Manners & Mutiny

Manners & Mutiny er 4. og sidste bind af fantasy-steampunk-serien Finishing School, skrevet af Gail Carriger. 

Sophronia savner Soap, som efter det sidste opgør med de intrigante Pickelmen, kun overlevede ved at blive forvandlet til en varulv. En transformation, som godt nok gjorde, at han overlevede, men som også gjorde ham endnu mere socialt uacceptabel som fremtidig ægtemand. 
For at glemme sine følelser, kaster Sophronia sig endnu en gang over sine spionagestudier, som nærmer sig sin afslutning. Men de onde Pickelmen er ikke slået endnu, og da Sophronia kommer undervejs med deres næste plan, sætter hun alt ind på at stoppe dem - en gang for alle. En mission, der ikke bliver lettere af, at ingen af hendes lærere tror på hende. 
Det er op til Sophronia at redde sine venner, skolen og hele England før det er for sent. 

Med Manners & Mutiny afsluttes serien med et brag. Forfatteren har strikket en hæsblæsende finale sammen, og får samlet alle tråde på forunderlig, og tilfredsstillende, vis. Og selvom jeg kommer til at savne personerne, så var slutningen på serien noget nær perfekt. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, masser af humor, og britisk overklassehøflighed. 
Universet er gennemført, og blandingen af dampdrevne robotter, luftskibe, varulve, vampyrer og britisk overklasseliv, krydret med skoler for både onde genier og kvindelige spioner fungerer virkelig godt. 
Handlingen er skruet sammen, med flere overraskelser undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, spioner, varulve, vampyrer, politiske intriger, mekaniske dyr, forræderi, skoleliv, forelskelse, luftskibe og venskab, krydret med gode manerer, hemmeligheder, dobbeltspil, eksploderende kager og masser af te. Tempoet er højt, og som læser keder man sig ikke på noget tidspunkt. At der samtidig er små easter eggs til dem, der har læst forfatterens andre serier, gør kun læseoplevelsen endnu sjovere. 
Personerne er levende og menneskelige, og det har været fantastisk at følge deres udvikling fra første til sidste bind. Sophronia er en skøn hovedperson. Hun er modig, intelligent, og forstår at holde hovedet koldt under pres, men samtidig utroligt loyal over for dem, hun holder af. Hendes venskab med Dimity og Agatha giver hende både med- og modspil undervejs. Samtidig kæmper hun en kamp mellem hjerte og fornuft i forholdet til Soap, som de sociale normer umuliggør, men som hendes hjerte længes efter. Af bipersonerne var jeg især glad for veninderne Dimity og Agatha, som supplerer Sophronia rigtig godt, og samtidig har deres egne hemmeligheder og følelser. Soap er også en skøn karakter, og kemien mellem Sophronia og ham slår virkelig gnister undervejs. Samtidig forsøger han at vende sig til sit nye liv som varulv, og de udfordringer, det fører med sig. Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne den flamboyante vampyr Lord Akeldama, som er så overdrevet, men samtidig knivskarp, at han er umulig ikke at holde af. Også selvom man som læser aldrig helt ved, hvor man har ham. 
Manners & Mutiny var en perfekt afslutning på en serie, som bare er blevet bedre bind for bind. Fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede, og kan man lide steampunk og britisk humor, kan serien kun anbefales. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Waistcoats & Weaponry

Waistcoats & Weaponry er 3. bind i steampunk-serien Finishing School, skrevet af Gail Carriger. 

Sophronia er i den grad faldet til på skolen, og hendes studier i spionage, snigmord og forførelse skrider godt frem. Godt nok er hun ikke helt sikker på forførelsesdelen, og hendes følelser for kulskovleren Soap og hertugsønnen Felix gør kun det hele endnu mere indviklet. 
Da hendes gode veninde Sidheag modtager dårlige nyheder fra familien, bliver det startskuddet på endnu et eventyr for Sophronia og hendes venner. Forræderi, magtbegær og politiske intriger spidser til, og før hun får set sig om, befinder Sophronia sig ombord på et tog med vampyrdroner, forfulgt af Pickelmen og luftpirater, der hver især har deres egne motiver. Og snart står Sophronia over for et valg, der kan afgøre ikke bare hendes egen, men også hendes venners, fremtid. 

Jeg har elsket alt, hvad jeg har læst af Gail Carriger, og selvom denne serie ikke er min yndlings, så nød jeg at være tilbage i universet. Når det så er sagt, så er bind tre faktisk det bedste i serien indtil videre. Ikke mindst fordi der i dette bind trækkes flere tråde til personer og handlinger i The Parasol Protectorate-serien, hvilket var virkelig sjovt. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, masser af humor, og dialoger, der emmer af britisk overklassehøflighed. 
Universet er gennemført og velkendt, og jeg elsker blandingen af varulve, vampyrer, dampstyrede robotter, luftskibe og engelsk overklasseliv, komplet med en skole for adelige kommende mandlige superskurke og kvindelige spioner og snigmordere. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists og action, og et hæsblæsende højt tempo, der gør, at man som læser ikke keder sig et eneste øjeblik. Historien er spændende, og fyldt med luftskibe, varulve, vampyrer, kostskoleliv, mekaniske dyr, politiske intriger, forræderi, forelskelse, spionage og venskab, krydret med baller, hemmeligheder, familiekonflikter, mod og masser af te. 
Personerne er levende og menneskelige, og som læser kan man virkelig mærke, hvordan de har udviklet sig og fået flere nuancer for hvert bind. Sophronia er intelligent, modig og nysgerrig, men har en tendens til at være lidt for impulsiv, hvilket ofte får hende i problemer. Hun har svært ved at finde ud af, hvad hun vil med sin fremtid, og ikke mindst sine følelser over for den socialt uacceptable Soap og den politisk problematiske hertugsøn Felix, hvis far ikke er til at stole på. Heldigvis har hun sine venner, som hun er parat til at gå igennem ild og vand for. Hendes to veninder, Dimity og Sidheag, supplerer hende og hinanden godt. Dimity er loyal, modig og optaget af at holde på formerne. Men selvom hun hellere vil giftes end spionere, så afholder det hende ikke fra at stille op, når det gælder. Heller ikke selvom hun ikke tåler blod. Sidheag er godt nok adelig, men holder bestemt ikke på formerne, efter at være vokset op i et varulvekobbel. Hun er modig og loyal over for sin familie, og især den familie, hun vælger. Selvom hun kan virke kort for hovedet, så er hun også intelligent, og kan tænke hurtigt, når det gælder. Af andre bipersoner er der Soap, hvis følelser og loyalitet over for Sophronia giver ham en del problemer, og hertugsønnen Felix, som er vant til at få, hvad han peger på, og som er betaget af Sophronia måske netop fordi hun giver ham modspil. 
Waistcoats & Weaponry var en virkelig godt fortsættelse til serien, og jeg nød at være tilbage i universet og sammen med Sophronia igen. Forfatterens blanding af humor, britisk overklasseliv og det overnaturlige fungerer virkelig godt for mig, og jeg glæder mig allerede til at læse sidste bind i serien. Var man fan af de tidligere bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og er man til steampunk med paranormale elementer og britisk humor, kan jeg kun anbefale, at man giver sig i kast med serien. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Curtsies and Conspiracies

Curtsies and Conspiracies er 2. bind af steampunk fantasyserien Finishing School, skrevet af Gail Carriger. 

Sophronia er faldet godt til på Madame Geraldine's Finishing Academy, og har vist sig at have talent for skolens virkelige undervisning i spionage. Men da hendes evner lander hende årgangens bedste karakterer, står hun pludselig alene, da hendes venner giver hende den kolde skulder. 
Det afholder hende dog ikke fra at bruge sine evner til at snige sig omkring på skolen, og før hun ved af det, falder hun over endnu et plot. Et plot, der trækker tråde til Englands magtfulde fraktioner, og en ny teknologi, der kan ændre alt. 
Og som om det ikke var nok, har hun også et forestående bal, to interesserede fyre, kidnappere og et ondt geni in spe at jonglere med. For slet ikke at tale om hendes egen samvittighed. 

Curtsies and Conspiracies var bedre end sin forgænger i serien, men selvom der var fart over feltet og masser af intriger, så må jeg indrømme, at jeg stadig foretrækker forfatterens andre serier i universet, da serien her er lige ung nok i tonen til mig. Også selvom bogen her var rigtig god. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, masser af humor, og velskrevne dialoger, der emmer af britisk høflighed. 
Universet er velkendt, og jeg begynder at kunne se, hvordan det har udviklet sig mellem denne serie og de senere serier, hvilket er ret fedt. Og så er jeg ret vild med idéen om henholdsvis en pigekostskole med spionage som omdrejningspunkt, og en drengekostskole for onde genier. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og jeg havde i hvert fald ikke set slutningen komme. Historien er spændende, og fyldt med action, luftskibe, kostskoleliv, intriger, spionage, vampyrer, varulve, politik, videnskabelige forsøg, mekaniske dyr, forræderi, kidnappere, venskab og forelskelse, krydret med debutantballer, te og masser af hemmeligheder.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det ikke er dem alle, der er lige godt beskrevet, så synes jeg, de fik mere dybde i dette bind. Hovedpersonen Sophronia er intelligent, modig og impulsiv, og selvom hendes nysgerrighed til tider giver hende problemer, er hun også god til at tænke sig ud af dem igen. Til gengæld er hun ret lost, hvad angår følelser, og ikke mindst i forhold til det modsatte køn, hvilket giver hende en del komplikationer på halsen, da hele to fyre begynder at vise interesse for hende. Personligt kunne jeg godt have undværet kærlighedsforviklingerne, men heldigvis fylder de ikke så meget undervejs. Til gengæld er jeg ret vild med Sophronias venskab med Dimity, som er en virkelig skøn karakter. Hun er loyal, og kan tænke hurtigt, når det gælder, men er til tider også temmelig naiv, med en tendens til at se lidt for rosenrødt på tingene. Og så har hun en lidt ubelejlig reaktion på blod. Jeg kunne også godt lide Sidheag, som fik lidt mere scenetid i dette bind, og som formår at være helt sin egen, trods omverdenens forventninger til hende. Af andre bipersoner var jeg vild med skolens lærere, der er en blandet og temmelig excentrisk flok, og så nød jeg gensynet med en række gennemgående personer. Til gengæld brød jeg mig bestemt ikke om Monique, som er manipulerende, ondskabsfuld og egoistisk, men som også føltes lidt vel endimensionel som person, og manglede lidt dybde. 
Selvom serien stadig føles lidt vel ung i tonen til min smag, så nød jeg gensynet med universet, og var godt underholdt hele vejen igennem. Kunne man lide første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Etiquette and Espionage

Etiquette and Espionage er 1. bind af steampunk-serien Finishing School, skrevet af Gail Carriger.

14-årige Sophronia er mere interesseret i mekanik og klatre i træer, end i at opføre sig som en ung dame af god familie, og snakker hellere med staldknægtene end med mulige ægtemænd.
I et sidste desperat forsøg på at lære sin datter gode manerer, sender Sophronias mor hende på kostskole, hvor hun skal lære at blive en rigtig dame.
Men hvad Sophronias mor ikke ved, er at Mademoiselle Geraldine's Finishing Academy for Young Ladies of Quality ikke er en helt almindelig kostskole. Godt nok underviser de unge damer af god familie i etikette, men skolen har også en anden, og mere skjult side, hvor eleverne lærer spionage, snigmord og manipulation.
Sophronia falder hurtigt til på skolen, hvor hun får både venner og fjender blandt eleverne. Men det går snart op for hende, at der foregår mystiske ting på skolen, og sammen med sine nye venner sætter hun sig for at løse mysteriet.

Jeg er ret vild med forfatterens andre bøger i samme univers, og glædede mig derfor til at begynde på denne serie, som kronologisk foregår ca. 20 år før Soulless-serien. Bogen kunne dog desværre ikke helt leve op til forfatterens andre bøger, hvilket mestendels skyldtes, at lige denne serie henvender sig til en noget yngre målgruppe, og jeg følte, den manglede noget dybde og karakterudvikling.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige, og til tider en smule komiske, beskrivelser, humor, og velskrevne dialoger, der emmer af britisk høflighed.
Universet er velkendt, og forfatteren formår at vise tidsforskellen mellem serierne rigtig godt, da flere velkendte opfindelser endnu er i deres startstadier, ligesom flere personer optræder i en yngre udgave. Idéen med en pigekostskole ombord på et luftskib, med robotter, mekaniske dyr og overnaturlige lærere er original og anderledes, og fungerer rigtig godt. Og jeg var især vild med de glimt jeg fik af undervisningen.
Handlingen er godt skruet sammen, med et spændende plot, luftskibe, kostskoler, spionage, venskab, varulve, vampyrer, intriger, forræderi, fjender, mystiske opfindelser og masser af action, alt sammen krydret med gode manerer, etikette, balkjoler og masser af te.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det ikke var dem alle, jeg syntes lige godt om, så følte jeg alligevel, at jeg kom til at kende dem rigtig godt. Hovedpersonen Sophronia er modig, intelligent og impulsiv, og overhovedet ikke interesseret i at blive en fin dame som sine søstre. På skolen finder hun dog endelig noget at bruge sine evner til, og selvom hendes nysgerrighed giver hende en del problemer på halsen, så redder hendes evne til at tænke hurtigt både hende og hendes venner flere gange. Af bipersonerne var jeg især vild med Sophronias veninde Dimity, som er vild med kjoler og smykker, besvimer ved synet af blod, men også kan tænke hurtigt, når det er nødvendigt. Og så er en hun en god og loyal veninde. Jeg var også ret vild med skolens lærere, mens det til gengæld var svært at finde noget at synes om ved den snobbede og indbildske Monique, som allerede fra starten ser sig ond på Sophronia, og gør alt for at give hende problemer.
Selvom bogen ikke var helt så god som forfatterens andre bøger, så var jeg godt underholdt, og jeg elskede gensynet med universet, glimtene af kendte karakterer og hovedpersonen Sophronia, som virkelig har ben i næsen. For yngre fans af steampunk er bogen bestemt værd at læse, og jeg skal da også have færdiglæst serien på et tidspunkt, selvom den desværre ikke helt levede op til mine forhåbninger.

Se også forfatterens hjemmeside.