Sølvhavet

Sølvhavet er 4. og sidste bind i fantasyserien Heksesøstre, skrevet af Sidsel Katrine Slej.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup. 

De fire heksesøstre har overlevet deres sidste opgør med Jægeren, og hans medsammensvorne, Lexis mor Valentina. Samtidig lykkedes det dem at skaffe beviser for deres planer om at bygge en giftfabrik, men selvom de har sendt dem til avisen, er der ikke sket noget. Cornelia og de andre er sikre på, at Lexis mor har truet avisen til stilhed, og det er derfor op til dem, at stoppe Jægeren og Valentina én gang for alle, og helst før Jægeren får allieret sig med Midgårdsormen. 
Det er dog ikke helt så ligetil, da Jægeren bor på en ø, og den eneste måde pigerne kan komme usete derud, er ved at flyve. Noget, de endnu ikke har lært. 
Men at lære at flyve, er ikke Cornelias eneste udfordring. En dårlig oplevelse under en svømmetur har gjort hende bange for at svømme i havet, og da en mystisk dreng bliver ved med at dukke op og prøve at snakke med hende, er hun overbevist om, at hun bliver stalket. 
Kan Cornelia og hendes heksesøstre overvinde Jægeren før det er for sent? Og hvad har Cornelias ukendte far med det hele at gøre?

Det er altid lidt vemodigt at afslutte en serie, man i den grad har knuselsket, og det var derfor også med blandede følelser, at jeg kastede mig over Sølvhavet. 
Sproget er, ligesom i seriens foregående bind, letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. De korte kapitler gør bogen hurtigt læst, og tempoet er højt hele vejen igennem.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og det lykkes forfatteren at få samlet alle trådene til sidst på fineste vis. Historien er spændende, og fyldt med action, forelskelse, venskab, hævn, hekse, magi, overnaturlige væsner og hemmeligheder, krydret med musik, nordisk mytologi, og familie. Samtidig er det en historie om at finde ud af, hvem man er, og overvinde frygten for det ukendte. 
Personerne er levende og menneskelige, og denne gang er det Cornelia, der har hovedrollen. Cornelia har aldrig kendt sin far, der forlod moren før hun blev født, men har altid elsket at svømme i havet, trods morens vandskræk. Hun elsker musik og at synge i sit heavy metal-band, og er gået fra at være en social outsider til nu at have tre tætte veninder og heksesøstre. At mestre magien har gjort hende mere selvsikker, og hun er bestemt ikke bange for at sige fra, hverken overfor mobberen Lexi eller mystiske, men lækre, stalkerfyre. Så da hun pludselig bliver bange for at svømme i havet, er det et hårdt slag. Kemien mellem Cornelia og Linh, Alva og Viola fungerer virkelig godt, og de fire piger supplerer og støtter hinanden på fineste vis. Forfatteren har formået at skrive et venskab, der helt organisk vokser for hvert bind i serien, uden det virker kunstigt eller forjaget, og som læser kan man mærke, hvor meget de fire piger holder af og stoler på hinanden. Og apropos venskab, så er jeg stadig vild med de tre andre heksesøstre, der, selvom de hver især har fået kærester på, stadig stiller op for hinanden når det gælder. At de i dette bind er bipersoner, ændrer ikke på, at jeg stadig knuselsker dem. Af nye bipersoner kan nævnes den mystiske Marlin, som er vild med Cornelia, men ikke har den bedste måde at vise hende det på, og Cornelias mor, som er utroligt støttende over for sin datter, men også gemmer på sine egne hemmeligheder, samt en temmelig broget kaptajn, som tager de fire heksesøstre med på fisketur. Og så er der selvfølgelig Jægeren og Valentina med deres onde planer og morderiske tendenser, og den lede Lexi, som stadig forsøger at få pigerne i fedtefadet. 
Alt i alt var Sølvhavet en rigtig god afslutning på en virkelig skøn serie, som opslugte mig i en sådan grad, at jeg glemte tid og rum. At den samtidig er virkelig flot udenpå har kun gjort fornøjelsen endnu større. Eneste kritik er, at jeg godt kunne have tænkt mig en lidt længere afslutning på bogen og dermed serien. Både fordi jeg synes det gik lidt vel hurtigt til sidst, men også så jeg kunne blive bare lidt længere i universet og sammen med de fire heksesøstre. Men det er absolut en mindre detalje, for bortset fra det nød jeg bogen i fulde drag. Er man til fantasy i den lettere ende, med masser af magi, venskab, spænding og overnaturlige væsner, så kan serien her kun anbefales, og jeg håber, forfatteren vender tilbage til personerne og universet en dag. Jeg er nemlig slet ikke færdig med heksesøstrene.  

Se også forfatterens hjemmeside.  

Skovens kald

Skovens kald er 3. bind i fantasyserien Heksesøstre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup. 

Efter at heksesøstrene med troldenes hjælp forpurrede Lexis mors planer, er spændingen mellem de fire piger og Lexi større end nogensinde før. Bedre bliver det ikke, da Lexis mor sørger for, at hele klassen skal på lejrtur i Løvenholm Skovene. Det sted, hvor pigernes sidste kamp mod Jægeren fandt sted, og som Violas mor på det strengeste har forbudt Viola at tage hen. 
Samtidig begynder en ny dreng i klassen. Calder er hemmelighedsfuld, og ved tilsyneladende mere om Violas fars forsvinden, end hun selv gør. Og så kender han til nøglen, som hun fik af troldene som tak for hjælpen. 
En nøgle, som gemmer på en hemmelighed, der vender op og ned på alt, og som kan koste både mennesker og magiske væsener livet, hvis ikke det lykkes heksesøstrene at stoppe en frygtelig plan fra at blive ført ud i livet. Men kan pigerne overleve de kræfter, der truer dem? Og hvorfor forsvandt Violas far egentlig?

Jeg var vild med de første to bind i serien, og Skovens kald var bestemt ingen undtagelse. 
Sproget er letlæst, flydende og stemningsfuldt, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende, så man næsten kan se og dufte naturen mens man læser. De korte kapitler, kombineret med det høje tempo, gør, at man som læser næsten flyver igennem bogen, uden at handlingen på noget tidspunkt føles forhastet. 
Plottet er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og masser af action. Historien er spændende, og fyldt med magi, forelskelse, venskab, afpresning, hemmeligheder, ondskab og skoleliv, samtidig med at den tager tunge emner som sorg, mobning og savn op. Det hele krydret med masser af overnaturlige væsner fra den danske folketro og et strejf af nordisk mytologi. 
Personerne er levende og menneskelige, og denne gang er det Viola, som har hovedrollen. Viola er både dygtig i skolen og har styr på sine magiske kræfter, men hun har også en sårbar side, som hænger sammen med savnet efter faren og angsten for, hvad der er sket med ham, efter han forsvandt sporløst for et år siden. Så da hun endelig får et spor, kan hun ikke lade være med at handle temmelig impulsivt, hvilket ikke er verdens bedste taktik. Samtidig er hun tiltrukket og fascineret af klassens nye dreng, Calder, som ved mere, end han siger, om den magiske verden. Og tiltrækningen er tilsyneladende gensidig. Af øvrige bipersoner holder jeg stadig rigtig meget af de andre heksesøstre, som hver især har fået mere selvtillid, og hvis venskab bare bliver dybere og dybere. De fire piger supplerer hinanden rigtig godt, og ikke kun i forhold til deres magiske evner. Lexi og hendes mor, derimod, er værre end nogensinde før. Lexi styrer stadig klassen med hård hånd, og bliver bare mere og mere ondskabsfuld, i takt med at lærerne endelig begynder at sige fra, og moren er en kold, hævngerrig, magtbegærlig voldspsykopat i høje hæle. Og så er der Jægeren, som stadig spøger, og er fast besluttet på at udrydde alle magiske væsner. 
I Skovens kald fortsætter de stærke takter fra de foregående bind i serien, og var man som jeg vild med de første bøger, vil man bestemt ikke blive skuffet. At bogen samtidig er utroligt flot og umulig at slippe gør kun læseoplevelsen endnu bedre, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og finde ud af, hvordan historien om Alva, Linh, Viola og Cornelia ender. 

Se også forfatterens hjemmeside.  

Tryllebundet

Tryllebundet er 2. bind af fantasyserien Heksesøstre, skrevet af Sidsel Katrine Slej. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup. 

Efter vækkelsen af deres magi og deres opgør med Jægeren er Linh, Cornelia, Alva og Viola tættere end nogensinde før. Lexi står til at blive smidt ud af skolen, og Linh har endelig fået den bedste plads på sit elitegymnastikhold. Desværre går der ikke lang tid, før pigerne løber ind i problemer igen. 
På en løbetur føler Linh pludselig, at nogen er efter hende, og kort efter viser det sig, at Lexi alligevel ikke bliver smidt ud af skolen, takket være hendes ligeså ondskabsfulde mors forbindelser. I stedet bliver hele klassen tvunget til at stable et tivoli på benene, og gæt hvem, der har fået de værste opgaver. 
Selv Linhs helle, gymnastikken, er under forandring, da en ny pige dukker op, og tager al opmærksomheden, også fra Linhs hemmelige crush. 
En uset ondskab rører på sig, og heksesøstrene må sammen tage kampen op. Men hvordan bekæmper man noget, man ikke kan se?

Jeg var vild med første bind i serien, og Tryllebundet levede i den grad op til mine forventninger. 
Som i første bind er sproget letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige og billedskabende, og de korte kapitler gør læsningen overskuelig. 
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er svær at slippe. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, venskab, forelskelse, mobning, og hemmeligheder, krydret med nordisk folketro, overnaturlige væsener, ondskab og hverdagen som elitegymnast. Og så er jeg vild med, at bøgerne foregår i min barndomsby, og områder, jeg er vokset op i. 
Personerne er levende og menneskelige, og denne gang er det Linh, der er hovedperson. Og hvor jeg i første bind ikke helt følte, at jeg lærte Linh rigtigt at kende, så ændrede det sig i den grad, og jeg endte med at holde meget af hende. Linh er dygtig i skolen, og den bedste på sit elitehold. Hun har endelig fået den plads på holdet hun har kæmpet for i flere år, og det er derfor et hårdt slag, da den nye pige Sol dukker op og Linh mister pladsen. Linh kæmper for at genvinde kontrollen over sig selv og sine følelser, ikke mindst dem for hendes crush Leo, og Lexis ondskabsfuldheder gør det ikke nemmere. Heldigvis har hun sine heksesøstre Alva, Cornelia og Viola, og man kan virkelig mærke, hvordan deres venskab og tillid til hinanden er vokset siden første bind. De fire piger supplerer hinanden supergodt, og stiller loyalt op, når de andre har brug for det, ligesom de holder sammen, når ondskaben truer. Af øvrige bipersoner holdt jeg især af Sol og Flint, som ved første blik ser ud til at have styr på det hele og få alting forærende, men som også har deres egne hemmeligheder og problemer. Og så elsker jeg stadig at hade Lexi, som om muligt er endnu mere modbydelig og ondskabsfuld i dette bind, med hendes mors støtte. Jeg må dog indrømme, at jeg er noget skuffet over de voksne, både lærere, skoleleder og pigernes forældre, som ikke virker superstøttende, og tilsyneladende affinder sig med at blive tromlet af Lexis mor, i stedet for at beskytte Lexis mobbeofre. 
Også dette binds omslag er utroligt flot designet af Danielle Finster og Lau Frank, og jeg elsker den måde snirkler og midterillustrationen på forsiden spiller sammen. 
Tryllebundet var en rigtig god fortsættelse på en virkelig stærk seriestarter, og var man fan af første bind, må man ikke snyde sig selv for fortsættelsen. Jeg glæder mig allerede til næste bind, og kan kun anbefale serien her. Bøgerne er måske nok letlæste, men indholdet er virkelig stærkt. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Magien vågner

Magien vågner er 1. bind i fantasyserien Heksesøstre, skrevet af Sidsel Katrine Slej.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup. 

Alva på 14 år og hendes familie er flyttet fra Skørping til Aarhus, og det betyder skoleskift for Alva. Desværre går den første dag i hendes nye klasse ikke supergodt. Godt nok får hun en ny veninde, Cornelia, men det lykkes hende også at lægge sig ud med klassens ledeste pige, Lexi. Noget, man ikke gør ustraffet. At klassens sødeste dreng, Emil, også er interesseret i Alva, gør kun spændingerne mellem de to piger værre. 
Samtidig begynder der at ske mystiske ting omkring Alva. Ting, der får ilden i hende til at flamme op, og en ny verden til at åbne sig for hende. Hvis, altså, hun kan overleve det, der er på vej. 

Magien vågner er starten på en letlæst fantasyserie for børn og unge, og en virkelig god en af slagsen.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og stemningsfulde. Dialogerne flyder godt, og bogen er inddelt i korte kapitler, som er med til at gøre læsningen overskuelig. Bogen har lixtal 18, og er derfor i den lidt sværere ende af letlæsningsbøgerne, hvilket gør den til den perfekte overgangsbog for de børn og unge, der endnu ikke er klar til at kaste sig over de tykkere fantasybøger. 
Historien er spændende, og fyldt med magi, venskab, spirende forelskelse, ondskab, hemmeligheder og et strejf af nordisk mytologi, samtidig med at den tager temaer som mobning, flytning, og usikkerheden ved et skoleskift under kærlig behandling. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og især hovedpersonen Alva lærer man som læser rigtig godt at kende. Alva er intelligent, selvstændig og modig, og selvom hun føler sig en smule ensom efter at være flyttet væk fra sin veninde og usikker på at starte i en ny klasse, kaster hun sig alligevel ud i det, ligesom hun ikke er bleg for at sige fra over for klassens dronning og hendes klike. Af bipersonerne er det især pigerne Cornelia, Linh og Viola som står tydeligt. De tre er meget forskellige, men supplerer hinanden utroligt godt. Cornelia er sikker på sig selv, og nægter at ændre udseende eller væremåde, selvom det gør hende til klassens outsider. Hun er også loyal, modig og vild med heavy metal. Viola er åben og stærk, og ikke bleg for at tage styringen, når det gælder. Linh var nok den af pigerne, jeg kom mindst ind under huden på, hvilket egentlig passer fint til hendes personlighed. Linh kan virke kold og afvisende, og en smule besiddende over for sine venner, men når først hun er varmet op, er hun loyal og modig. Derudover er der Emil, klassens sødeste fyr, som giver Alva sommerfugle i maven, og som hader Lexi, hvilket der også er god grund til. Lexi er nemlig ondskabsfuld, manipulerende, hævngerrig og helt igennem led, hvilket for mig gjorde hende til en endnu værre fjende end den ondskab, de fire piger står over for. 
Sidst, men bestemt ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens indpakning. Omslaget er nemlig helt utroligt flot, med masser af snirkler og en virkelig flot forsideillustration, skabt af Danielle Finster og Lau Frank, der også har lavet de vignetter af pigerne, man kan se forrest i bogen. 
Alt i alt var Magien vågner en fornøjelse at læse. Er man vild med bøger med magi, venskab og kampen mod det onde, er bogen her helt klart værd at læse, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.