Prudence

Prudence er 1. bind af fantasy-steampunk-serien The Custard Protocol, skrevet af Gail Carriger.

Prudence er datter af en varulvealfa og Englands (og måske verdens) eneste Sjælesluger. Af politiske grunde blev hun som spæd adopteret af en vampyr, hvilket betyder at hun er vokset op som en del af  hele tre fraktioner af Englands overnaturlige befolkning. Og Prudence er ikke helt almindelig. Hun har nemlig evnen til at stjæle vampyrer og varulves skikkelser og gøre dem dødelige, men i modsætning til sin mor kan hun selv påtage sig deres skikkelser og evner.
Og det har givet hende en del problemer. Halvdelen af den overnaturelige befolkning hader hende, og hun passer heller ikke ind blandt menneskene. Hendes forældre har, på trods af deres anstrengelser for ikke at gøre det, forkælet hende en del, men Prudence kan ikke lade være med at føle, at hun mangler noget.
Da Lord Akeldama forærer hende et luftskib og samtidig giver hende en hemmelig mission, må Prudence for første gang lære at stå på egne ben. Missionen fører hende til Indien, hvor der lurer hidtil ukendte overnaturlige farer, i jagten på hendes adoptivfars forsvundne te. Det går dog snart op for hende, at der er mere på spil end te, og hun får brug for både sine venners og egne evner, hvis hun skal klare sig helskindet igennem opgaven.

Jeg var vild med forfatterens Soulless-serie, så da jeg opdagede at hun har skrevet en spin of-serie om Alexias datter, var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i den. Og da bogen også handler om vampyrer, passede den perfekt ind i oktobers læsetema.
Jeg må dog indrømme, at jeg blev en smule skuffet. For selvom bogen er både godt skrevet og morsom, så levede den for mig ikke helt op til Soulless-serien. Og det skyldtes personerne. Hvor jeg elskede Alexia, så havde jeg det noget svært med hendes datter og de andre børn af personer fra Soulless-serien sagde mig ikke ret meget. For mig var Prudence barnlig, selvoptaget, manipulerende, forkælet og stædig, og samtidig temmelig naiv, og det var en blanding som gjorde det svært for mig at komme igennem bogen. At hun samtidig opfører sig på en måde, som på ingen måde passer sig for en victoriansk lady, gjorde det endnu sværere at leve sig ind i hende, og jeg tilbragte en stor del af bogen med at være irriteret på hovedpersonen. Hvilket er synd, for handlingen var godt skruet sammen, og plottet var genialt og meget originalt - jeg har ikke tidligere læst en bog hvor te spillede en så central rolle. Bipersonerne sagde mig heller ikke ret meget, med undtagelse af de originale personer fra den første serie, som gæsteoptræder undervejs.
Alligevel kunne jeg ikke lade være med at more mig over plottet, og selvom der var lige lovlig meget fokus på luftskibe i bogen, så var historien spændende, og fyldt med action, varulve, vampyrer, indisk mytologi, kidnapning, kærlighed, opfindelser og te. Der var også nogle ret interessante betragtninger omkring Englands holdning til de indfødte befolkninger i imperiet, og universet udvidede sig betragteligt med nye overnaturlige væsener.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, masser af humor og noget jeg kun kan kalde "britiskhed". Alt kan løses med te, at finde den rigtige hat er essentielt, og høflighed er i højsædet, selv midt under fjendtligheder.
Alt i alt var det en god bog, på trods af hovedpersonen, og selvom den ikke levede helt op til forfatterens tidligere serie, så er jeg dog alligevel så nysgerrig, at jeg vil læse resten af serien. Ikke mindst for at se mere til personerne fra den tidligere serie, som stadig er fantastiske.

Se også forfatterens hjemmeside.

Timeless

Timeless er 5. og sidste bind i steampunk/fantasyserien The Parasol Protectorate (på dansk Soulless), skrevet af Gail Carriger.

Der er gået to år siden Prudences dramatiske fødsel, og Alexia, hendes mand og Lord Akeldama har slået sig til ro, og bruger deres tid på at opdrage hende. Det er dog ikke helt nemt, for Prudence har arvet visse evner fra sin mor, og selvom hun ikke er sjælløs, så besidder hun evnen til at fratage overnaturlige deres evner og selv optage dem, hvilket giver en del problemer for hendes hårdt prøvede forældre og adoptivfar.
Men freden varer ikke ved. Alexia modtager en besked fra verdens ældste vampyrdronning i Egypten, som beder/beordrer hende til at tage Prudence med på besøg. Samtidig møder Alexia en varulv, som forsøger at advare hende om noget hendes far gjorde. Desværre bliver varulven myrdet før han får overgivet sin besked, men alle spor peger mod Egypten og den mystiske pest som hærgede Englands overnaturlige befolkning for nogle år siden.
Alexias nysgerrighed tillader hende ikke at sidde ordren fra vampyrdronningen overhørig, så sammen med sin mand, Prudence, Madame Lefoux, og veninden Ivy og hendes skuespillertrup, tager hun af sted til Egypten for at finde ud af, hvad hendes far egentlig foretog sig da han besøgte landet.
I London får koblet snart sine egne problemer i jagten på morderen, da Alexias søster dukker op, og skaber ravage, og med deres alfa bortrejst er det op til Lyall og Biffy at finde ud af hvad der egentlig foregår.

Det er altid lidt vemodigt at læse sidste bind i en højtelsket serie, og denne bog var ingen undtagelse. For selvom jeg elskede den ligeså højt som de forrige bind i serien, så var jeg også bevidst om, at serien nu er slut. Heldigvis har forfatteren skrevet hele to spin off-serier, hvoraf den ene handler om Alexias datter Prudence, så jeg behøver endnu ikke sige helt farvel til universet og personerne.
Men tilbage til bogen.
Som altid er sproget letlæst og flydende, og fuldt af ordspil, humor og britiskhed. Tonen i bogen giver mindelser til såvel victorianske kærlighedsromaner som Jules Vernes bøger, mens humoren peger på fantasybøger á la Diana Wynne Jones. Hele blandingen fungerer upåklageligt, og det eneste ord der rigtigt beskriver serien for mig er "whimsical", et ord som er ligeså svært at oversætte til dansk som "hygge" er at oversætte til engelsk.
Handlingen er godt skruet sammen, med et vidtstrakt plot som tager flere uventede twists undervejs, og som på fornem vis binder alle trådene fra de forrige bind i serien sammen uden at det kommer til at virke konstrueret. Historien er spændende, og fyldt med magi, forræderi, mord, seksualitet, kønsroller, mumier, overnaturlige væsener, kidnapning, hemmeligheder, kærlighed og masser af te. Bogen giver både et indblik i englændernes mentalitet i Victoriatiden og er samtidig en kommentar til nutidige diskussioner om kønsroller og seksualitet på en måde, som både er spidende og humoristisk.
Personerne er levende og realistiske, og man kan som læser ikke andet end at elske dem. Fra hovedpersonen Alexias pragmatiske og logiske tilgang til tilværelsen og omverdenen, til hendes mands temperaments- og samvittighedsfulde ditto, til Lord Akeldamas affekterede men beregnende sind er de alle menneskelige på godt og ondt, og der vendes i den grad op og ned på Londons gode selskab når varulve og vampyrer introduceres til deres midte. Prudence er ikke til at stå for, selvom hun måske er skrevet lige lovlig fremmelig for en to-årig, men det fungerer i historien, og jeg knuselskede hende fra jeg mødte hende første gang hvor hun nægtede at tage bad, med kaos til følge, og til bogens allersidste side. Jeg glæder mig allerede til at læse hendes historie i hendes egen serie.
Kan man lide britisk humor, spændende plots med overnaturlige væsener og victorianske kærlighedshistorier vil man elske den her serie. Og er man allerede fan, må man ikke gå glip af seriens sidste bind. Både serien og bogen har mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

Heartless

Heartless er 4. bind af steampunk-fantasy-serien The Parasol Protectorate (på dansk Soulless), skrevet af Gail Carriger.

Alexia er blevet genforenet med sin mand og er tilbage i London. Dronningen har genindsat hende som Mujah, og på trods af sin højgravide tilstand gør hun alt hvad hun kan for at passe sit embede. Men netop hendes graviditet er genstand for konflikter i det overnaturlige samfund. Vampyrerne vil gøre alt for at forhindre hendes barn i at blive født, og Alexias mand, hans beta og vampyren Lord Akeldama lægger derfor en plan, der skal få vampyrerne til at holde op med at forsøge at snigmyrde såvel Alexia som barnet. Planen går ud på at få Lord Akeldama til at adoptere barnet så snart det er født, og Alexia går modstræbende med til det - mod at hun og hendes mand flytter ind i huset ved siden af officielt, og uofficielt bosætter sig i Akeldamas hus indtil barnet er voksent.
Alexia får dog snart endnu større problemer, da et spøgelse opsøger hende og advarer om et komplot mod dronningen. Samtidig flytter Alexias halvsøster ind, til både Alexias og hendes mands store irritation. Alexia kan ikke gøre noget ved sin søster, men komplottet mod dronningen er hun nødt til at gøre noget ved, så på trods af graviditet og de dertil hørende problemer begynder hun at undersøge hvem og hvad der er ude efter dronningen. En undersøgelse, som måske har tråde tilbage til hendes mands - og hendes egen - fortid.

Jeg læste de første bind i serien på dansk og var fuldstændig vild med dem. Faktisk var jeg så begejstret for dem, at jeg simpelthen ikke kunne vente på at de to sidste bind blev oversat, så jeg købte dem på engelsk. Og det har jeg ikke fortrudt. For originaludgaven er endnu bedre end den danske, selvom den danske oversættelse bestemt ikke er dårlig. Der er bare nogle ordspil der fungerer bedre på originalsproget.
Sproget er letlæst og flydende, og fuldt af ordspil, humor og - ja, britiskhed. Der bliver drukket spandevis af te, og personerne går meget op i korrekt påklædning og er ufejlbarligt høflige, selv når de er i gang med at udføre mordforsøg. Tonen minder en del om en anden af mine yndlingsforfattere, Diana Wynne Jones, som har den samme britiske humor, og den samme form for skønne kapiteloverskrifter. Og jeg elsker det! Iøvrigt viste det sig, at bogen passede perfekt ind i månedens læsetema, da der er både snigmordere og tyve med, og det var en glædelig overraskelse.
Handlingen er godt skruet sammen, og indeholder masser af twists undervejs, som gør det svært at forudsige slutningen. Historien er fuld af magi, mordforsøg, intriger, kærlighed, mærkelige opfindelser, overnaturlige væsener, graviditetsproblemer, hemmeligheder, politik, kvindefrigørelse og overklasseliv, for slet ikke at tale om besværlige familiemedlemmer, morderiske vampyrer og ulykkelige varulve. Det hele foregår i Victoria-tidens London, og blandingen fungerer utroligt godt.
Personerne er realistiske og menneskelige, selv de der ikke teknisk set er mennesker. Man kommer som læser meget hurtigt til at holde af dem, ikke mindst fordi de føles som personer af køb og blod, med egne motiver og historier. Alexia har, som sjælløs, svært ved at føle, og har derfor en meget logisk måde at agere på, ligesom hun er meget pragmatisk. Det er nok de færreste der forholder sig til mordforsøg som hun gør det, også selv om hun efterhånden er vant til dem. Der er dog ingen tvivl om at hun elsker sin mand, hun har bare svært ved at udtrykke det.  Alexia er intelligent og en stærk kvinde, men har dog ikke umiddelbart den store interesse for kvindefrigørelse. Muligvis fordi hun som Mujah allerede har en del magt, og muligvis fordi hun alligevel gør hvad hun har lyst til, ligegyldigt hvad omverdenen føler. Hendes søster, Felicity, er en snob, og hun og Alexia er aldrig rigtig kommet ud af det med hinanden. Det kommer derfor som en stor overraskelse for Alexia da Felicity pludselig flytter ind hos hende, og meddeler, at hun er blevet medlem af suffragetterne. Alexias mand er varulv og leder af BRU. Som varulv går finere etikette over hovedet på ham, og han har et heftigt temperament som godt kan løbe af med ham. Han elsker Alexia, og er ikke bange for at vise det, og tager sit ansvar som kobbelalfa meget alvorligt. Hans modsætning er Lord Akeldama som er vampyr, meget behersket og beregnende, og, som det antydes, homoseksuel. Akeldama er fascineret af Alexia, men kan også godt se de politiske fordele ved at være hendes ven. Madam Lefoux er kvindelig opfinder, noget meget usædvanligt i Victoria-tidens London, og lesbisk. Hun er halvforelsket i Alexia, som dog ikke lægger mærke til det, da følelser ofte går over hovedet på hende som sjælløs. Lefoux er intelligent og lidenskabelig, samtidig med at hun har en meget akademisk tilgang til det overnaturlige. Bogens bipersoner er interessante, og forfatteren er ikke bange for at tage emner som seksualitet, normafvigelse og kvindefrigørelse op, eller komme med kommentarer til overklassens liv gennem bogens personer. Det gør personerne levende og nutidige, og gør dem nemme at relatere til, på trods af de knap tohundrede år imellem bogens og vores egen tid.
Kan man lide steampunk og britisk humor, og har man læst resten af serien, må man ikke snyde sig selv for denne bog, som er ligeså fantastisk som sine forgængere. Jeg glæder mig allerede til at læse 5. og sidste bind i serien, og har allerede planer om at genlæse bogen når den engang udkommer på dansk.

Se også forfatterens hjemmeside.