Den hvide enkes hævn

Den hvide enkes hævn er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Vildvæsner, skrevet af Jacob Grey.

Selvom Caw fik overvundet Fluernes Moder, var det ikke uden omkostninger. For det lykkedes hende, med hjælp fra Midnatsstenen, at give Blackstones kriminelle vildvæsenevner, og Blackstone hærges nu mere end nogensinde af vold og kriminalitet. Samtidig er Caw bekymret for Selina, som ligger i koma, efter at være blevet skudt af sin mor, Fluernes Moder.
Mens Caw og de andre vildvæsner forsøger at stoppe de kriminelle, kommer Caw på sporet af de kriminelles nye leder. En leder, som måske ikke er så ny igen, og som har et regnskab at gøre op med Caw.
Men Caw får snart andre problemer på halsen. Hans ønske om at redde Selina og vogte Midnatsstenen fører til splid blandt de gode vildvæsner, og snart jages han både af sine egne og en gammel fjende.

Det er et stykke tid siden jeg læste andet bind i serien, men der gik ikke lang tid før jeg igen var tilbage i seriens univers.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, og især beskrivelserne af Blackstones forladte og forfaldne bygninger er rigtig gode. Man mærker som læser byens forfald, og den angst og desperation der gemmer sig hos såvel mennesker som vildvæsner. Forfatteren er i det hele taget god til at skrive stemninger frem, og Caws følelse af ensomhed og desperation virker utroligt levende og virkningsfulde på læseren.
Jeg er ret vild med universet, og især båndet mellem dyr og vildvæsner er fascinerende og originalt, samtidig med at det giver associationer til Lene Kaaberbøls Vildheks-serie.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, spænding og action. Historien er fyldt med gys, magi, forræderi, hemmeligheder, venskab og had, men også familie, overlevelse og ensomhed.
Personerne er menneskelige og realistiske, og jeg er stadig rigtig glad for Caw, som virkelig er vokset undervejs i serien. Han er langsomt begyndt at stole på og støtte sig til andre, og derfor er det også et hårdt slag, da vildvæsnerne vender sig mod ham. Samtidig opdager han, at ikke alt er så sort/hvidt som han troede, og at historien skrives af vinderne. Der er efterhånden kommet et temmelig stort persongalleri med, og det betyder desværre, at ikke alle personerne får lige meget taletid, og, med undtagelse af Caw, bliver de en smule anonyme. Det gælder dog ikke kragerne, som stadig er rappe i replikken, loyale og sarkastiske, og da forholdet mellem kragerne og Caw sættes på en prøve undervejs, var det svært at holde ud.
Der er spænding og fart over feltet fra første side, og det gør bogen hurtigt læst og svær at lægge fra sig. Selvom bogen henvender sig til en noget yngre målgruppe end mig, så nød jeg den, og var man fan af de første bind i serien vil man ikke blive skuffet over afslutningen, som gemmer på en hel del overraskelser undervejs.

Fuglehæren

Fuglehæren er 2. bind af fantasytrilogien Vildvæsner, skrevet af Jacob Grey.

Efter opgøret med Spindemanden har Caw endelig fundet ud af hvem han er. Og endnu mere vigtigt: At hans forældre elskede ham. Han har slået sig ned i kirken sammen med Crumb og Pip, og er begyndt at træne sine vildvæsenevner, samt lære at læse.
Af nysgerrighed beslutter han sig for at opsøge sit gamle hus. Her møder han pigen Selina, som har slået sig ned i huset, efter at være stukket af hjemmefra. Han beslutter sig for at hjælpe hende med at lære at leve på gaden, og de aftaler at mødes igen. Før Caw vender tilbage til kirken bliver han opsøgt af et gammelt vildvæsen som giver ham en mystisk sten. En sten, som hans mor ønskede han skulle skjule for alle.
Det går dog snart op for Caw at nogle er ude efter stenen. Fluernes Moder er vendt tilbage, og hun vil gøre alt for at få fat i stenen - selv forråde vildvæsnerne til menneskene.
Og hun er ikke den eneste forræder...

Selv om det er et stykke tid siden jeg læste første bind i serien, så gik der ikke lang tid før jeg var tilbage i historien og universet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at beskrive den dystopiske by Blackstone som er præget af forfald og kriminalitet. Byens mørke og kulde fremstod lyslevende, og man kunne næsten mærke håbløsheden i de dele af byen der var blevet forladt.
Universet er spændende, og selvom idéen med mennesker og dyr der knytter sig til hinanden ikke var helt ny for mig, så er måden det bliver udført på både original og anderledes.
Handlingen er godt skruet sammen, og fuld af twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske. Historien er fuld af magi, dyr, fattigdom, action, kampe, fordomme, ondskab, venskab og forræderi, og bogen er både spændende og en lille smule gyset.
Personerne er menneskelige og realistiske, og jeg var vild med hovedpersonen Caw, som er en modig dreng med en tro på det bedste i mennesker og et ønske om at gøre det rigtige. Han er smart, men har nogle gange svært ved at forholde sig til mennesker, fordi han er opfostret af krager, og det giver ham nogle problemer i forhold til Lydia. De andre vildvæsner er fascinerende, ikke mindst med den måde de ligner deres dyr, og hver har deres egne historier og sorger. Og så er der Caws krager. Jeg var vild med deres rappe replikker, sarkasme og loyalitet, og de var nok, bortset fra Caw, mine yndlings"personer" i bogen.
Bogen er hurtigt læst, og kunne man lide første bind vil man ikke blive skuffet, for der er næsten endnu mere fart over feltet her i andet bind. Selvom man kan mærke at bogen henvender sig til børn, så gør det bestemt ikke noget, for bogen er underholdende og godt skruet sammen. Jeg glæder mig allerede til at læse sidste bind når det en gang udkommer.