Night Play

Night Play er 5. bind af Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie og 1. bind i serien Were-Hunter.

Der er to slags var-dyr: Dyr som kan blive til mennesker, og mennesker som kan blive til dyr. De første kaldes Katagari og de sidste Arcadians. Og de to arter hader hinanden af hele deres hjerte og fører krig mod hinanden.
Vane er halvt Katagari og halvt Arcadian, og hadet af begge sine forældre. Han har arvet mere af sin mors Arcadiske kræfter end som så, og er mere menneske end ulv. Efter Vane og hans bror Fang hjalp Talon med at beskytte Sunshine, noget der resulterede i deres søsters død, har deres far beordret deres død. Han forsøgte at dræbe dem og sendte ovenikøbet Daimons efter dem, men det lykkedes Vane at redde brødrenes liv. Fang er dog så mærket af Daimon-overfaldet at han er fanget i et coma i ulveskikkelse. Vane ved ikke hvad han skal gøre for at hjælpe sin bror, og forsøger i stedet at holde lav profil.
Det bliver dog umuligt da han møder Bride. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste gennem fem år, og da Vane impulsivt forsøger at trøste hende ender de med at have sex. Et par timer senere dukker et mærke op i deres håndflader. De to er nemlig hinandens skæbnebestemte mager, og for Vanes tilfælde vil der, så længe Bride er i live, aldrig kunne være en anden kvinde.
Men Bride er hundrede procent menneskelig uden bånd til det overnaturlige, og Vane aner ikke hvordan han skal få hende til at acceptere begge sider af ham, både mand og ulv. Det hjælper ikke at Vanes far finder ud af at Fang og Vane stadig er i live og sætter alt ind på at slå dem ihjel.
Kan kærligheden overleve mellem to forskellige arter - og på trods af Vanes sindssyge familie?

Med Night Play introduceres en ny underserie i Dark-Hunter-universet hvor man følger Were-Hunterne. De to brødre, Fang og Vane, dukkede op for en kort bemærkning i Night Embrace, og gennem Vane udfoldes Dark-Hunter-universet endnu mere med introduktionen af Katagarierne og Arcadierne, og deres tusindårige krig mod hinanden. Vi er tilbage i New Orleans og de kendte omgivelser fra de første Dark-Hunter-bøger, og endnu en gang dukker tidligere hovedpersoner op som bipersoner på en måde som bare virker naturlig og giver læseren et gensyn med gamle venner. Noget som også er med til at tilføje flere facetter til personer som allerede har fået lov at fortælle deres historie, men som nu opleves gennem andres øjne. Personerne virker menneskelige og realistiske - så vidt varulve nu kan være realistiske - og denne gang er det Vane og Bride man for alvor lærer at kende. Handlingen er som altid godt skruet sammen med masser af plottwists, action, spænding, kærlighed, forræderi, magi og erotik. Sproget er letlæst og flydende, med utrolige beskrivelser, livagtige action-scener og dampende erotiske interludes. Humoren er endnu en gang fremtrædende, og mange af Kenyons personer er herligt sarkastiske, hvilket paradoksalt nok er med til at få læseren til at holde af dem på trods af alle de stikkende pigge de viser. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien, og er dybt imponeret over at forfatteren kan blive ved med at sprøjte den ene fantastiske bog efter den anden ud.

Se også forfatterens hjemmeside.