torsdag den 23. maj 2019

Roser og violer

Roser og violer er 1. bind af Rosenholm-trilogien, skrevet af Gry Kappel Jensen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget

De fire piger Kirstine, Kamille, Malou og Victoria er hver især blevet udvalgt til at gå på den hemmelighedsfulde Rosenholm Kostskole. Pigerne kommer fra hver deres del af Danmark, og har vidt forskellige baggrunde, men fælles for dem er, at de er anderledes end andre unge. Og på skolen får de endelig svaret på hvorfor.
Rosenholm Kostskole er nemlig ikke en helt almindelig skole. Alle elever og lærere har magiske evner, og på skolen uddannes de fire piger i at bruge deres evner.
Men skolen gemmer også på en farlig hemmelighed, og et møde med en ånd bringer pigerne på sporet af en gammel forbrydelse, som trækker tråde til nutiden.

Wow. Så enkelt kan det siges. Den her bog var bare helt fantastisk. Jeg slugte den på ingen tid, og knuselskede alt ved den.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, troværdige dialoger og et godt drys norrøne ord og begreber, som var med til at give bogen dens helt særlige stemning.
Universet var interessant og anderledes, og blandingen af nordisk mytologi, naturmagi, åndemaneri og kostskolemiljø fungerede utrolig godt. Magisystemet var logisk og gennemtænkt, og selvom jeg gerne ville have hørt endnu mere om dens praktiske udførsel, og lyttet med i skoletimerne, så manglede jeg ikke informationer undervejs. Og helt ærligt: Hvem vil ikke gerne gå i skole på et magisk slot?
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er uhyggeligt spændende. Bogen er fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og jeg havde i hvert fald ikke set slutningen komme. Historien er fyldt med magi, venskab, kærlighed, mord, intriger, nordisk mytologi, skoleliv, jalousi, og religion, og, ikke mindst, søgen efter identitet. Blandingen af krimi, nordisk mytologi og kostskoleliv fungerer utrolig godt, og selvom bogen på nogen områder mindede mig om første bind af Malene Sølvstens trilogi Ravnenes hvisken, så er bogen alligevel helt sin egen. Bogen slutter med noget af en cliffhanger, og det bliver utrolig svært at vente, til bind 2 udkommer i 2020.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og især Kirstine og Kamille lærer man rigtig godt at kende. De fire piger skiftes til at fortælle historien, og det fungerer supergodt, fordi man på den måde kommer helt ind under huden på dem. Og selvom Victoria og Malou stadig fremstår noget gådefulde, så følte jeg ikke, at det var fordi, de ikke fik taletid nok. De har bare brug for lidt længere tid, til at åbne op for deres sårbare sider. Kirstine var nok den person, som havde den mest tydelige udvikling undervejs i historien. Fra at være genert, underkuet af forældrene og plaget af ordblindhed, bliver hun mere selvsikker og gør oprør mod såvel forældre som reglerne. Hun opdager sin egen styrke undervejs, og lærer at stole på både sig selv og sine veninder, og det var virkelig fedt at følge hendes udvikling. Kamille er den moderlige af pigerne, som altid er parat til at trøste og hjælpe. Og så var hun bare enormt sød, selv over for Malou, som godt nok kunne være strid. Og apropos Malou, så havde jeg indimellem virkelig lyst til at ryste hende, og bede hende om at klappe i. Malou er rapkæftet, temperamentsfuld og impulsiv, og indimellem lige lovligt skråsikker. Og så har hun en fiks idé om at ville være den bedste, ligesom hun har let til jalousi. Det gør hende interessant som person, men også temmelig belastende. Victoria er den rige pige, som umiddelbart har alt. Men hendes evne er også den mest uhyggelige og farligste af de fire pigers, og hun er mere sårbar end man skulle tro. De fire piger supplerer hinanden rigtig godt, og man kan virkelig mærke, hvordan deres venskab vokser undervejs, trods de sammenstød de også har, fordi deres personligheder er så forskellige som de er. Også bipersonerne er interessante, og jeg var især vild med de forskellige lærere på skolen, som hver har deres egne særprægede personligheder. Og så kunne jeg rigtig godt lide Kamilles mor. Hun er kærlig, flippet og original, og man er aldrig i tvivl om, at hun elsker sin datter - også når hun er lidt for pinlig.
Til sidst er jeg simpelthen nødt til at nævne bogens grafiske design, som Karin Hald står bag. Ikke nok med, at bogens omslag, både på selve hardbacken og smudsomslaget, er utroligt smukt, med lilla og guld på sort baggrund. Det smukke design fortsætter inde i bogen, hvor hvert kapitel har sin egen illustration, ligesom bogens fire dele også markeres med flotte helsides illustrationer. Og så indgår der både breve og sms- beskeder undervejs, hvilket giver et fedt og anderledes grafisk udtryk, som jeg ikke før har oplevet i en fantasybog. Bogen er smuk på billeder, men endnu smukkere i virkeligheden, og vil pynte på enhver bogreol. Og så er det jo heldigt, at indholdet til fulde lever op til udseendet.
Kan man lide fantasy fyldt med magi, kostskolemiljø og nordisk mytologi, så kan den her bog kun anbefales. Jeg elskede den, og eneste minus er, at bind to endnu ikke er udkommet. For jeg vil have mere.

Ingen kommentarer: