Katria har siden sin mors død og hendes fars nye ægteskab levet på sin stedmors nåde. Da hendes far forsvinder under en forretningsrejse, går tingene nedad bakke for familien, og der går ikke lang tid, før hendes stedmor sælger hende i ægteskab til en mand, Katria aldrig har set.
Katria har svoret aldrig at forelske sig, men hendes nye ægtemand gør det svært at stå imod. Og da Katria overværer et hemmeligt ritual, og ved et tilfælde ender med de ældgamle faekongers magi, bliver gamle hemmeligheder afsløret. Før hun ved af det, er Katria havnet midt i en kamp mellem en brutal tronraner og hendes mand, den sande faekonge, og kun hun har magten til at afgøre striden.
Men kan et menneske overleve i en verden fyldt med magi - og hvad med hendes hjerte?
Jeg var vild med første bind i serien, og havde virkelig glædet mig til at læse videre. Desværre kunne A Dance with the Fae Prince ikke leve op til mine forventninger, og jeg endte med en noget skuffende og forudsigelig læseoplevelse, som føltes alt for lang.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er billedskabende og stemningsfulde. Desværre fungerede fortællestilen med jeg-fortæller i nutid ikke for mig. Det er yderst sjældent, at bøger i den fortællestil fungerer for mig, og i og med, at jeg overhovedet ikke klikkede med hovedpersonen, havde jeg svært ved at leve mig ind i historien, og jeg oplevede, at fortællestilen i stedet distancerede mig fra historien.
Universet er interessant, selvom forfatteren havde tendens til infodumping undervejs, og jeg kunne godt lide, at vi i dette bind oplever en anden del af Midscape end i første bind af serien, samtidig med, at der stadig refereres til handlingen i første bind i form af små easter eggs.
Handlingen er godt skruet sammen, men desværre gættede jeg samtlige twists undervejs, langt de fleste endda fra starten, og det gjorde både plot og historie utroligt forudsigelige og langtrukne, samtidig med, at jeg blev irriteret på personerne, fordi de var så langsomopfattende. Jeg kunne derfor ikke undgå at kede mig en del undervejs, på trods af store mængder spænding, action, magi, forræderi, hemmeligheder, magtbegær, kærlighed, børnemishandling, fae og mod. Forfatteren fortæller selv, at bogen er inspireret af Askepot og historien om Cupid og Psyche, og starten mindede mig da også en hel del om Askepot-filmen Ever After, ligesom fortællingen om Cupid og Psyche trådte tydeligt frem. Måske endda lidt for tydeligt, da det at jeg kendte begge historier så godt, var med til at gøre handlingen endnu mere forudsigelig.
Personerne er levende og menneskelige, men ikke voldsomt nuancerede, og meget sort/hvide. Som nævnt klikkede jeg overhovedet ikke med hovedpersonen Katria. Hun virkede for mig ikke troværdig, og der var for stor en forskel på hvordan hun beskrev sig selv, og hvordan hun opførte sig undervejs. Katria fortæller selv, hvordan stedmoren har opdraget hende med afstraffelser til altid at adlyde og ikke stille spørgsmål eller krav, men alligevel starter hun med at stille krav til sin nye ægtemand, så snart hun ankommer til hans palæ, i stedet for at være lettet over, at han ikke ønsker at se hende. Hun fortæller selv, at hun aldrig vil forelske sig, men alligevel er historien ret insta-lovey (hans stemme og et glimt af hans skuldre er nok), og på trods af, at hun lover at overholde reglerne, overtræder hun dem gang på gang. Hendes selvmedlidenhed var utroligt irriterende, og det samme var den måde, hun løj for sig selv i forhold til både hendes følelser og fortid. Til gengæld var jeg ret vild med Davien, selvom han til tider opførte sig som en fornærmet teenager. Han er modig, selvopofrende og ønsker det bedste for sit folk, og følelserne for Katria kommer i den grad på tværs. Kemien mellem de to var god, selvom Katrias insisteren på ikke at forelske sig blev temmelig triviel at læse om. Af andre bipersoner var jeg ret vild med butleren Oren, der forsøger at hjælpe Katria, så godt han kan, og Giles og Shaye, som begge var rappe i dialogen, og loyale overfor Davien. Men min yndling var helt klart Raph, som er modig og loyal, men også nysgerrig, og lidt af en spilopmager. Til gengæld brød jeg mig absolut ikke om Katrias stedmor Joyce eller hendes stedsøster Helen som begge er manipulerende, kolde og hadefulde, og fastbesluttede på at nedbryde Katria.
Designmæssigt er bogen utroligt smuk. Udover et virkelig smukt ydre er bogen også udstyret med et flot kort, en smuk illustration i starten, og flotte illustrationer i starten af hvert kapitel.
A Dance with the Fae Prince var forudsigelig og langsommelig, og hovedpersonen irriterede mig en del, hvilket gjorde bogen svær at komme igennem. Som kærlighedshistorie var den ok, men plotmæssigt var den for forudsigelig, og den endte som en meh-læseoplevelse for mig. Jeg er dog stadig interesseret i at læse videre i serien, da hovedpersonerne skifter for hvert bind, og det, der binder serien sammen, er universet. Er man vild med Askepot-genfortællinger og forudsigelige kærlighedshistorier med magi er bogen et forsøg værd, men den var desværre ikke et hit for mig.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar