Læsestatus for februar

*Reklame - indlægget indeholder anmeldereksemplarer*

Februar fløj af sted. Min læselyst vendte endelig tilbage, og selvom jeg havde travlt, lykkedes det mig derfor at få læst en del bøger i månedens løb. Også selvom det ikke helt blev de bøger, jeg fra starten havde sat mig for. 

Arbejdsmæssigt var februar præget af vinterferie (ikke min, alle andres), hvor jeg stod for tre arrangementer i ugens løb, som heldigvis alle var godt besøgt. Derudover var måneden præget af møder, ekstra vagter og, ikke mindst, planlægning af årets Fantasyfestival, som nu er godt igang. 

Privat sluttede måneden med en vandskade i sidste weekend, hvor katten desværre var alene hjemme i en times tid, hvor den fik både stoppet vasken og tændt for det varme vand. Resultatet er, at der skal udskiftes to skabe, dele af soklen, og en køkkenbordsplade i det kun et halvt år gamle køkken, og den sidste uge af februar gik derfor med at kontakte mit forsikringsselskab, samt få besøg af en tømrer, der skulle besigtige skaderne. 

Og netop den kaotiske weekend gjorde da også, at jeg ikke nåede i mål med det ene af månedens læseprojekter, nemlig A Game of Thrones af George R.R. Martin. Det betyder, at jeg allerede fra starten er bagud i readalongen af serien, og for at få indhentet det, bliver bogen den første, jeg kaster mig over i marts. Til gengæld lykkedes det mig i allersidste øjeblik at få læst januars valg fra FairyLoot-krukken, Everless af Sara Holland, som overraskede mig så positivt, at jeg allerede har bestilt næste bind i serien. Jeg havde, grundet min manglende læselyst, ikke trukket hverken en ny serie eller en FairyLoot-bog i februar, hvilket viste sig at være en klog strategi, da det betød, at jeg kunne læse det, jeg havde allermest lyst til, og på den måde fik læselysten tilbage. Selvom jeg stadig er bagud med mit Goodreads-læsemål, så er jeg ikke kommet længere bagud, end jeg var i starten af februar, og jeg er sikker på, at jeg nok skal få det indhentet i løbet af året. 

Og så må det vist være tid til at få vist de bøger frem, jeg fik læst i februar. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg læst 4 anmeldereksemplarer, heriblandt to, som begge var på over 600 sider. 

Bøgerne er:

Signe Poppenbøll Hansen: Bonnaluja

Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Kong B. 

Victoria Aveyard: Tordenkrig (Red Queen 4)

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk. 

Serien er slut. 

George R.R. Martin: Ild og blod (Huset Targaryens storhed og fald 1)

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Serien er påbegyndt og ajour. 

Holly Black og Cassandra Clare: Guldtårnet (Magisterium 5)

Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Serien er slut. 

Som nævnt ovenfor fik jeg læst januars bog fra FairyLoot-krukken. 

Bogen er:

Sara Holland: Everless (Everless 1)

Serien er påbegyndt. 

Jeg fik læst yderligere 3 fantasybøger i februar. 

Bøgerne er:

Patricia Briggs:

Fair Game (Alpha and Omega 3)

Dead Heat (Alpha and Omega 4)

Burn Bright (Alpha and Omega 5)

Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst en enkelt biografi, som jeg købte under januars bogudsalg, og som desværre viste sig at være noget af en skuffelse. 

Bogen er:

Klaus Pagh: Blandt komikere og skønne kvinder

Udover bøgerne fik jeg også læst en ordentlig stak tegneserier/graphic novels. Hele 20 styk blev det til. 

De er:

Franquin:

Højt at flyve, Viggo (Vakse Viggo 12)

Balladen om Viggo (Vakse Viggo 13)

Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)

Viggo slår sig løs (Vakse Viggo 15)

Alle tiders Viggo (Vakse Viggo 16)

Go'nat, Viggo (Vakse Viggo 17)

Hvem klokker klokkeren for? (Vakse Viggo 18)

Skynd dig, Viggo! (Vakse Viggo 19)

Brian K. Vaughan og Fiona Staples: Saga vol. 8

Martin Lodewijk:

Sagen om de knuste glas (Agent 327 1)

30 års ventetid (Agent 327 3)

Hekseringen (Agent 327 4)

Søndagsbarnet (Agent 327 5)

Syvsoveren (Agent 327 6)

Terror i Rotterdam (Agent 327 7)

Wu Manchus øjne (Agent 327 8)

Kunsten stiger! (Agent 327 9)

Jim Davis: Garfield går i land (Garfield 64)

Fournier: Den forsvundne gri-gri (Splint og Co. 22)

Jerry Scott og Jim Borgman: Zits - De første år. Søndagssider 1997-1999

Ialt fik jeg læst 9 bøger og 20 tegneserier/graphic novels. Af dem var 4 anmeldereksemplarer og 4 på engelsk. Jeg fik afsluttet 2 serier, og kom ajour med 2 mere. 

I marts skal jeg dels have indhentet den bog, jeg er kommet bagud i readalongen af A Song of Ice and Fire, og gerne have begyndt på den næste i serien, som efter planen skal læses i løbet af marts/april. Og så vil jeg gerne have gjort et større indhug i de anmeldereksemplarer, jeg har liggende. Jeg har stadig en større stak jeg fik tilsendt sidste år, og det ville være dejligt, hvis jeg kunne komme årsmæssigt ajour i løbet af den kommende måned. Derudover har jeg trukket en ny bog fra FairyLoot-krukken, som skal læses i løbet af de næste to måneder. Bogen er Strange the Dreamer af Laini Taylor, første bind i serien af samme navn, og så vidt jeg husker, var det en af de første bøger jeg modtog fra FairyLoot. Så det må siges at være på tide, at jeg får den læst. Månedens serie fra seriekrukken er Aiñafablen af Mikkel Wendelboe. Jeg mangler kun at få læst det sidste bind i serien, og da jeg allerede havde planer om, at jeg ville have læst det i marts, må det siges at være perfekt timing, at bogen dukkede op fra krukken. 

Hvordan var jeres februar? Og har I nogle læseplaner for marts? 

Everless

Everless er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Sara Holland.

I landet Sempera er tid det allermest kostbare. For hundreder af år siden lykkedes det, med magi, at finde en måde, hvorpå menneskers tid, og leveår, kunne uddrages af kroppen via blod, og omdannes til mønter. De rige får betalt skatten i tidsmønter, som de selv kan bruge til at forlænge deres liv, mens de fattige og almindelige mennesker må arbejde hårdt for at beholde deres leveår for dem selv.
Jules og hendes far flygtede, da hun var barn, fra slottet Everless, hjemsted for den rige og brutale Gerling-familie. Jules har aldrig tilgivet Liam Gerling, at de var nødt til at flygte, men nu, hvor hendes fars tid er ved at løbe ud, og hans helbred svigter, synes hun ikke, hun har andet valg, end at vende tilbage til Everless. Slottet har brug for ekstra personale, grundet det kommende bryllup mellem Jules' barndomskærlighed Roan Gerling og dronningens adoptivdatter, og da Jules og hendes far desperat mangler livsmønter, bestemmer hun sig for at søge arbejde på slottet.
Men livet på slottet er ikke ufarligt, og faren bliver kun større, da dronningen kommer på besøg. Selvom Jules' far har advaret hende om at holde sig fra dronningen, kan hun ikke lade være med at ønske sig tættere på hende, i et forsøg på at finde ud af, hvem hun selv er.
Men på Everless er intet, hvad det ser ud til, og faren vokser for hver dag.

Jeg modtog bogen i en FairyLoot-boks, men havde ikke de store forventninger til den. Selvom jeg havde hørt om den, var det ikke umiddelbart en bog, jeg var interesseret i, og den har derfor stået urørt på reolen siden jeg fik den for godt et år siden. På det sidste er jeg dog blevet mere interesseret i den, så da jeg trak den fra FairyLoot-krukken i januar, var jeg faktisk helt spændt på at læse den.
Og hvor er jeg glad for, at jeg fik den læst. For bogen var virkelig fantastisk.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren formår at skabe en stemning af noget krybende mørke, der gemmer sig under overfladen. Bogen har en helt særlig og temmelig creepy tone, og forfatteren er især god til at beskrive stemninger med få ord.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fyldt med twists, hvoraf især det sidste kom bag på mig. Selvom jeg gættede en del af de mellemliggende twists, så gjorde det faktisk ikke noget, da jeg stadig var spændt på, hvordan forfatteren ville nå frem til dem. Bogen er uhyggeligt spændende, og fyldt med kærlighed, hemmeligheder, forræderi, intriger, undertrykkelse, brutalitet, magi, liv og død. Tempoet er højt, og jeg fløj igennem bogen, uden på noget tidspunkt at kede mig.
Universet er originalt, mørkt og dystert. Idéen med tid som valuta er ikke noget, jeg er stødt på før, og hele myten om alkymisten og troldkvinden var godt flettet ind i historien. Magisystemet er virkelig unikt, og temmelig creepy, og idéen om en adel med (næsten) evig ungdom og en ældgammel dronning fungerer rigtig godt.
Personerne er levende og menneskelige, men jeg kunne godt have ønsket, at nogle af dem var en smule mere nuancerede. En del af det er dog på grund af hovedpersonen Jules. Trods et liv i skjul er mennesker for hende meget sort/hvide. Enten er de onde - som i virkelig onde - eller også er de gode. Der er ikke rigtig nogen gråzone. Samtidig ser hun sin barndomskærlighed Roan i et meget rosenrødt skær, hvilket er noget anstrengende, da jeg i hvert fald havde svært ved at se det interessante i ham. Jules er modig og elsker sin far, som hun er parat til at ofre alt for. Men hun er også nysgerrig, naiv, og utroligt dårlig til at holde på sine hemmeligheder. Og så tager nogle ret tåbelige valg, som er stik imod al fornuft. Hendes far giver hende besked på at holde sig fra Everless - og hun søger arbejde der. Faren advarer hende mod dronningen - og hun bestemmer sig for, at overtage stillingen som hendes kammerpige. Hun får besked på, at hun ikke må røbe noget om sig selv - og hun fortæller det næsten med det samme, til en person hun først lige har mødt - og som ovenikøbet er hendes rival i forhold til Roan. Men selvom hun fik mig til at rulle med øjnene undervejs, så kunne jeg alligevel godt lide hende, og jeg levede mig virkelig ind i hendes følelser. Af bipersonerne var jeg især vild med Liam, Roans storebror og grunden til, at Jules og hendes far måtte flygte. Liam er iskold, hårdhændet og kan være temmelig brutal, men han er også pligtopfyldende, og i det skjulte generøs. Hans lillebror Roan, Jules´barndomsven og -kærlighed, var jeg derimod ikke så vild med. Han er en kvindebedårer, skvattet, og, når det kommer til stykket, ikke videre modig, og jeg kunne simpelthen ikke se, hvad der skulle være så interessant ved ham.
Selvom jeg syntes at Jules til tider opførte sig direkte tåbeligt, så var jeg vild med bogen, og jeg skal helt klar have læst anden (og sidste?) del af serien. Jeg kan kun anbefale Everless, som virkelig overraskede mig positivt med sit mørke og originale univers, og twistede historie. At bogen så samtidig er helt utrolig smuk, med et fantastisk cover, smukke endpages, og dystre kapitelillustrationer, trækker kun op.

Se også forfatterens hjemmeside.

Guldtårnet

Guldtårnet er 5. og sidste bind af fantasyserien Magisterium, skrevet af Holly Black og Cassandra Clare.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Call står foran sit sidste år på Magisterium. Det er dog ikke ligefrem noget han glæder sig til. For opgøret med Mester Joseph afslørede, at Call bærer på Dødens Fjendes sjæl, og det er ikke ligefrem noget der vækker begejstring hos hans medstuderende.
Og så er der Aaron. Hvis sjæl er flyttet ind i hans hoved. Og Tamara, som han er forelsket i, men som han tror hader ham.
Men Call er nødt til at fuldføre sin træning, hvis han skal have en chance, for at få lov at blive på fri fod. Der går dog ikke lang tid, efter skoleåret er begyndt, før hans bange anelser bliver bekræftet. Hans medstuderende betragter ham med frygt og had, og hans rival Jasper bliver en del af hans gruppe.
Alt det træder dog i baggrunden, da en gammel fjende pludselig dukker op - stærkere end nogensinde før. Call må finde ud af, hvem han egentlig er, og slippe sine kræfter løs, hvis han skal vinde kampen mod den kaosfortærede. Men det er ikke ufarligt, for Dødens Fjende lurer i hans indre. Og kaos kan være uhyggeligt lokkende...

Sikke en slutning! Serien sluttede i den grad med et brag, og på den helt rigtige måde.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, højt tempo og en god portion humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, forræderi, venskab, kærlighed og hemmeligheder. Det er en historie om magtens, og magiens, konsekvenser, om liv og død, magtbegær, sorg, og om at finde ud af, hvem man er. Og ikke mindst, hvem man vil være.
Seriens univers er både velkendt og fremmed, og jeg er vild med såvel beskrivelserne af de underjordiske huler, som de konsekvenser magien kan have i denne verden. Det er ikke ufarligt at bruge sine kræfter, og passer man ikke på, kan man risikere, at kræfterne vinder over viljen, og man i stedet bliver fortæret af sit eget element.
Personerne er realistiske og menneskelige, med egne motiver, styrker og svagheder. Jeg er vild med Call, som, trods et fysisk handicap og sin fortid som Dødens Fjende, alligevel formår at være positiv og kæmpe for det rigtige - også selvom omgivelserne tvivler på ham. Calls indre tvivl på hans egen godhed, og de indre monologer med Aaron er virkelig godt beskrevet, og virker realistiske, både for situationen - og for den teenager Call er. Og hans usikkerhed omkring forelskelsen i Tamara er virkelig spot on. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Jasper, Calls rival/ven/allierede. Han er selvglad, charmerende og rapkæftet, men også utroligt loyal, trods hans rivalisering med Call. Jasper er nok en af de personer som, foruden Call, har udviklet sig mest i seriens løb, og det er fedt at se, at det ikke kun er hovedpersonen, der har fået lov til at vokse. Tamara er intelligent, loyal og modig, men ikke helt nem at få et svar ud af, når det gælder hendes følelser for Call. Tilføjelsen af Gwenda til gruppen fungerede rigtig godt, og hun er nok en af de nye personer, jeg bedst kunne lide. Hun er modig, ligefrem og rapkæftet, og ikke bange for at sige sin mening. Selvom jeg ikke var så begejstret for Alex som skurk i denne bog (jeg synes, han virkede noget barnlig, trods sine mørke kræfter), så fungerede det, og gav mening i forhold til slutningen.
Guldtårnet leverede en fantastisk slutning på en virkelig god fantasyserie, og er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet. Selvom slutningen var perfekt, så er jeg stadig ked af, at serien er slut, og vil komme til at savne Call og hans venner. Kan man lide fantasy med skolemiljøer, magi med konsekvenser og en atypisk helt, så kan serien kun anbefales. Læs den!

Se Holly Blacks hjemmeside.
Se Cassandra Clares hjemmeside.

Ild og blod

Ild og blod er 1. bind af George R.R. Martins serie om Huset Targaryens storhed og fald.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. 

Før Roberts oprør, og kampen om tronen, blev Westeros regeret af dragekonger fra huset Targaryen. I denne bog følger vi Targaryen-slægten fra Aegon Is erobring, og frem til Dragernes Dans og Aegon IIIs bestigelse af jerntronen. Det er historien om Targaryen-slægtens storhed, og fremtil begyndelsen på enden for dragekongerne. Bogen er den første af to planlagte bind.

Ja, jeg ved godt, at referatet der temmelig kort, og meget overordnet, men det er der en meget god grund til. Bogen er nemlig skrevet som en fagbog, med en historie, som strækker sig over flere hundrede år, hvilket gør, at det er svært at give et referat af handlingen. Så derfor bliver det meget overordnet denne gang.
Ild og blod er mit første bekendtskab med Westeros og George R.R. Martins univers. Jeg er nemlig en af de ganske få fantasynørder, som endnu ikke har læst hverken bøgerne bag, eller set tv-serien A Game of Thrones, men da forlaget spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde bogen, sagde jeg alligevel ja tak, da jeg tænkte, at forhistorien måtte være et godt sted at starte. Og det viste det sig da også at være, selvom det ikke helt blev den læseoplevelse jeg forventede.
Ikke fordi bogen er dårlig, men fordi bogen er skrevet, og læses, fuldstændig som en fagbog, en historiebog, der følger slægten Targaryens vej til magten - og starten på deres fald.
Og netop det, at den er skrevet som en fagbog, er både dens styrke og svaghed. Det er en styrke, fordi det giver en ekstra dimension til Martins univers, som kommer til at fremstå utroligt levende og virkeligt, grundet henvisningerne til forskellige (fiktive) historiske kilder undervejs, for slet ikke at tale om de enormt flotte illustrationer af de forskellige konger, drager og slag undervejs. Men det er en svaghed, fordi sproget til tider bliver noget tørt og videnskabeligt (som i en fagbog), og fordi flere episoder mere refereres end fortælles, hvilket til tider gør, at bogen lidt får karakter af infodumping. Og det gør det ikke lettere, at flere af kongerne hedder det samme, eller en afart af det samme. Samtidig gjorde de mange oplysninger, at mit læsetempo faldt drastisk, og det tog mig derfor overraskende lang tid, at komme igennem bogen. Og når jeg skriver overraskende, er det fordi historien om Targaryen-slægten er utroligt spændende, og jeg havde svært ved at slippe bogen.
Targaryen-slægtens historie er fyldt med incest, magtbegær, søskenderivalisering, jalousi, intriger, dobbeltspil, forræderi, usikre alliancer, konger, dronninger, vold, sindssyge, mord, politiske intriger, intrigante stormænd, krig, og, ikke mindst, drager. Det er en historie om samlingen af et land - og splittelsen af samme. Om en familie, dens kærlighed - og dens splittelse. Og om frygt, ulmende uro og skiftende folkestemninger. Men det er også en historie om hvordan Westeros blev et land, om de forskellige adelhuses vej til magten - og deres fald undervejs - og om byers opståen, ødelæggelse og indflydelse gennem flere hundrede år.
Sproget er til tider noget tørt, fuldstændig som i en "rigtig" historiebog, men beskrivelserne er fantastiske, og især krigscener og dragekampe fremstår lyslevende - godt hjulpet på vej af de fuldstændig fantastiske illustrationer.
I og med at bogen er skrevet som en fagbog bygget på fiktive kilder, kommer man desværre aldrig rigtig ind under huden på personerne. For mig var der hele tiden en distance, da personerne introduceres via en anden person (de førnævnte fiktive kilder), og flere perioder i deres personlige historier ikke dækkes, da det er de store magtpolitiske øjeblikke, som den fiktive historiker, der nedskriver historien, koncentrerer sig om. At mange af personerne desuden hedder det samme (som det er tilfældet i mange monarkier) gjorde også, at jeg mistede tråden og overblikket et par gange undervejs, for var det nu den ene eller anden Aegon jeg var i gang med at læse om? Til gengæld var jeg vild med, at dragerne havde en så central rolle undervejs, og det var fantastisk at følge dem fra generation til generation.
Men trods dette var bogen en fantastisk læseoplevelse, og jeg skal helt sikkert have læst andet bind om Targaryen-slægten, når det bliver oversat. Og så har jeg fået blod på tanden til at komme i gang med både bog- og tv-serien. Hvilket må siges at være på tide, med sidste sæson af tv-serien lige om hjørnet. Er man vild med Martins univers, elsker man bøgerne, og er man vild med tv-serien, eller er man, som jeg, endnu ikke kommet i gang, så kan denne bog kun anbefales. Men husk, at bogen er skrevet som en historiebog - ikke en traditionel roman - og giv den den tid, den fortjener.

Se også forfatterens hjemmeside.

Tordenkrig

Tordenkrig er 4. og sidste bind af fantasyserien Red Queen, skrevet af Victoria Aveyard.


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, og er anmeldt på bookeater.dk. Læs anmeldelsen her. 

Bonnaluja

Bonnaluja er en fantasybog skrevet af Signe Poppenbøll Hansen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Kong B. 

For mange år siden forsvandt lyset fra landet Bonnaluja, på grund af vold og ufred. Landet blev opsplittet i 8 forskellige lande, befolket af hver deres folk, og dækket af forskellige grader af mørke.
Kasper er vokset op i Paurakien, det mørkeste af landene, hvor alt er sort, og hvor nat og dag er nøjagtigt lige mørke.
Livet er præget af angst for mørket, og de ting og væsener det gemmer, samt en dyb mistro til de andre beboere. Kasper bor alene på en gren i trilletræet. Han er nysgerrig på verden udenfor, og en dag ser han noget i mørket, han aldrig havde set før. Et lille lys, som forsvinder igen.
Kasper er fast besluttet på at finde lyset igen, og bringe det tilbage, og det bliver starten på en lang og farlig færd igennem de 8 riger.

Selvom jeg rigtig godt kunne lide grundhistorien, så var der desværre også et par ting, der ikke fungerede så godt for mig i den her bog. Muligvis fordi jeg ikke tilhører den primære målgruppe.
Sproget er letlæst og flydende. Det var dog til tider lige nutidigt nok, med både bandeord, slang og sammenligninger, som ikke helt passede til den fantasyverden historien foregik i, hvilket var synd, da det rev mig en smule ud af universet, når noget blev sammenlignet med enten gyserfilm eller robotter, som slet ikke findes i verdenen. Beskrivelserne var levende og godt skrevet, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig endnu flere af dem, så fungerede de godt. Med undtagelse, altså, af førnævnte sammenligninger.
Handlingen var godt skruet sammen, og historien var spændende, selvom budskabet til tider overdøvede handlingen en smule. Bonnaluja er en historie om mistillid, angst, fremmedhad, egoisme, vold og mørke (både symbolsk og bogstaveligt), men også en historie om sammenhold, håb, venskab og om ikke at dømme nogen på udseendet. Der var en del paralleller til vores politiske virkelighed, som var med til at gøre historien både nærværende og skræmmende. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at bogen var længere, så handlingen kunne være blevet bredt endnu mere ud, da Kaspers færd går lige lovlig hurtigt, i forhold til den store opgave, han kaster sig ud i, og de geografiske afstande han skal tilbagelægge.
Den hurtige rejse gør også, at universet ikke for alvor bliver udbredt. Man bliver godt nok introduceret for de forskellige lande og folk, men uden for alvor at lære dem at kende, trods de levende beskrivelser undervejs. Og det er synd, for grundidéen er rigtig god.
Personerne er, med undtagelse af de tre rejsefæller, en smule anonyme. Måske fordi man som læser forlader dem så hurtigt, at man aldrig rigtig lærer dem at kende. Til gengæld er rejsefællerne rigtig godt beskrevet, og virker levende og troværdige. Kasper er nysgerrig, stædig, og, sin fysiske størrelse til trods, modig. Han er anderledes end resten af sit folk, fordi han ikke synker ned i angsten, men i stedet forsøger at gøre noget for at bekæmpe den, og bringe lyset tilbage. Henning P. er, sit udseende til trods, venlig, sjov og loyal over for sine venner. Han lader sig ikke sådan slå ud, selvom opgaven til tider virker fuldstændig umulig, men har altid en frisk bemærkning og en sjov historie, når tingene ser sortest ud. Amira er nok den af de tre, der udvikler sig mest. Hun starter med at være meget egoistisk og enerådig, men lærer at samarbejde og stole på Kasper og Henning P. undervejs, og se ud over sig selv. Samspillet mellem de tre personer, og deres voksende venskab, er rigtig godt beskrevet, og man tror virkelig på det bånd, som opstår imellem dem undervejs.
Selvom der var et par ting, der ikke helt spillede for mig undervejs, så var det en god historie, og jeg tænker, den især vil være god som højtlæsningsbog.

Burn Bright

Burn Bright er 5. bind i fantasyserien Alpha and Omega, skrevet af Patricia Briggs.

Marrokkens flok er hjemsted for nogle af de ældste og mest ustabile varulve, som lever i eksil i bjergene omkring Marrokkens by. Da magen til en af de vilde varulve, en fae, ringer om hjælp, tager Charles og Anna straks afsted. Bran, Marrokken, er taget på ferie efter Mercys bortførelse, og har efterladt Charles som den midlertidige leder af flokken.
Da Charles og Anna når frem, møder de varulven Hesters mage, en fae af stor styrke, men med psykiske problemer. De to er blevet angrebet af fremmede varulve og mennesker, som nu holder Hester fanget. Det lykkes Anna og Charles at befri hende, men før de får taget sig af bortførerne, dukker der forstærkninger op, og Hester bliver dræbt.
Hesters død påvirker hendes mage, som tager livet af sig selv. Men før da, skriver han en besked: Hester opdagede, at der var en forræder i flokken, og hun vidste hvem det var.
Charles, Anna og flokken må finde ud af, hvem der står bag bortførelsen og mordet på Hester - og hvem forræderen er. Først skal de dog have advaret de andre vilde varulve, hvilket ikke er helt ufarligt, da de alle er psykiske ustabile.
Men forræderen er tættere på, end man skulle tro, og vedkommende har mere end et es i ærmet...

Hold da op, hvor var den her bog bare spændende. Den var næsten umulig at lægge fra mig, og jeg slugte den på ganske kort tid.
Sproget er, som altid ved Briggs' bøger, letlæst og flydende, med masser af humor, men også en god portion blodige og livagtige beskrivelser.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye personer, nye intriger og nye væsener, og den måde serien spiller sammen med Mercy-serien er virkelig godt udført.
Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Og afsløringen af forræderens identitet kom som en komplet overraskelse for mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, intriger, forræderi, varulve, sort magi, hemmeligheder, indianske sagn og myter, og selvfølgelig kærlighed.
Personerne er levende og nuancerede, og som læser kommer man hurtigt til at kende og elske dem. Anna og Charles' forhold er rigtig godt beskrevet, og jeg er vild med deres kemi, og den måde de passer sammen på. Den "svage" Anna passer lige så meget på Charles, som den dominerende ulv passer på hende, og deres kærlighed til, og tro på, hinanden er dejlig at læse om. Marrokkens mage Leah er stadig manipulerende, jaloux og, nå ja, en bitch, men jeg følte, at jeg kom til at lære hende og hendes motivationer bedre at kende i denne bog. Og selvom jeg stadig ikke bryder mig om hende, så kan jeg godt sympatisere en lille smule med hende. Derudover har jeg et ømt punkt for den gamle og lettere psykotiske ulv Asil. Han er dødsensfarlig, men også ufattelig loyal over for dem han holder af. Og så har han en dejligt uformel og sarkastisk omgangstone.
Burn Bright er uden tvivl en af, hvis ikke den, bedste bog i serien indtil videre. Ærgerligt nok er det også den sidste, og jeg har allerede abstinenser efter mere af Briggs' univers og personer. Heldigvis kommer der en Mercy-bog mere til maj, men ventetiden bliver godt nok hård. Er man vild med serien og Briggs' univers og personer, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.