Skumringsild

Skumringsild er 1. bind af urban fantasyserien Reinkarnatørerne, skrevet af Henrik Widell.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt. 

Tom på 17 år er forældreløs, og bor hos sin faster, mens han går i 3.G. Fasteren har ikke mange penge, og Tom må selv tjene penge til mad og tøj. I gymnasiet er han udenfor, da han både stammer, og er yndlingsmobbeoffer for skolens populæreste fyr.
Alt ændrer sig dog, da Tom møder pigen Emely. Hans stammen forsvinder, og før han ved af det, stiger hans popularitet i skolen. Men det er ikke første gang, Tom møder Emely. For Tom er reinkarnator, og ligesom Emely har han levet mange gange før. Og nu, hvor han er ved at vågne igen, er der andre, der har opdaget ham. En gammel fjende er igen begyndt at røre på sig, og snart er Tom i større fare, end han nogensinde havde forestillet sig.

Den her bog fungerede desværre ikke for mig. Jeg var forvirret fra start til slut, havde svært ved at knytte mig til personerne, og har stadig svært ved at sige, hvad bogen egentlig handlede om.
Selvom bogen var velskrevet, med et flydende og varieret sprog, og levende og billedskabende beskrivelser, så følte jeg mig desværre distanceret fra handlingen, som for mig var en lidt rodet affære.
Jeg fangede sådan set plottet, men jeg manglede en del mellemregninger undervejs, og blev aldrig for alvor fanget af historien. Selvom handlingen lød spændende på papiret, og der også var både action, overnaturlige evner, kærlighed på tværs af tiden, sorg, død, mobning, reinkarnation, hævn, forræderi og en ældgammel fjende, så var jeg mest af alt forvirret, og jeg manglede i den grad nogle flere forklaringer undervejs omkring reinkarnatørernes evner og roller. Det tog et godt stykke tid, før handlingen for alvor tog fart, og det første lange stykke tid havde jeg svært ved at finde ud af, hvilken genre bogen egentlig var, da fantasyelementerne var stort set ikkeeksisterende. For mig var bogen nok mere ovre i den paranormale genre end urban fantasy, og hele idéen omkring reinkarnation, auraer og energier var mere alternativ end fantasyagtig.
Personerne var nuancerede, og hver eneste havde deres egne problemer at kæmpe med. Alligevel følte jeg ikke, at jeg lærte dem rigtigt at kende, og især de andre reinkarnatører forekom mig flade og uvirkelige. Hovedpersonen Tom er præget af tabet af sine forældre, og forholdet til fasteren er præget af usikkerhed og ligegyldighed. Hans stammen har siden folkeskolen gjort ham til mobbeoffer, og han føler sig udenfor fællesskabet. Hans eneste ven er ligeså ignoreret af fællesskabet som ham selv, og sammenstødene med skolens mest populære fyr forbedrer ikke ligefrem hans popularitet. Alligevel er Tom fast besluttet på at forbedre sit liv og blive til noget. Mødet med Emely får ham, for første gang, til at nære et vist håb om social mobilitet i skolens hierarki, men da han opdager, at hun er forelsket i en version af ham, som han ikke kan huske, forbedrer det ikke ligefrem hans selvtillid. Emely kom jeg aldrig helt ind på livet af, og de småbidder, der viste sig af det første møde mellem hende og Tom, forklarede ikke, hvorfor hun blev så forelsket i ham, at hun har ledt efter hans genfødte jeg i årevis. Af andre bipersoner var det kun Simon, Toms ven, og Carl, Toms mobber, som jeg for alvor følte, jeg lærte en smule at kende. De andre fik aldrig rigtig scenetid nok til, at jeg kunne adskille dem fra hinanden. Og det gjaldt desværre også den ældgamle fjende, som, trods en del temmelig bloddryppende gerninger, aldrig blev rigtig levende eller skræmmende for mig.
Alt i alt var bogen bare ikke noget for mig. Det betyder ikke, at det er en dårlig bog, men den var bare ikke det rigtige match for mig. Bogen mindede mig iøvrigt en del om Highlander-filmene, så hvis man kan lide dem, og gerne vil læse en fantasybog i den paranormale ende af genren, er Skumringsild måske et forsøg værd. Jeg kommer dog næppe selv til at læse videre i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.