Evigtræet

Evigtræet er 7. og sidste bind af fantasyserien Spirit Animals, og er skrevet af Marie Lu.

Alt er gået galt. Shane har forrådt dem og stjålet talismanerne, og Meilin er fanget hos erobrerne og i galdens magt. Erobrerne er tæt på at have nået deres mål, og lykkes det dem at nå frem til Kovos fængsel og slippe ham fri vil alt håb være ude.
Vejret opfører sig mærkeligt, med regn i tørketiden og is i ørkenen, og havene er blevet giftige. Erobrerne vinder mere og mere frem, og alt synes tabt.
Men så får Conor et syn, og snart er Abeke, Rollan og Conor, sammen med en lille gruppe grønkåber og bevæbnet med de sidste to talismaner, på vej mod erobrernes land og Kovos fængsel. Conor har nemlig fået et syn af den sidste og stærkeste mægtige, Tellun, som måske kan hjælpe dem. Samtidig er en hær af grønkåber og deres allierede også på vej mod Kovos fængsel i håbet om at aflede erobrernes opmærksomhed så den lille gruppe kan slippe uset igennem.
Men erobrerne kommer hurtigt på sporet af de tre børns gruppe, og det bliver et kapløb med tiden om hvem der først når frem til fængslet. Det endelige opgør nærmer sig...

Sidste bind i serien får på imponerende vis samlet de mange tråde fra de foregående bind. Sproget er godt og flydende, med levende beskrivelser og utrolige action-scener, og rammer perfekt tonen fra de tidligere bind i serien - på trods af at det endnu en gang er en ny forfatter som har skrevet bogen. Bipersoner fra de tidligere bind dukker op her i finalen, og det er, for de flestes vedkommende, et glædeligt gensyn. De fire hovedpersoner, Conor, Abeke, Rollan og Meilin, har virkelig udviklet sig fra seriens start, og de skiftes denne gang til at fortælle historien, så man som læser får handlingen fortalt fra flere forskellige synsvinkler, hvilket fungerer rigtig godt. Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, magi, venskab, kærlighed, forræderi og tilgivelse. De mange plottwists undervejs gør det umuligt at forudse handlingen, og gør bogen umulig at slippe. Jeg var ikke helt tilfreds med slutningen, men da jeg ikke vil ødelægge bogen for jer andre vil jeg ikke fortælle hvorfor. Bogen er dog absolut værd at læse, og har man fulgt med fra starten af de fire børns rejse må man ikke snyde sig selv for slutningen.
Har man lyst, kan man også prøve kræfter med det onlinespil der hører til serien, og som man kan låse op med koder fra de forskellige bind i serien. I spillet får man selv chancen for at redde Erdas og påkalde sit eget totemdyr, hvilket er med til at gøre historien endnu mere levende for læseren/spilleren. Spillet findes her: www.spiritanimals.dk.

Storhed og fald

Storhed og fald er 6. bind af fantasyserien Spirit Animals - Totemdyrenes saga og er skrevet af Eliot Schrefer.

Meilin og Abeke er taget til fange af erobrerne. Meilin er bange for sig selv, for galden gør kæmpeslangen Gerathon i stand til at styre hende, og hun frygter at hun igen kan komme til at forråde eller skade sine venner.
Abeke kæmper mod sine følelser for Shane som hun, på trods af at han hører til blandt erobrerne, stadig har tiltro til.
Imens Abeke og Meilin forsøger at finde en måde at flygte er Conor, Rollan og Tarek på vej mod den oase hvor løven Cabaro, vogteren af den sidste talisman, holder til. På vejen kommer de forbi Abekes hjemby hvor de gør et nyt bekendtskab, pigen Irtike, som følger efter dem til oasen.
Men Cabaro hader mennesker, og skal det lykkes dem at overtale løven til at overdrage dem sin talisman må Conor og Rollan sætte deres lid til totemdyr, de to tidligere mægtige Briggan og Essix. Samtidig er erobrernes hær på vej mod oasen.
Det endelig opgør nærmer sig...

Spirit Animals er ikke kun en bogserie, men også et virtuelt univers. For hver bog kan man åbne mere og mere i det tilhørende spil, og jeg synes idéen om samspillet mellem bog og spil er interessant. Jeg har dog ikke selv prøvet spillet, så hvordan det fungerer i praksis skal jeg ikke kunne sige.
Her i sjette bind af serien stiger spændingen. Som i de foregående bind er der masser af action og magi, og igen lykkes forfatterskiftet over al forventning. Sproget er godt, og ligner det i de foregående bind til forveksling, hvilket er imponerende i betragtning af at alle bind er skrevet af forskellige forfattere. Handlingen er godt skruet sammen, med masser af uventede twists, forræderi, venskab, magi, kampe og død, og forholdene mellem totemdyr og de fire hovedpersoner Conor, Abeke, Meilin og Rollan er rigtig godt beskrevet. I dette bind er det især Abeke, Meilin og Rollan man kommer godt ind under huden på, hvorimod Conor er gledet lidt i baggrunden og på mig virkede han en smule ligegyldig, hvilket han ikke har gjort i de foregående bind. Persongalleriet er vokset i løbet af serien, og det er imponerende at de forskellige forfattere har kunnet finde rundt i det. Jeg tror dog også at en af grundene til at galleriet er vokset er fordi det har været forfatternes mulighed for selv at bidrage med noget til historien. Der er nemlig kommet nye personer til for hvert bind med nogenlunde samme opgave: At hjælpe hovedpersonerne med at finde vej hen til den mægtige det pågældende bind drejer sig om. Jeg er meget spændt på om det lykkes syvende binds forfatter at få samlet alle trådene i det endelige opgør, og glæder mig til at læse sidste bind i serien.

Se også seriens hjemmeside.