Arthur Dent er en helt almindelig mand, hvis liv er på vej til at ændre sig markant. Hans dag starter dårligt, og bliver kun værre derfra. Han vågner op med tømmermænd, efter at have opdaget, at kommunen vil rive hans hus ned - dagen før nedrivningen skal begynde. Dagen bliver værre, da bulldozerne ankommer, og Arthur har ikke andet valg, end at lægge sig i vejen for dem, hvis han skal redde sit hus.
Hans protest bliver dog afbrudt af hans nabo, Ford Prefect, som får ham overtalt til at tage med ned på pubben. Her fortæller han ham, at jorden går under lige om lidt, og det viser sig, at han har ret. For kort tid efter ankommer en flåde af rumskibe for at nedrive jorden, så der kan blive plads til en ny hypermotorvej i rummet.
Jorden går under, men ved et mærkeligt sammentræf bliver Arthur reddet, da hans nabo, Ford Prefect, viser sig at være dels et rumvæsen, og dels en journalist for rejsehåndbogen Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, som har været strandet på jorden i 15 år. Nu er chancen der for at slippe væk, og Ford tager Arthur med sig på en noget anderledes blaffetur.
Snart er Arthur en del af et eventyr han aldrig havde drømt om, men det er ikke nemt pludselig at være galakseblaffer, når han meget hellere vil være hjemme på jorden med en kop te. Universet er bestemt ikke for sarte sjæle, og at overleve er sværere end man skulle tro.
Jeg har efterhånden haft bogen stående ulæst i reolen i over ti år, så da jeg faldt over den forleden besluttede jeg mig for at gøre det til mit sommerprojekt at få den læst. Jeg havde egentlig troet at læsningen ville tage længere tid, og blive afbrudt af andre bøger mellem hver del, men i stedet slugte jeg samtlige 815 sider på engelsk på to dage, og selvom den for mig ikke helt lever op til dens kultstatus, så kan jeg godt forstå hvorfor der er så mange der elsker den.
Sproget er flydende og fyldt med masser af selvopfundne teknologiske begreber, som er med til at give bogen dens stemning af rumeventyr, og selvom den ikke er decideret letlæst - grundet de førnævnte selvopfundne teknologiske begreber - så fløj jeg alligevel gennem siderne, hvilket skyldes dels forfatterens evne til at beskrive både fremmede planeter og jorden på en måde så man føler man er der selv, og dels at bogen er utrolig sjov. Forfatteren sammenkobler den ene absurde idé efter den anden, tilføjer en kæde af uheldige sammentræf og elskelige personer, og jeg slutresultatet er utroligt morsomt, selvom jeg synes han begyndte at gentage sig lidt henad vejen.
Handlingen i især den første bog er godt skruet sammen, og fyldt med action, absurde situationer, vanvittige uheld, rumskibe, mærkelige væsener, robotter, katastrofer og en uundværlig rejsehåndbog. I de sidste par bøger genbruges der lidt vel rigeligt af handlingen, men bøgerne er stadig sjove. Forfatteren tager en del alvorlige emner op undervejs. Dels af den filosofiske slags - hvad er meningen med livet og universet - og dels af samfundsmæssig karakter - mediernes rolle, bureaukratisering, videnskabelige eksperimenter, korruption - og behandler dem med både humor og alvor á la Terry Pratchett. Det fungerer rigtig godt, og er med til at give historien dybde og gøre den til andet og mere end et vanvittigt rumeventyr.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser hurtigt til at holde af dem. Hovedpersonen, Arthur, er en helt almindelig mand som bare gerne vil være i fred, leve et stille og roligt liv, og drikke sin te. Han er sympatisk, venlig, akavet og stille, og absolut ikke rustet til et liv fyldt med action, men alligevel tager han udfordringerne op og gør sit bedste for at hjælpe. Bipersonerne er der mange af, og nogle af dem man især lærer at kende er Ford Prefect, Arthurs udenjordiske nabo, som er rodløs og halvkriminel, men sætter alligevel en ære i sit arbejde, og har et udpræget festgen. Hans fætter, Zaphod, er decideret kriminel, svindler og uhyre charmerende, og selvom han gerne vil undgå ansvar, så stiller han alligevel op når det gælder. Trillian er eventyrlysten, modig, intelligent, og, af uforklarlige årsager, forelsket i Zaphod. Og så er der den deprimerede robot Marvin, som jeg bare ikke kunne lade være med at elske.
Selvom bogen for mig ikke helt levede op til mine forventninger, så er jeg glad for at have fået den læst, og kan man lide absurde fortællinger med masser af rumvæsener, robotter og humor, så kan jeg absolut anbefale serien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar