tirsdag den 16. februar 2016

Storhed og fald

Storhed og fald er 6. bind af fantasyserien Spirit Animals - Totemdyrenes saga og er skrevet af Eliot Schrefer.

Meilin og Abeke er taget til fange af erobrerne. Meilin er bange for sig selv, for galden gør kæmpeslangen Gerathon i stand til at styre hende, og hun frygter at hun igen kan komme til at forråde eller skade sine venner.
Abeke kæmper mod sine følelser for Shane som hun, på trods af at han hører til blandt erobrerne, stadig har tiltro til.
Imens Abeke og Meilin forsøger at finde en måde at flygte er Conor, Rollan og Tarek på vej mod den oase hvor løven Cabaro, vogteren af den sidste talisman, holder til. På vejen kommer de forbi Abekes hjemby hvor de gør et nyt bekendtskab, pigen Irtike, som følger efter dem til oasen.
Men Cabaro hader mennesker, og skal det lykkes dem at overtale løven til at overdrage dem sin talisman må Conor og Rollan sætte deres lid til totemdyr, de to tidligere mægtige Briggan og Essix. Samtidig er erobrernes hær på vej mod oasen.
Det endelig opgør nærmer sig...

Spirit Animals er ikke kun en bogserie, men også et virtuelt univers. For hver bog kan man åbne mere og mere i det tilhørende spil, og jeg synes idéen om samspillet mellem bog og spil er interessant. Jeg har dog ikke selv prøvet spillet, så hvordan det fungerer i praksis skal jeg ikke kunne sige.
Her i sjette bind af serien stiger spændingen. Som i de foregående bind er der masser af action og magi, og igen lykkes forfatterskiftet over al forventning. Sproget er godt, og ligner det i de foregående bind til forveksling, hvilket er imponerende i betragtning af at alle bind er skrevet af forskellige forfattere. Handlingen er godt skruet sammen, med masser af uventede twists, forræderi, venskab, magi, kampe og død, og forholdene mellem totemdyr og de fire hovedpersoner Conor, Abeke, Meilin og Rollan er rigtig godt beskrevet. I dette bind er det især Abeke, Meilin og Rollan man kommer godt ind under huden på, hvorimod Conor er gledet lidt i baggrunden og på mig virkede han en smule ligegyldig, hvilket han ikke har gjort i de foregående bind. Persongalleriet er vokset i løbet af serien, og det er imponerende at de forskellige forfattere har kunnet finde rundt i det. Jeg tror dog også at en af grundene til at galleriet er vokset er fordi det har været forfatternes mulighed for selv at bidrage med noget til historien. Der er nemlig kommet nye personer til for hvert bind med nogenlunde samme opgave: At hjælpe hovedpersonerne med at finde vej hen til den mægtige det pågældende bind drejer sig om. Jeg er meget spændt på om det lykkes syvende binds forfatter at få samlet alle trådene i det endelige opgør, og glæder mig til at læse sidste bind i serien.

Se også seriens hjemmeside.

Ingen kommentarer: