Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Sagføreren Gabriel Utterson er bekymret for sin gamle ven, Dr. Henry Jekyll. Hans bange anelser startede med udformningen af Jekylls testamente, hvori Jekyll efterlader hele sin store formue til sin ven og assistent, Edward Hyde. En person, som Utterson, trods deres mangeårige venskab, aldrig har mødt eller hørt om før. Under en gåtur med hans slægtning Richard Enfield tager de bange anelser til, da Enfield fortæller Utterson om en uhyggelig episode involverende netop Hyde.
Bekymret beslutter Utterson sig for at finde ud af, hvem Hyde er, så han, om nødvendigt, kan advare Jekyll. Det viser sig snart, at Hyde er både langt farligere og har en langt større indflydelse på Jekyll, end Utterson havde mistanke om. Både Hyde og Jekyll gemmer på farlige hemmeligheder. Hemmeligheder, som kan koste dem begge livet...
Jeg læste den oprindelige klassiker som barn, og selvom jeg ikke kunne huske mange af detaljerne fra handlingen, så husker jeg stadig den underliggende, knugende rædsel, som gennemsyrede bogen, og den uhyggelige Hyde. Bogen skræmte mig fra vid og sans, og jeg har af samme grund aldrig senere turde genlæse den. Men da Kenneth Bøgh Andersen satte pennen i den, blev jeg alligevel nysgerrig. At jeg også er blevet noget mere hærdet over for gys, siden jeg læste historien første gang, spillede også ind.
Og hvor er jeg glad for, at jeg genoptog bekendtskabet med Jekyll og Hyde. Eller stiftede bekendtskab med dem på ny, for genfortællingen har givet dem begge nye stemmer, uden på nogen måde at fjerne den krybende uhygge, der skræmte mig så meget som barn.
Sproget er letlæst og flydende, med levende og billedskabende beskrivelser, som sammen med Rasmus Jensens utroligt flotte og stemningsskabende sort/hvide illustrationer gengiver originalens gru og uhygge, og hensætter læseren til 1800-tallets mørke og farlige gader i London. Forfatteren formår at bevare sprogtonen fra originalen, men har gjort teksten mere læsbar for nutidige læsere.
Handlingen er blevet strammet op, plothuller fyldt ud, og historiens flow er blevet mere jævnt fordelt, hvilket gør læsningen lettere, set med nutidige øjne. Samtidig har forfatteren tilføjet små easter eggs i form af litterære og historiske referencer, hvilket jeg altid sætter pris på. Historien om Jekyll og Hyde er nok en af de bedst kendte, og har endda givet navn til et velkendt popkulturelt begreb, men alligevel formår den at overraske undervejs. Samtidig stiller den en række spørgsmål om det at være menneske. Hvad er godt og hvad er ondt? Hvad sker der, når videnskaben leger Gud? Hvad sker der, når moralen bukker under for ens inderste, mørke impulser? Og kan man stoppe, når man først har taget de første skridt ind i mørket? Det er en historie om godt og ondt, hemmeligheder, videnskab, mord, vold, venskab, afhængighed, og at miste kontrollen over sig selv. Men også en historie om at konfrontere sin egen mørke side, og vælge hvilken slags menneske man ønsker at være. Som Frankenstein har også Jekyll og Hyde et science fiction-element i form af Jekylls videnskabelige elementer, og også her tager lægens nysgerrighed og jagt på videnskabelig berømmelse en uventet og tragisk drejning.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og de forskellige synsvinkler undervejs gør, at man lærer såvel fortælleren Utterson som Jekyll, Hyde, og Hydes ofre rigtig godt at kende. Utterson er den respektable sagfører, som både har en stor pligtfølelse, men også en stor loyalitet over for sine venner. Sidstnævnte i en sådan grad, at han er parat til at gå meget langt både for at beskytte deres hemmeligheder og redde dem. Jekyll er på overfladen charmerende, venlig og gavmild, men bag facaden gemmer sig en trang til at undslippe den respektable spændetrøje, han selv og samfundet har iført ham, og udleve sine inderste, forbudte, lyster. En trang, der hurtigt viser sig at være så stærk, at han ikke kan undvære sit fix. Hyde er brutal, impulsiv, ondskabsfuld og voldelig, men også snu, og parat til at gøre alt for at overleve. Han afskyr Jekylls respektabilitet, men er samtidig ikke sen til at udnytte den til sin egen fordel. Også bipersonerne er interessante, og jeg havde selv et blødt punkt for Jekylls hushovmester Poole, som virkelig er indbegrebet af engelsk butler.
Med Jekyll & Hyde genfortalt giver forfatteren nyt liv til gyserklassikeren, og resultatet er næsten mere skræmmende end originalen. Forfatteren har tilføjet både prolog og epilog til den oprindelige fortælling, hvilket giver en god ramme til historien, og samtidig tilføjet et spændende efterord om arbejdet med - og ændringerne af - klassikeren. Både nye læsere og kendere af historien vil kunne læse med, gyse, og leve sig ind i dualiteten mellem Jekyll og Hyde, og de eviggyldige spørgsmål, bogen stiller, og de fantastiske illustrationer gør kun læseoplevelsen endnu bedre. Bogen har mine varmeste anbefalinger.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar