Alcatraz vs. the Evil Librarians er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Brandon Sanderson.
Alcatraz har været plejebarn hele sit liv. Han har aldrig kendt sine forældre, og har tilbragt sine snart 13 år med at flytte fra den ene plejefamilie til den anden. For hver gang han er faldet til i en familie, begynder der at gå ting i stykker - dyre ting - uden at Alcatraz gør noget for det, og plejeforældrene sender ham derfor altid videre til de næste i rækken.
Men da Alcatraz fylder 13, sker der noget nyt. Han får en pakke med posten, fra nogle der påstår at være hans forældre. Pakken viser sig at indeholde en pose med sand, og Alcatraz er ikke imponeret. Han får dog snart andet at tænke på, da han kommer til at brænde plejeforældrenes køkken ned, hvilket betyder at det er tid til at blive sendt videre til det næste hold plejeforældre.
Men den morgen han skal afhentes, dukker der en gammel mand op. Manden påstår at være Alcatraz´ bedstefar, og han siger, at posen med sand er vigtig, og for alt i verden ikke må falde i bibliotekarernes hænder. Desværre er posen blevet stjålet, og den gamle mand vil have Alcatraz med ud at finde den, før bibliotekarerne kan fremstille et våben med sandet.
Alcatraz er sikker på at den gamle mand er skør, men da den socialrådgiver der skulle hente ham forsøger at skyde ham, begynder han alligevel at tro, at der er noget om det den gamle mand siger.
Hvis Alcatraz skal overleve må han lære at bruge sine evner, for bibliotekarerne er farligere end han tror, og verdens skæbne afhænger af at han kan lære at bruge sine ødelæggende evner og få fat i posen med sand - før det er for sent.
Jeg hørte første gang om bogen fra booktuberen Connor O´Brien, og da jeg hørte titlen var jeg ikke i tvivl om, at jeg bare måtte læse serien. En serie om onde bibliotekarer, skrevet af Brandon Sanderson? Count me in! Alligevel gik der lidt tid før jeg fik fat i serien, men nu har jeg endelig fået læst første bind, og det var bestemt ventetiden værd! Jeg hulkede af grin hele vejen igennem, og fløj igennem bogens sider, mens talende dinosaurer, magiske briller og onde bibliotekarer viste vej gennem en historie om informationens magt, fortalt med en stor kærlighed til bøger og historiefortælling.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, fantastiske beskrivelser og masser af referencer til såvel bøger som biblioteker. Actionscenerne er utroligt realistiske, og man kan som læser tydeligt se det hele for sig.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er fyldt med cliffhangers, forshadowing, og utrolige twists, som gør historien fuldstændig umulig at forudsige, fordi personerne kommer ud for den ene absurde situation efter den anden. Bogen er spændende, og fyldt med action, magi, dinosaurer, selvkørende biler, bøger, hemmeligheder og magtkampe. Det er en historie om hvordan viden er magt, og hvordan informationer kan bruges både til at bekæmpe undertrykkere og undertrykke mennesker, men også en historie om frihed, familie og at lære sig selv at kende. Det er en historie om bøger, litteratur og underholdning, men også om forfattere, bibliotekarer og historie. Er man, som jeg, bibliotekar, vil man ikke kunne undgå at more sig over de mange referencer til de klicheer og fordomme der findes om faget - blandt andet kaldes det område bibliotekarerne kontrollerer for Hushlands, og samtlige bibliotekarer har hornbriller, kedeligt tøj og knold i nakken.
Det er endnu en gang lykkedes Sanderson at skabe et originalt univers som ikke ligner noget jeg før har læst om, og jeg er vild med idéen om magiske briller og bibliotekarerne som ærkefjenden. Ikke nok med at bøgerne har så stor en rolle som de har, Sanderson vender også op og ned på teknologien og dens historie, og skaber et univers hvor briller er magiske opfindelser, og sværd er højdepunktet af teknologi. Det er fantastisk, magisk og absurd, og er alt sammen med til at skabe et utroligt univers hvor alt kan ske, og intet er som man tror.
Personerne er fantastisk levende, og selvom de på sin vis er karikerede og klichefyldte, så er de stadig menneskelige og realistiske. Jeg er vild med Alcatraz og hans selvironi, hans mod og uvidenhed, og den måde han, på trods af at alt hvad han kender vendes op og ned, alligevel kaster sig ud i det hele. Men samtidig har han også svært ved at åbne sig, fordi han er blevet såret for mange gange. Også bipersonerne er levende, nuancerede og overraskende, og man kommer hurtigt til at holde af dem.
Jeg skal helt klart læse videre i serien, og glæder mig til at vende tilbage universet og nye absurde situationer. Bogen er et must-read for fans af forfatteren, og ikke mindst for bibliotekarer, som jeg er sikker på vil more sig lige så meget som mig. Læs den!
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar