Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.
Asger er en stille dreng, som har svært ved at snakke med sine jævnaldrende. Han vil hellere tegne end snakke med piger eller spille bold, og er meget alene. Hans forældre har altid travlt, og han er derfor meget alene.
Men en dag dukker et væsen fra Asgers tegninger pludselig op i levende live, og det er kun takket være en lille gruppe børn, at Asger overlever mødet.
Før han ved af det, står Asger over for sit livs eventyr. Men det er bestemt ikke ufarligt, og han får brug for alle sine evner - også dem, han ikke vidste, han havde - hvis han skal overleve.
De glemte vogtere vandt Dansk Fantasy Pris 2023 for bedste danske fantasydebut, og har fået et hav af gode anmeldelser, og mine forventninger var derfor på forhånd rigtig høje. Desværre endte bogen med at skuffe mig en smule, selvom der var rigtig mange gode elementer i historien.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og stemningsfulde beskrivelser, og en del litterære referencer, hvilket jeg altid er vild med.
Universet er originalt og gennemført, og jeg kunne rigtig godt lide idéen om børn med særlige kræfter, der vogter over den virkelige verden, ligesom koblingen til Peter Pan og fantasiens betydning fungerede godt. For mig var der dog desværre lidt en tendens til infodumping undervejs, og lidt for meget tell i stedet for show, hvilket fik historiens fremdrift til at gå lidt i stå, samtidig med, at jeg stadig manglede svar på flere spørgsmål.
Historien er godt skruet sammen, og fyldt med monstre, fantasi, drømmekræfter, ensomhed, sorg og venskab. Men også temaer som ansvar, magtens pris og hvor langt man vil gå, for at nå sine mål. Selvom plottet var godt skruet sammen, så led handlingen noget under manglen på fremdrift undervejs. For mig var der for meget snakken og træning, og for lidt kamp mod monstrene, og de kampe, der var, foregik alt for ofte "off the page", og blev kun refereret efterfølgende. Og så var jeg ikke vild med slutningen.
Personerne er levende og menneskelige, og især hovedpersonen Asger endte jeg med at holde meget af. Asger er en stille og lidt ensom dreng, som hellere vil tegne end være sammen med sine jævnaldrende kammerater, og som føler sig glemt af sine forældre. Mødet med vogterne giver ham en ny rolle, men selvom han gerne vil hjælpe, så tvivler han også på sine egne evner, og har svært ved at lære at styre sine kræfter. Af vogterne kunne jeg især godt lide Luke, som både støtter, hjælper og udfordrer Asger undervejs. Også tvillingerne Miu og Shun var skønne, med Miu som den mere kontrollerede og Shun som den mere intuitive og spontane person. Alligevel har de et særligt indbyrdes bånd, og supplerer hinanden godt. Olly virkede til gengæld en smule kold og jaloux, og er stadig stærkt præget af den sorg, tabet af den tidligere vogter Alba har tilført gruppen. Gruppen er meget forskellige, men supplerer alligevel hinanden godt, og deres indbyrdes bånd er skønt at opleve.
Selvom jeg holdt meget af personerne, og der var mange gode elementer i både worldbuilding, temaer og plot, så fungerede bogen desværre ikke helt for mig. Den var ikke dårlig, men den fangede heller aldrig helt, og det tog tid, før historien for alvor tog fart. Jeg ved dog, at jeg hører til mindretallet, da rigtig mange har givet bogen fantastiske anmeldelser, så er man til bøger med monstre, original worldbuilding, elskelige personer og litterære referencer, er bogen værd at give et forsøg.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar