Isdragen

Isdragen er en fantasybog af George R.R. Martin.

Adara er et vinterbarn. Hendes mor døde i fødslen, og hun er vokset op hos sin far, sin storesøster og sin storebror på en lille gård. Hendes onkel er dragerytter, og hver sommer besøger han dem på vej til og fra slagmarkerne. Men Adara glæder sig ikke til besøgene, for de betyder, at vinterens kulde er forbi, og hun tæller derfor ivrigt ned til sin fødselsdag. For Adara betyder kulden intet, for med vinteren kommer isdragen, den frygteligste af alle drager.  Og hver vinter kommer hun i hemmelighed tættere og tættere på den. Men da Adara fylder 7, kommer krigen pludselig tæt på, og Adara må finde ud af, hvad der er vigtigst: Isdragen eller hendes familie.

Jeg har efterhånden haft bogen stående i min reol i et par år, og da jeg valgte at månedens læsetema skulle være Drager var et af mine mål endelig at få den læst. Og jeg er glad for at jeg fik det gjort. 

Sproget er letlæst og flydende, og tonen leder tankerne hen på eventyr eller en drøm. Bogen er skrevet til børn, og det bærer sproget præg af. Der er nemlig visse ting som forfatteren vælger at antyde i stedet for at beskrive i forhold til krigens rædsler, og som den voksne læser mellem linjerne, mens børn sikkert ikke opdager det. Bogen fortælles fra barnet Adaras synsvinkel, og meget af historien fortælles derfor mellem linjerne, fordi barnet ikke har erfaringen og baggrunden for at forstå de voksnes følelser og bevæggrunde. Det er rigtig godt skrevet. Beskrivelserne er levende, og hjælpes godt på vej af de mange flotte illustrationer i bogen. Tekst og illustrationer er blå, og det er med til at forstærke følelsen af vinterkulde hos læseren, og samtidig øge eventyrfornemmelsen. 

Personerne er levende og realistiske. Selvom man som læser lærer Adara bedst at kende, så fremtræder bipersonerne lige så levende. Adara forstår ikke rigtig det med følelser, og befinder sig egentlig bedst alene. Det eneste væsen hun formår at vise kærlighed til er isdragen, men det betyder ikke at hun ikke elsker sin familie. Hun ved bare ikke hvordan hun skal forholde sig til dem. Hendes far har svært ved at vise hende at han elsker hende, fordi hun minder for meget om sin mor, den kone han mistede ved hendes fødsel. Han arbejder konstant med at passe gården, og tilbringer en del af vinteren med at drikke. Hendes bror og søster er begge udadvendte og kærlige, og har travlt med at hjælpe deres far med gården. Hal er dragerytter i kongens tjeneste, og selvom han elsker sin bror og familie, så er han væk meget af tiden. Men når han er der fortæller han eventyrlige historier, i hvert fald indtil krigen begynder at gå dårligt. 

Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fuld af drager, magi, familie, krig og kærlighed, fortalt på en drømmeagtig eventyrlig måde. Den er hurtigt læst, og jeg var især vild med de flotte illustrationer af Luis Royo, som virkelig formår at fange stemningen. 

En god og eventyrlig fortælling om drager som kan læses af både børn og voksne. 

Se også forfatterens hjemmeside.