lørdag den 29. november 2025

Book Haul #11

November er næsten slut, og det betyder, at det er blevet tid til at vise månedens nyanskaffelser frem på bloggen. En Book Haul der startede i det små, men voksede grundet 2 Kickstarter-kampagner og diverse Black Friday-tilbud. 
Og med den indledning er det blevet tid til at kigge på den stak, jeg fik samlet sammen i november. 

Som nævnt fik jeg resultaterne af 2 Kickstarter-kampagner ind ad døren i november. Begge har været længe undervejs, da jeg støttede dem tilbage i 2023. 

Den første Kickstarter var for en graphic novel-udgave af en af mine yndlingsfilm, nemlig Labyrinth. Den færdige udgave landede endelig i denne måned, og den er blevet helt vildt flot. Indbygget bogmærke og guldfolie på siderne og de nøgne hardbacks. Med i pakken fulgte også 2 andre graphic novels-bind, hvoraf det ene er en antologi er kortere historier.
I alt indeholdt sættet 3 graphic novels-samlinger, nemlig:

Jim Henson's Labyrinth: Coronation
Jim Henson's Labyrinth:The Graphic Novel - An Adaptation
Jim Henson's Labyrinth: Beyond The Goblin City - An Anthology

Med bøgerne fulgte også adskillige artprints fra graphic novel-serien Labyrinth: Coronation og Miguel Mercado. 

Den anden Kickstarter var for en graphic novel-udgave af Good Omens af Terry Pratchett og Neil Gaiman, illustreret af Colleen Doran. Udgaven kom med en slipcase, særligt dobbeltsidet smudsomslag og røde sprayed edges på selve graphic novel'en, samt guldfolie på både den nøgne hardback, smudsomslag og slipcase. 



Med i pakken var der også 1 krus, 2 bogmærker, 1 postkort og adskillige artprints af forskellige kunstnere. 


Hos Fantask købte jeg i november 1 bog og 2 tegneserier i november. Med bogen fulgte et bogmærke, og så var den signeret af forfatteren. 
De er:

Fabcaro og Didier Conrad: Asterix i Lusitanien (Asterix 41)

Simon Grund Sørensen: The Path of the Taker (Worldsea 1)

Ers og Dugomier: De uregerlige (Hell School 3)

Gucca.dk havde Black Month-tilbud på 2 bøger, jeg har kigget på gennem længere tid, så de røg i indkøbskurven denne gang. 
Bøgerne er:

Jenny Lund Madsen: Under en blændende sol (Tredive dages mørke 2)

Tess Gerritsen: Indhentet af fortiden (Martiniklubben 1)

Jeg købte en enkelt brugt bog hos Saxo, som godt nok ikke kan have været ret brugt, da den kom i den oprindelige plastikindpakning. 
Bogen er:

Richard Osman: Den umulige formue (Torsdagsmordklubben 5)

Det blev også til et par nye udgivelser hos Saxo, nemlig 1 bog og 1 graphic novel. 
De er:

Vergils Aeneide

Mark Millar og Matteo Buffagni: The Magic Order vol. 5

Sidst, men ikke mindst, blev det til 3 bøger fra Føtex' Black Week-tilbud, heriblandt 1 kogebog og 2 romaner. 
Bøgerne er:

Ann-Christine Hellerup Brandt: Valdemarsro - Vegetar aftensmad

Dennis Jürgensen: Ormegården (En Teit og Lehmann-krimi 3)

Emily Henry: En god historie

I alt flyttede 8 bøger, 7 tegneserier/graphic novels, 3 bogmærker, 1 krus og flere artprints ind i perioden 3.-29. november. Af dem var 1 kogebog, 1 signeret, 4 special editions fra Kickstarter, 1 klassiker, 1 brugt og 5 på tilbud. 4 havde sprayed edges og 6 var på engelsk. 
I december skulle jeg helst ikke købe flere bøger, da der også skal være noget af skrive på ønskesedlen til jul. Jeg har dog allerede et par bøger fra The Broken Binding og et par stykker fra Saxos Black Friday-udsalg på vej, så uanset hvad bliver der også noget at vise frem i årets sidste Book Haul. 

Ingen kommentarer: