, at jeg hellere måtte få købt dem, mens forsendelsen stadig var rimelig. 
Hvad angår Fantask, så offentliggjorde de i februar, at de sandsynligvis blev nødt til at lukke butikken. En indsamling har siden reddet dem, selvom de muligvis må flytte lokalitet, men jeg indgav altså en "støtteordre" i februar, på nogle af de bøger, jeg havde kigget på hos dem, men ikke fået købt endnu. 
Derudover har jeg benyttet februar til at få dækket et par huller i samlingen, hvoraf størstedelen dog endnu ikke er dukket op endnu, så de bliver først vist frem i marts. 
Og så må det vist være tid til at vise bøgerne frem. 

Jeg starter, som altid, med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg tilsendt 5 anmeldereksemplarer/boggaver fra søde forlag. 
Bøgerne er:

Christina E. Ebbesen: Sumpbaronens rejse (Til Aretz' ende 1). Forlaget Ulven og Uglen. 

Lene Krog: Grå magi (Pigen fra Månehøjen 1). Forlaget Ulven og Uglen.

Måns Gahrton og Amanda Eriksson: Dumme Donald bygger en mur i børnehaven. Forlaget Alvilda. 

Sidsel Sander Mittet: Og de blev lokket (Bjergtaget 1). Forlaget Facet.

John Flanagan: Røde Ræv-klanen (Skyggens lærling 13). Forlaget Gyldendal. 
Til anmeldelse på bookeater.dk.

I februar dukkede de sidste 3 bøger, jeg købte på Saxo for det gavekort, jeg fik, da jeg byttede min fødselsdagsgave, op. 
Bøgerne er: 

Megan Whalen Turner: 
The Thief (Queen's Thief 1)
Thick as Thieves (Queen's Thief 5)

Kat Howard: An Unkindness of Magicians

I slutningen af december forudbestilte jeg en enkelt bog via Bookdepository, og den landede hos mig i februar. Bogen er helt enormt smuk, både med og uden smudsbind. 
Bogen er:

Leigh Bardugo: King of Scars (Nikolai Duology 1)

Og så kommer vi til første del af Brexit-købene. Jeg er stadig i gang med at opbygge min samling af Hobbitten, og da jeg lavede ordren på Bookdepository, røg der også lige en ekstra bog med. 3 ialt, blev det til, hvoraf den ene desværre blev skadet under transporten.
Bøgerne er:

Christopher Paolini: The Fork, the Witch, and the Worm. Tales from Alagaësia

J.R.R.Tolkien:
The Hobbit: Or There and Back Again (Læderindbundet)
The Hobbit (Classic Hardback)

Anden Brexit-ordre, som også kunne kaldes "BookTube made me do it", foretog jeg hos Amazon, og størstedelen af den består af selvudgivne bøger, som  ikke kan købes andre steder. Og så røg der lige en stak graphic novels med, som jeg ikke anede eksisterede, før jeg så en BookTuber tale om dem. Og det selvom de handler om min yndlingssuperheltegruppe. 
De 5 bøger er:

Rob J. Hayes:
It Takes a Thief to Catch a Sunrise (It Takes a Thief 1)
It Takes a Thief to Start a Fire (It Takes a Thief 2)
Where Loyalties Lie (Best Laid Plans 1)
The Fifth Empire of Man (Best Laid Plans 2)

Michael R. Miller: The Last Guardian (The Dragon's Blade 3)

De 5 graphic novels er:

Abnett, Siqueira og Segovia: Titan's Hunt (Road to Rebirth)

Abnett, Booth, Rapmund og Dalhouse:
The Return of Wally West (DC Universe Rebirth, Titans 1)
Made in Manhattan (DC Universe Rebirth, Titans 2)

Abnett, Booth, Rapmund og Jung: A Judas Among Us (DC Universe Rebirth, Titans 3)

Abnett, Pelletier, Hennessy og Lucas: Titans Apart (DC Universe Rebirth, Titans 4)

Min Fantask-ordre blev på 5 bøger, hvoraf der både er nye udgaver af bøger jeg allerede ejer på dansk, men hvor jeg hellere vil have dem på engelsk, en enkelt dublet (jeg har åbenbart bestilt den forkerte), samt et par andre imellem. 
Bøgerne er:

Mark Lawrence: Grey Sister (The Ancestor 2)

Seanan McGuire: Rosemary and Rue (October Daye 1)

Terry Pratchett:
Mort (Discworld 4)
Sourcery (Discworld 5)

Diana Wynne Jones: Howl's Moving Castle (Howl's Moving Castle 1)

Sidste bogkøb er en del af mit forsøg på at lappe hullerne i min samling. Jeg har nemlig 1'eren, men manglede 2'eren, før serien var komplet (det er en duologi).
Bogen er:

Patricia Briggs: Wolfsbane (Aralorn 2)

Sidst, men ikke mindst, købte jeg en enkelt tegneserie i Kvickly. 
Tegneserien er:

Mort Walker: Nu falder der brænde ned! (Basserne 100% 46)

Ialt blev det til 23 bøger og 6 tegneserier/graphic novels i perioden 3. februar til 3. marts. Af dem var 5 anmeldereksemplarer/boggaver fra forlagene, 3 fødselsdagsgaver og 18 på engelsk - 23 hvis man tæller de 5 engelske graphic novels med. 
Jeg har flere bøger på vej, og regner med at foretage i hvert fald en enkelt Bookdepository-ordre mere, inden Brexit træder i kraft. 

Hvilke nye bøger har I fået i februar? Og har I læst nogle af de bøger, jeg har købt? 

fredag den 1. marts 2019

Læsestatus for februar

*Reklame - indlægget indeholder anmeldereksemplarer*

Februar fløj af sted. Min læselyst vendte endelig tilbage, og selvom jeg havde travlt, lykkedes det mig derfor at få læst en del bøger i månedens løb. Også selvom det ikke helt blev de bøger, jeg fra starten havde sat mig for. 
Arbejdsmæssigt var februar præget af vinterferie (ikke min, alle andres), hvor jeg stod for tre arrangementer i ugens løb, som heldigvis alle var godt besøgt. Derudover var måneden præget af møder, ekstra vagter og, ikke mindst, planlægning af årets Fantasyfestival, som nu er godt igang. 
Privat sluttede måneden med en vandskade i sidste weekend, hvor katten desværre var alene hjemme i en times tid, hvor den fik både stoppet vasken og tændt for det varme vand. Resultatet er, at der skal udskiftes to skabe, dele af soklen, og en køkkenbordsplade i det kun et halvt år gamle køkken, og den sidste uge af februar gik derfor med at kontakte mit forsikringsselskab, samt få besøg af en tømrer, der skulle besigtige skaderne. 
Og netop den kaotiske weekend gjorde da også, at jeg ikke nåede i mål med det ene af månedens læseprojekter, nemlig A Game of Thrones af George R.R. Martin. Det betyder, at jeg allerede fra starten er bagud i readalongen af serien, og for at få indhentet det, bliver bogen den første, jeg kaster mig over i marts. Til gengæld lykkedes det mig i allersidste øjeblik at få læst januars valg fra FairyLoot-krukken, Everless af Sara Holland, som overraskede mig så positivt, at jeg allerede har bestilt næste bind i serien. Jeg havde, grundet min manglende læselyst, ikke trukket hverken en ny serie eller en FairyLoot-bog i februar, hvilket viste sig at være en klog strategi, da det betød, at jeg kunne læse det, jeg havde allermest lyst til, og på den måde fik læselysten tilbage. Selvom jeg stadig er bagud med mit Goodreads-læsemål, så er jeg ikke kommet længere bagud, end jeg var i starten af februar, og jeg er sikker på, at jeg nok skal få det indhentet i løbet af året. 
Og så må det vist være tid til at få vist de bøger frem, jeg fik læst i februar. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg læst 4 anmeldereksemplarer, heriblandt to, som begge var på over 600 sider. 
Bøgerne er:

Signe Poppenbøll Hansen: Bonnaluja
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Kong B. 

Victoria Aveyard: Tordenkrig (Red Queen 4)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk. 
Serien er slut. 

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.
Serien er påbegyndt og ajour. 

Holly Black og Cassandra Clare: Guldtårnet (Magisterium 5)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 
Serien er slut. 

Som nævnt ovenfor fik jeg læst januars bog fra FairyLoot-krukken. 
Bogen er:

Sara Holland: Everless (Everless 1)
Serien er påbegyndt. 

Jeg fik læst yderligere 3 fantasybøger i februar. 
Bøgerne er:

Patricia Briggs:
Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst en enkelt biografi, som jeg købte under januars bogudsalg, og som desværre viste sig at være noget af en skuffelse. 
Bogen er:

Klaus Pagh: Blandt komikere og skønne kvinder

Udover bøgerne fik jeg også læst en ordentlig stak tegneserier/graphic novels. Hele 20 styk blev det til. 
De er:

Franquin:
Højt at flyve, Viggo (Vakse Viggo 12)
Balladen om Viggo (Vakse Viggo 13)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)
Viggo slår sig løs (Vakse Viggo 15)
Alle tiders Viggo (Vakse Viggo 16)
Go'nat, Viggo (Vakse Viggo 17)
Hvem klokker klokkeren for? (Vakse Viggo 18)
Skynd dig, Viggo! (Vakse Viggo 19)

Brian K. Vaughan og Fiona Staples: Saga vol. 8

Martin Lodewijk:
Sagen om de knuste glas (Agent 327 1)
30 års ventetid (Agent 327 3)
Hekseringen (Agent 327 4)
Søndagsbarnet (Agent 327 5)
Syvsoveren (Agent 327 6)
Terror i Rotterdam (Agent 327 7)
Wu Manchus øjne (Agent 327 8)
Kunsten stiger! (Agent 327 9)

Jim Davis: Garfield går i land (Garfield 64)

Fournier: Den forsvundne gri-gri (Splint og Co. 22)

Jerry Scott og Jim Borgman: Zits - De første år. Søndagssider 1997-1999

Ialt fik jeg læst 9 bøger og 20 tegneserier/graphic novels. Af dem var 4 anmeldereksemplarer og 4 på engelsk. Jeg fik afsluttet 2 serier, og kom ajour med 2 mere. 
I marts skal jeg dels have indhentet den bog, jeg er kommet bagud i readalongen af A Song of Ice and Fire, og gerne have begyndt på den næste i serien, som efter planen skal læses i løbet af marts/april. Og så vil jeg gerne have gjort et større indhug i de anmeldereksemplarer, jeg har liggende. Jeg har stadig en større stak jeg fik tilsendt sidste år, og det ville være dejligt, hvis jeg kunne komme årsmæssigt ajour i løbet af den kommende måned. Derudover har jeg trukket en ny bog fra FairyLoot-krukken, som skal læses i løbet af de næste to måneder. Bogen er Strange the Dreamer af Laini Taylor, første bind i serien af samme navn, og så vidt jeg husker, var det en af de første bøger jeg modtog fra FairyLoot. Så det må siges at være på tide, at jeg får den læst. Månedens serie fra seriekrukken er Aiñafablen af Mikkel Wendelboe. Jeg mangler kun at få læst det sidste bind i serien, og da jeg allerede havde planer om, at jeg ville have læst det i marts, må det siges at være perfekt timing, at bogen dukkede op fra krukken. 

Hvordan var jeres februar? Og har I nogle læseplaner for marts?