Kalamit

Kalamit er 3. og sidste bind af Brandon Sandersons dystopiske science fiction-trilogi Fortropperne.

Selvom det lykkedes David og Fortropperne at besejre Regalia, så var sejrens pris for høj. Prof overgav sig til sine episke evner, og under navnet Rampelys forsøger han at føre Regalias plan ud i livet. Siden Prof blev Rampelys er Fortropperne mere eller mindre gået i opløsning, og de fleste gemmer sig for ham.
Men alt er dog ikke helt tabt. David har opdaget sandheden om de episkes svagheder, og sammen med sin lille gruppe af Fortropperne har han en plan om at få Prof tilbage på det godes side. Først har de dog brug for våben, og, ikke mindst, at finde ud af hvad Profs plan egentlig er.
David har dog også et andet problem: Hans mareridt bliver mere og mere insisterende, og han begynder at frygte, at Regalia havde ret. Og over det hele lyser Kalamit...

Selvom jeg var helt vild med de første bøger i serien, så har jeg først nu fået læst sidste bind. En del af forklaringen var, at jeg ikke havde lyst til at serien skulle slutte, men nu kunne jeg ikke udskyde det længere. Jeg måtte simpelthen vide hvordan det hele endte for David og Fortropperne.
Og slutningen skuffede bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor. Jeg er stadig vild med Davids sarkasme og vidunderlige sammenligninger, og beskrivelserne er fantastiske og billedskabende. Igen oplevede jeg bogen gennem tegneseriestriber i hovedet, og igen elskede jeg universet, som igen udvidede sig her i tredje bind med flytningen til en ny by, denne gang skabt af salt, og et utroligt ulækkert laboratorium. Tempoet er højt, men selvom jeg fløj igennem bogen, så blev min læsning desværre forstyrret af enkelte grammatiske fejl undervejs. Det er synd, for resten af bogen er utrolig.
Handlingen er spændende, og fyldt med action, superevner, utrolige byer, ondskab, venskab, kærlighed, frygt, hemmeligheder og valg. Sanderson har vendt superheltebegrebet på hovedet, og bruger det til at diskutere begreber som godt og ondt, magt og afmagt, frihed, hvordan magt korrumperer, og det personlige valg hver enkelt har mellem godt og ondt. Det er underholdende, tankevækkende og nervepirrende, og jeg skiftevis grinede og sad på kanten af stolen mens handlingen udfoldede sig for mig. Historien er fyldt med twists, og slutningen, som var fantastisk, kom i den grad bag på mig.
Personerne er utroligt menneskelige og levende. Selvom de episke er egocentrerede, blottede for empati og magtsyge repræsenterer de alligevel nogle af menneskets dårlige sider, og man kan som læser ikke lade være med at have en lille smule ondt af dem undervejs. David er stadig en fantastisk hovedperson. Han er intelligent, nørdet, modig, sjov, og parat til at gå igennem ild og vand for dem han holder af - bogstavelig talt. Man kan mærke at han har udviklet sig fra den første bog hvor han var drevet af hævn til sidste bind, hvor det i stedet er de mere positive følelser som venskab og kærlighed der er drivkraften. Men også bipersonerne er levende, og især Megan, som i den grad kæmper med sig selv, holdt jeg rigtig meget af. Hun har gradvist fået en større og større rolle igennem bøgerne, og samspillet med David fungerer rigtig godt. Jeg kunne også godt lide Abraham, Cody og Mizzy, og især Codys fantastiske historier fik mig til at grine gang på gang.
Kalamit var en rigtig god slutning på en fantastisk trilogi. Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at læse bøgerne igen og igen, for historien og personerne er fantastiske, og samtidig er jeg faldet pladask for Sandersons skrivestil, og glæder mig til at læse flere af hans (mange) bøger. Kan man lide superhelte med et twists, og fortalt med masser af humor og action, så vil man elske den her serie. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.