Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co.
Duftapoteket er i fare. Edgar har bortført Raffael, og mangler nu bare den sorte blomst og meteorpulveret for at kunne udføre sin plan om at udslette alle sentifleurs i verden.
Det varer ikke længe, før det lykkes ham at få fat i blomsten, og det er derfor vigtigere end nogensinde før at beskytte Duftapoteket, som er det eneste sted, Edgar kan få fat i meteorpulveret.
Kun ved at stå sammen og stole på hinanden, kan Luzie og hendes venner beskytte sig selv og Duftapoteket. Luzie kan mærke, at Villa Evie selv forsøger at hjælpe hende, og måske kan hun finde løsningen på, hvordan hun besejrer Edgar, ved at løse husets hemmeligheder. Men Edgar tættere på, end nogen aner, og er farligere end nogensinde.
Arven fra Villa Evie var en rigtig god afslutning på en serie, som i den grad har taget mig med storm.
Sproget er, ligesom i de forrige bind, letlæst og flydende, med masser af billedskabende og sanselige beskrivelser, og man kan som læser næsten dufte de mange eventyrlige og magiske dufte, der fylder Villa Evie. Også dette bind er fyldt med smukke og stemningsskabende illustrationer, der er med til at gøre historien og omgivelserne levende, og give serien sin helt egen charme.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og selvom jeg desværre gættede en del af dem, så var jeg stadig rigtig godt underholdt hele vejen igennem. Historien er spændende, og fyldt med dufte, magi, tidsrejser, action, intriger, hemmeligheder, forræderi, hævn, venskab og familie, krydret med forelskelse, et hemmelighedsfyldt hus, og ondskabsfulde planer.
Personerne er levede og menneskelige, og som læser kommer man helt ind under huden på dem, så selv den ondskabsfulde Edgar fremstår som et nuanceret menneske. Luzie er en skøn hovedperson. Hun har fået mere styr på sit talent, og selvom hun stadig til en vis grad er misundelig på Elodie, så er hun blevet bedre til at sætte sig ud over sin følelser. Selvom hun er presset af frygt for, hvad Edgar kan finde på, så er hun lettet over, at hun ikke længere behøver lyve over for sine forældre, og den spirende forelskelse i Mats giver hende nyt mod. Og netop kemien mellem Mats og Luzie fungerer rigtig godt i dette bind, selvom jeg stadig ikke mener, at forelskelsen var nødvendig for historien. De to støtter og hjælper hinanden, og Luzie får da også brug for Mats hjælp flere gange, når hendes impulsivitet bringer hende i problemer. Udover Mats er jeg også stadig rigtig glad for Luzies lillebror Benno, som nærmest bobler af positivitet og tiltro til sin storesøster. Og så er jeg glad for, at Elodie har fået flere nuancer i dette bind, hvor hun for alvor formår at sætte sig udover sin fortid, og finde det gode i sig selv. Og så er der Edgar, som jeg, selvom han er den altoverskyggende skurk, alligevel ikke kan lade være med at have ondt af. Traumerne fra hans fangenskab har ødelagt det gode i ham, og selvom han stadig fremstår karismatisk og charmerende, så overskygger hans hævntørst alt andet.
Arven fra Villa Evie afslutter på fornemste vis historien om Luzie og Duftapoteket, og selvom jeg kommer til at savne universet og personerne, så føles slutningen helt rigtig. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale bogen og serien, hvis man er til anderledes fantasy med masser af stemning og charme.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar