Ildkamp

Ildkamp er 2. bind af Brandon Sandersons dystopiske science fiction-serie Fortropperne.

Det er lykkedes Fortropperne at slå Stålhjerte ihjel, og Newcago er nu befriet for den tyranniske episke. Men selv om byen er fri dukker der stadig nye episke op som forsøger at tage magten. David og Fortropperne kæmper mod dem, og forsøger at give de almindelige mennesker i byen håb.
Da flere episke dukker op, sendt af Regalia, den episke hersker af Babylon Genopført, tidligere Manhattan, rejser Prof, Tia og David til Babylon for at stoppe hende.
David opdager for første gang i sit liv hvordan verden ser ud udenfor Newcago, og møder de Fortropper som har holdt Regalia under observation. Men stemningen er anstrengt, da en af de lokale Fortropper netop er blevet slået ihjel - af Ildkamp. David nægter at tro på det, da han er overbevist om at Megan forsøger at være god, men han kan ikke overbevise Prof og Tia om at han har ret.
Han forsøger i det skjulte at finde Megan, men det er ikke nemt. Slet ikke når Fortropperne får deres sag for da Regalia tilkalder den frygtede episke Udslettelse. Skal Regalia standses må Fortropperne finde ud af hvad hun vil med Prof. Svaret findes måske i deres fælles fortid, men kan Prof standse hende uden at bukke under for sine episke kræfter? Og kan David redde Megan fra hende selv før det er for sent?

Jeg var så heldig at få bogen i en bookiebag fra forlaget DreamLitt da jeg deltog i sidste års Bogbloggertræf, og efter at have læst Stålhjerte havde jeg store forventninger til bogen. Og de blev i den grad indfriet. Der er hæsblæsende action fra første side, og spændingen holder hele vejen igennem. Personerne har udviklet sig fra første bog, og har fået endnu mere dybde. Specielt hovedpersonen David er blevet mere nuanceret efter han er begyndt at tænke på mere end hævn, og samtidig er begyndt at overveje om der kan findes gode episke. Universet udvides med endnu en by som er en diametral modsætning til Newcago. Hvor Newcago var klinisk stål er Babylon en levende og organisk by, og det er ikke den eneste modsætning. Babylon er lys hvor Newcago var mørk, og indbyggerne i Babylon er glade hvor Newcagos indbyggere var kuede, og det ændrer spillereglerne fuldstændig. Det er genialt fundet på, og er med til at gøre universet endnu mere virkeligt for læseren fordi man pludselig ser mennesker og episke fra en anden side. Samtidig får læseren mere at vide om de episkes kræfter og svagheder, hvilket gør de amoralske episke mere levende og forståelige, selvom de ikke bliver direkte sympatiske. Sproget er flydende og letlæst, og beskrivelserne er helt fantastiske og billedskabende. Bogen minder på mange måder om en superheltetegneserie selv om rollerne er vendt om, og vi indtil videre kun har set de episke som superskurke (med få undtagelser). og jeg kunne ikke lade være med at forestille mig handlingen fortalt i tegneseriebilleder mens jeg læste den.
Handlingen er fyldt med masser af uventede twists som gør bogen dejligt uforudsigelig og uhyggeligt spændende, og gør at man som læser ofte sidder helt ude på kanten af stolen næsten uden at turde trække vejret af frygt for at gå glip af noget. Jeg er hooked, og kan næsten ikke vente til næste bind i serien udkommer, for jeg vil vide mere om David og de episke, og om Fortroppernes kamp for frihed. En fantastisk bog og en fantastisk serie som bestemt at værd at stifte bekendtskab med uanset om man er til superhelte, dystopier eller science fiction. Læs den, læs den.

Se også forfatterens hjemmeside.