My Lady Jane

My Lady Jane er første bind af fantasyserien The Lady Janies, skrevet af Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows.

Lady Jane Grey er kusine til kong Edward d. 6 af England. Hun er 16 år, ugift, og mere optaget af at læse, end at finde sig en ægtemand. Hendes fætter, kongen, er døende, og bliver overtalt til at testamentere tronen til Janes førstefødte søn. Men for at en søn kan blive frembragt, er Jane nødt til at blive gift, og kongens rådgiver, Lord Dudley, foreslår straks, at kongen kan gifte Jane bort til hans yngste søn, Gifford. Der er dog et enkelt lille problem: Gifford er en hamskifter, og tilbringer sine dage som en hest!
Edward har dog ikke meget valg. Gifter han ikke Jane bort til Gifford, arver hans storesøster Mary tronen, og hun er fast besluttet på at brænde samtlige hamskiftere i England, hvilket vil føre til et blodbad.
Mod Edwards, Janes og Giffords vilje finder brylluppet sted - og kort efter tager Edwards sygdom til. Men hvad ingen ved er, at et snedigt komplot er i gang, og Jane, Gifford og Edward er fanget i midten.

My Lady Jane er en genfortælling af den virkelige historie om Lady Jane Grey, som var dronning af England i ni dage, før hun blev halshugget. Jeg opdagede første gang at bogen eksisterede sidste år, og da jeg er vild med Englands historie, og i særdeleshed Tudor-tiden, lød det lige som en bog for mig. Engelsk historie med hamskiftere og magi, fortalt med humor og en, måske, happy ending? Den måtte jeg da bare have fat i. Og da jeg så de første anmeldelser var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte læse den.
Desværre levede bogen for mig ikke helt op til den megen hype. Ikke fordi den ikke er god - for det er den. Men den manglede et eller andet for at få mig helt overbevist, som jeg dog ikke kan sige præcist hvad er.
Sproget er godt, letlæst og flydende, med levende beskrivelser, sjove ordspil og maser af humor.
Handlingen er også godt skruet sammen, og man kan mærke, at forfatterne har researchet såvel den engelske historie som periodens tøjstil. Historien er spændende, og fyldt med magi, kærlighed, venskab, familie, forræderi, intriger, fanatisme og politik, og jeg synes det fungerede godt, at konflikten i bogen er mellem hamskiftere og Verities, i stedet for protestanter og katolikker, som virkelighedens konflikt drejede sig om. Det er nemlig med til at gøre bogen mere spiselig, at der ikke direkte er blandet religion ind i den, selvom man, hvis man bare ved lidt om Englands historie, ikke er i tvivl om hvad der foregår. Og i virkeligheden var det måske det der var problemet for mig. Jeg vidste for meget om hvad der i virkeligheden skete, til helt at kunne blive fanget af gendigtningen, og det på trods af at jeg godt kunne lide humoren, personerne og plottet.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser helt ind under huden på Jane, Gifford og Edward. Blandt andet fordi synsvinklen skifter mellem de tre personer, så man hurtigt lærer dem at kende. Jane er stædig, intelligent og lidt af en nørd. Hendes højeste ønske er at være en hamskifter, og derudover vil hun bare gerne have lov til at være i fred med sine bøger. Så da hun får ordre til at gifte sig er hun ikke ligefrem henrykt. Og slet ikke, da hun opdager at hendes kommende mand er lidt af en skørtejæger. At han viser sig også at være hamskifter hjælper lidt på det, selvom hun gerne villle have vidst det før bryllupsnatten. Gifford er hamskifter, og tilbringer sine dage som en hest. Han er yngste søn af Lord Dudley, og er, på trods af farens ambitioner, ikke spor interesseret i politik. I stedet tilbringer han sine nætter med at digte, selvom han fortæller alle, at han er på damejagt. Hans fascination af Jane vokser hurtigt, da hun ikke opfører sig som andre kvinder, og hellere vil læse, end brodere. Edward er opdraget til at være konge, men har overladt regeringen af landet til andre. Ikke nødvendigvis af lyst, men mere fordi han overtog kronen så ung, og derfor var nødt til at støtte sig til andre. Hans bedste ven er Jane, som han er vokset op sammen med, og som han er lidt småforelsket i. Da hans sygdom tager til, må han træffe et hårdt valg, så England kommer på de rette hænder efter hans død. Forholdet mellem de tre hovedpersoner er rigtig godt beskrevet, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Også bipersonerne er godt beskrevet, og det er rigtig sjovt at lære de historiske personer at kende fra en anden vinkel. Og de personer der ikke er historiske, giver et rigtig godt krydderi til fortællingen.
Alt i alt var My Lady Jane en rigtig godt bog med masser af humor, og selvom den for mig ikke levede helt op til hypen, så er jeg bestemt ikke færdig med serien. Er man interesseret i Englands historie, eller vil man bare gerne læse en spændende historie med masser af kærlighed og magi, så er bogen bestemt værd at læse.