Viser opslag med etiketten A Gathering of Shadows. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten A Gathering of Shadows. Vis alle opslag

søndag den 23. april 2017

A Conjuring of Light

A Conjuring of Light er 3. og sidste bind af V.E. Schwabs fantasytrilogi Shades of Magic.

Kell er blevet narret til White London, hvor han er blevet fanget af Osaron, magien fra Black London, som har taget bolig i Hollands krop. Kell afviser Osarons tilbud, på trods af de konsekvenser det vil få for både ham og Rhy, som deler hans livskraft. Det afskrækker dog ikke Osaron fra at drage til Red London, i et forsøg på at få endnu mere magt.
Mod alle odds lykkes det Lila at rejse til White London og befri Kell, hvilket samtidig beviser at også hun er Antari. Og mens det lykkes dem at redde Rhy da de kommer tilbage til Red London, så har de snart langt større problemer. For Onsari ønsker magt, og snart er det meste af byen enten blevet slaver af hans vilje eller brændt ud af den fremmede magi.
Hvis Onsari skal besejres må Kell og Lila stå sammen. Og de får brug for al deres magi, hvis de skal kunne slå den magiske skabning som Onsari er. Men ikke kun det: Hvis Red London skal reddes, må alle tre Antarier stå sammen, og det betyder at de får brug for Hollands hjælp. Hvis de altså kan stole på ham...

En perfekt afslutning på en fantastisk trilogi. Så enkelt kan det siges. Bogen holdt mig fanget fra start til slut, og siderne vendte næsten sig selv, mens timerne gik, og sult og andre nødvendigheder blev ignoreret.
Sproget var endnu en gang letlæst, flydende og utroligt smukt, med stærke og billedskabende beskrivelser og fantastiske stemninger. De forskellige Londoner smeltede sammen og adskilte sig, mens magien hvirvlede og snoede sig igennem univers efter univers, på en fuldstændig fantastisk måde.
Handlingen var godt skruet sammen, og fuld af twists undervejs som gjorde det umuligt at forudsige hvad der ville ske. Historien var fyldt med magi, action, kærlighed, venskab, magtbegær, intriger, eventyr, liv, død, tab og håb, vævet sammen på en måde som var både unik og vanvittigt spændende, og som gjorde bogen umulig at slippe.
Personerne var levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Kell er stadig min yndlingsperson, med hans blanding af loyalitet, pligt, en broderkærlighed som ikke ligner noget jeg før er stødt på i bøger, og et urokkeligt ønske om at gøre det rigtige og sone sine synder. Hans forhold til Red Londons kongepar er kompliceret: På den ene side er de de eneste forældre han nogensinde har kendt, og på den anden side føler han sig svigtet og misbrugt af dem. Alligevel elsker han dem, og forsøger at gøre dem stolte. Hans følelser for Lila er både en kilde til glæde og frustration, og overrasker ham gang på gang. Lila er stædig -  jeg tror ikke jeg har mødt en så stædig person før - og har en enorm frihedstrang. Hendes følelser for Kell både skræmmer og overrasker hende, og hendes kamp- og eventyrlyst er enorm. Jeg kunne ikke lade være med at holde af hende, selvom hun også til tider irriterede mig med hendes tro på at regler er til for at blive brudt - også når alle siger det ikke kan lade sig gøre. Rhy er stærk - måske den stærkeste person i bogen. Han har ingen magi, men er alligevel fast besluttet på at gøre hvad han kan for at redde sit folk. Hans kærlighed til sin familie og Alucard er altoverskyggende, men hans pligttro er endnu større. Han har svært ved at vænne sig til at være i live, og hans følelser omkring Kells genoplivning af ham er ambivalente. Han elsker Kell, men kan ikke lade være med at føle sig forkert. Holland er nok bogens mest tragiske person. Han har været slave stort set hele sit liv, og er blevet brugt så mange gange, at han ikke ved hvem han selv er. Alligevel ønsker han at gøre det rigtige, og ikke mindst at redde sin egen verden. Jeg kunne ikke lade være med at have ondt af ham, og samtidig beundre ham for hvor langt han vil gå for at slå det onde. Også bipersonerne var interessante, med egne motiver, historier og følelser. Man lærte dem hurtigt at kende, og følte med dem undervejs.
Bogen tog mig med storm, og jeg kan kun anbefale den og serien og i øvrigt på det varmeste. Serien er dybt original, smuk og magisk, og finalen er helt perfekt. Det er sjældent en serie afsluttes på en så fuldendt og overbevisende måde, så man som læser ikke føler der mangler noget, men denne gør. Læs den - du vil ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 21. april 2017

A Gathering of Shadows

A Gathering of Shadows er 2. bind af V.E. Schwabs fantasytrilogi Shades of Magic.

Efter opgøret med Dane-tvillingerne i White London er Kell og Lila gået hver til sit. Kell er vendt tilbage til rollen som Antari og medlem af Red Londons kongefamilie, og Lila er blevet medlem af en kaperbesætning som tyv.
Men Kell trives ikke tilbage i paladset. Kongeparret bebrejder ham den sorte syge, og den eneste grund til at de stadig behandler ham pænt er, at han har genoplivet Rhy, kronprinsen, ved at binde sit liv til hans. Rejser til andre Londoner er sparsomme, og i stedet er han bundet til paladset, af frygt for at der skal ske ham, og dermed kronprinsen, noget. Også forholdet mellem Rhy og Kell har lidt skade, men Rhy er alligevel den eneste der stadig opfører sig som om han elsker ham, og kan sympatisere med hvordan han har det. Så da Red London bliver vært for en prestigefyldt magisk turnering indskriver han i al hemmelighed Kell under et falskt navn, så Kell kan få en smule frihed. Så længe ingen opdager det.
Imens Kell føler sig fanget i paladset, nyder Lila livet til søs. Hun er begyndt at lære at bruge den magi hun har, og elsker det. Men hendes frygt for at knytte sig til andre holder hende på afstand af mandskabet, og får hende til at længes endnu længere væk. Før hun får taget en beslutning, vender skibet dog tilbage til Red London. Hendes kaptajn, den adelige Alucard, har nemlig planer om at deltage i turneringen. Og han er ikke alene: Lilas ønske om eventyr drager hende mod turneringen. Nu skal hun bare finde ud af hvordan hun kommer med i den - og hvad hun vil gøre når hun møder Kell igen.
Samtidig er der problemer på vej fra en gammel modstander af Kells. Problemer, der kan true samtlige verdener...

Jeg var helt vild med første bind i serien, men alligevel gik der over et halvt år, før jeg fik læst bind 2. Det var delvis med vilje, fordi jeg havde en formodning om at det ville blive fuldstændig ulideligt at skulle vente på sidste bind hvis jeg læste videre, og nu hvor jeg har læst bogen, kan jeg bare sige, at det var en klog disposition, for sikke en cliffhanger!
Sproget er igen letlæst og flydende, magisk og tempofyldt. Forfatteren er utroligt god til at skabe stemninger med sine ord, og lige så god til at skabe billeder. Især beskrivelserne af de forskellige Londoner er utrolige, fordi hun formår at gøre de forskellige verdener både velkendte og markant anderledes, på en måde så man som læser næsten får dejavu, når man sammen med Kell rejser fra en verden til en anden, og samtidig slet ikke er i tvivl om at man befinder sig et andet sted end man gjorde lige før.
Jeg er vild med seriens univers, og i bind 2 udbredes det endnu mere. Både gennem Lilas sørejse og gennem besøgene fra andre lande til turneringen får man en fornemmelse af en sammenhængende verden, hvor universet før var begrænset til London. Samtidig får man også et glimt af det gådefulde Black London, og et anelse om hvad der egentlig skete, da verdenen gik under.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker gang på gang, og med adskillige twists undervejs, som gør det svært at regne ud hvad der kommer til at ske. Historien er fyldt med spænding, forræderi, intriger, magi, action, vold, kærlighed, pirater, hemmeligheder, seksualitet og venskab, og bevæger sig på magisk vis fra hofbal til skibsslag til magiske dueller uden det på noget tidspunkt virker forhastet eller umuligt.
Personerne er levende og realistiske, og på alle måder mennesker af kød og blod. Kell er nok min yndlingsperson. Han er drevet af både kærlighed til sin bror og sit land, og derfor gør det også ondt på ham, at kongeparret ikke stoler på ham, og tillægger ham skylden for den sorte syge og Dane-tvillingernes angreb, når Rhy havde en lige så stor del af skylden. Hans forhold til Rhy er præget af både beskyttertrang og et dybt kærlighedsbånd til den han betragter som sin bror. Men samtidig føler han sig fanget i et gyldent bur, og den konstante overvågning og rejseforbuddet tærer på ham. Han savner Lila, og misunder hende i lige så stor grad for hendes frihed. Så da han får chancen for at opleve en smule frihed via turneringen slår han til, på trods af de farer der truer hvis han bliver opdaget. Rhys død har gjort ham mere bevidst om hans pligt over for sit land og sin familie, men har også fået ham til at føle sig fremmed i sin krop. Selvom han er taknemmelig for hvad Kell gjorde, så kan han alligevel ikke lade være med at prøve grænser af - på trods af den pris både han og Kell betaler for det. Båndet mellem dem har givet ham en større indsigt i hvordan Kell føler, og han er frustreret over den måde hans forældre og hans undersåtter behandler Kell på, hvilket er grunden til at han melder Kell til turneringen. En gammel elsker der dukker op igen giver ham dog også andet at tænke på, ikke mindst fordi Kell ikke kan fordrage ham. Alucard, elskeren, er adelig, men kom i unåde da han først knuste Rhys hjerte og siden blev dømt for pirateri. Han er en stærk magiker, og en god kaptajn, som forsøger at få Lila til at åbne op. Det giver dog bagslag, da han bliver rodet ind i hendes intriger. Lila er eventyrlysten, stædig og impulsiv, og hendes enorme frihedstrang holder alle folk på lang afstand. Hun er ivrig efter at lære at bruge sine magiske evner, men forstår ikke helt de farer magi medfører. Hendes forhold til Kell er præget af respekt for hans kunnen, men også følelser hun ikke helt vil vedkende sig, og som gør at hun flygter ud på havet. Og så er der en kerneperson til, som jeg ikke kan nævne af frygt for at spoile plottet. Men vedkommende er både kompleks og frihedssøgende, og må siges at have fået sorteper adskillige gange i sit liv. Derudover er bogen fuld af bipersoner som alle har deres egne motiver og historier, og som man hurtigt kommer til at lære at kende. Ikke mindst fordi de er så nuancerede og levende som de er.
Var man, lige som jeg, vild med første bind i serien vil man bestemt ikke blive skuffet. Bogen er helt fantastisk, og serien er én af dem jeg håber bliver oversat til dansk, da den virkelig er noget ud over det sædvanlige, og ikke ligner noget jeg før har læst. Bogen og serien får mine varmeste anbefalinger, og en kraftig opfordring til at læse dem. Og med disse ord vil jeg straks kaste mig over 3. og sidste bind i serien, for jeg er simpelthen nødt til at vide hvordan historien ender.

Se også forfatterens hjemmeside.