Sophronia er i den grad faldet til på skolen, og hendes studier i spionage, snigmord og forførelse skrider godt frem. Godt nok er hun ikke helt sikker på forførelsesdelen, og hendes følelser for kulskovleren Soap og hertugsønnen Felix gør kun det hele endnu mere indviklet.
Da hendes gode veninde Sidheag modtager dårlige nyheder fra familien, bliver det startskuddet på endnu et eventyr for Sophronia og hendes venner. Forræderi, magtbegær og politiske intriger spidser til, og før hun får set sig om, befinder Sophronia sig ombord på et tog med vampyrdroner, forfulgt af Pickelmen og luftpirater, der hver især har deres egne motiver. Og snart står Sophronia over for et valg, der kan afgøre ikke bare hendes egen, men også hendes venners, fremtid.
Jeg har elsket alt, hvad jeg har læst af Gail Carriger, og selvom denne serie ikke er min yndlings, så nød jeg at være tilbage i universet. Når det så er sagt, så er bind tre faktisk det bedste i serien indtil videre. Ikke mindst fordi der i dette bind trækkes flere tråde til personer og handlinger i The Parasol Protectorate-serien, hvilket var virkelig sjovt.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, masser af humor, og dialoger, der emmer af britisk overklassehøflighed.
Universet er gennemført og velkendt, og jeg elsker blandingen af varulve, vampyrer, dampstyrede robotter, luftskibe og engelsk overklasseliv, komplet med en skole for adelige kommende mandlige superskurke og kvindelige spioner og snigmordere.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists og action, og et hæsblæsende højt tempo, der gør, at man som læser ikke keder sig et eneste øjeblik. Historien er spændende, og fyldt med luftskibe, varulve, vampyrer, kostskoleliv, mekaniske dyr, politiske intriger, forræderi, forelskelse, spionage og venskab, krydret med baller, hemmeligheder, familiekonflikter, mod og masser af te.
Personerne er levende og menneskelige, og som læser kan man virkelig mærke, hvordan de har udviklet sig og fået flere nuancer for hvert bind. Sophronia er intelligent, modig og nysgerrig, men har en tendens til at være lidt for impulsiv, hvilket ofte får hende i problemer. Hun har svært ved at finde ud af, hvad hun vil med sin fremtid, og ikke mindst sine følelser over for den socialt uacceptable Soap og den politisk problematiske hertugsøn Felix, hvis far ikke er til at stole på. Heldigvis har hun sine venner, som hun er parat til at gå igennem ild og vand for. Hendes to veninder, Dimity og Sidheag, supplerer hende og hinanden godt. Dimity er loyal, modig og optaget af at holde på formerne. Men selvom hun hellere vil giftes end spionere, så afholder det hende ikke fra at stille op, når det gælder. Heller ikke selvom hun ikke tåler blod. Sidheag er godt nok adelig, men holder bestemt ikke på formerne, efter at være vokset op i et varulvekobbel. Hun er modig og loyal over for sin familie, og især den familie, hun vælger. Selvom hun kan virke kort for hovedet, så er hun også intelligent, og kan tænke hurtigt, når det gælder. Af andre bipersoner er der Soap, hvis følelser og loyalitet over for Sophronia giver ham en del problemer, og hertugsønnen Felix, som er vant til at få, hvad han peger på, og som er betaget af Sophronia måske netop fordi hun giver ham modspil.
Waistcoats & Weaponry var en virkelig godt fortsættelse til serien, og jeg nød at være tilbage i universet og sammen med Sophronia igen. Forfatterens blanding af humor, britisk overklasseliv og det overnaturlige fungerer virkelig godt for mig, og jeg glæder mig allerede til at læse sidste bind i serien. Var man fan af de tidligere bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og er man til steampunk med paranormale elementer og britisk humor, kan jeg kun anbefale, at man giver sig i kast med serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar