Dødsvalsen er en dark fantasy-bog af Mie Hald.
Anna har altid elsket at danse, og er efterhånden blevet ret god til ballet. Som niårig mistede Anna sin far i Irak. Året efter døde hendes mor i en bilulykke som invaliderede hendes storebror. Anna flyttede ind hos en plejefamilie, mens hendes storebror Tristan tilbringer det meste af sin tid på hospitalet.
Anna går nu i 1. g og har planer om en dansekarriere. Hun har ikke rigtig nogen venner, og tilbringer så meget tid som muligt på hospitalet med Tristan og hans sygeplejer Benjamin, som hun er lidt småforelsket i.
Men da Anna møder den mystiske Kritanta ændrer alt sig. For Kritanta er nemlig selveste døden, og han vil have Tristan. I desperation indgår Anna en handel med ham: Hun vil kæmpe mod ham i tre udfordringer i en overjordisk trekamp. Vinder hun, overlever Tristan. Vinder han, dør Tristan - og Anna tager levende med til Dødsriget.
Men kan man overhovedet vinde over Døden?
Forlaget Brændpunkt spurgte om jeg ville anmelde bogen, og da jeg syntes den så spændende ud sagde jeg ja tak. Jeg var spændt på hvordan forfatteren, som kun er 15 år, ville gribe temaet om døden an, og jeg må sige jeg er imponeret. Sproget er letlæst og flydende, med gode beskrivelser af såvel omgivelser som mennesker. Personerne er levende og realistiske, og især fortælleren Anna lærer man rigtig godt at kende. Personernes følelser er rigtig godt gengivet, og man kan slet ikke undgå at føle med såvel Anna som Kritanta. Historien er original og godt skruet sammen, med et par twists undervejs som gør at handlingen ikke bliver for forudsigelig for læseren. Der er ingen tvivl om at forfatteren har gjort sig nogle tanker om døden som ven eller fjende, og især dødens rolle i forhold til de efterladte. Bogen er spændende, med masser af gys og action, men også kærligheden spiller en stor rolle. Jeg kunne godt have tænkt mig at bogen var lidt længere, og at handlingen trak lidt mere ud, da jeg synes det en gang imellem gik lidt for hurtigt i bogen, men det er sådan set det eneste kritikpunkt. Bogen er hurtigt læst, og tematikken giver anledning til eftertanke hos læseren. En følsom historie som er værd at læse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar