I landet Sempera er tid det allermest kostbare. For hundreder af år siden lykkedes det, med magi, at finde en måde, hvorpå menneskers tid, og leveår, kunne uddrages af kroppen via blod, og omdannes til mønter. De rige får betalt skatten i tidsmønter, som de selv kan bruge til at forlænge deres liv, mens de fattige og almindelige mennesker må arbejde hårdt for at beholde deres leveår for dem selv.
Jules og hendes far flygtede, da hun var barn, fra slottet Everless, hjemsted for den rige og brutale Gerling-familie. Jules har aldrig tilgivet Liam Gerling, at de var nødt til at flygte, men nu, hvor hendes fars tid er ved at løbe ud, og hans helbred svigter, synes hun ikke, hun har andet valg, end at vende tilbage til Everless. Slottet har brug for ekstra personale, grundet det kommende bryllup mellem Jules' barndomskærlighed Roan Gerling og dronningens adoptivdatter, og da Jules og hendes far desperat mangler livsmønter, bestemmer hun sig for at søge arbejde på slottet.
Men livet på slottet er ikke ufarligt, og faren bliver kun større, da dronningen kommer på besøg. Selvom Jules' far har advaret hende om at holde sig fra dronningen, kan hun ikke lade være med at ønske sig tættere på hende, i et forsøg på at finde ud af, hvem hun selv er.
Men på Everless er intet, hvad det ser ud til, og faren vokser for hver dag.
Jeg modtog bogen i en FairyLoot-boks, men havde ikke de store forventninger til den. Selvom jeg havde hørt om den, var det ikke umiddelbart en bog, jeg var interesseret i, og den har derfor stået urørt på reolen siden jeg fik den for godt et år siden. På det sidste er jeg dog blevet mere interesseret i den, så da jeg trak den fra FairyLoot-krukken i januar, var jeg faktisk helt spændt på at læse den.
Og hvor er jeg glad for, at jeg fik den læst. For bogen var virkelig fantastisk.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren formår at skabe en stemning af noget krybende mørke, der gemmer sig under overfladen. Bogen har en helt særlig og temmelig creepy tone, og forfatteren er især god til at beskrive stemninger med få ord.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fyldt med twists, hvoraf især det sidste kom bag på mig. Selvom jeg gættede en del af de mellemliggende twists, så gjorde det faktisk ikke noget, da jeg stadig var spændt på, hvordan forfatteren ville nå frem til dem. Bogen er uhyggeligt spændende, og fyldt med kærlighed, hemmeligheder, forræderi, intriger, undertrykkelse, brutalitet, magi, liv og død. Tempoet er højt, og jeg fløj igennem bogen, uden på noget tidspunkt at kede mig.
Universet er originalt, mørkt og dystert. Idéen med tid som valuta er ikke noget, jeg er stødt på før, og hele myten om alkymisten og troldkvinden var godt flettet ind i historien. Magisystemet er virkelig unikt, og temmelig creepy, og idéen om en adel med (næsten) evig ungdom og en ældgammel dronning fungerer rigtig godt.
Personerne er levende og menneskelige, men jeg kunne godt have ønsket, at nogle af dem var en smule mere nuancerede. En del af det er dog på grund af hovedpersonen Jules. Trods et liv i skjul er mennesker for hende meget sort/hvide. Enten er de onde - som i virkelig onde - eller også er de gode. Der er ikke rigtig nogen gråzone. Samtidig ser hun sin barndomskærlighed Roan i et meget rosenrødt skær, hvilket er noget anstrengende, da jeg i hvert fald havde svært ved at se det interessante i ham. Jules er modig og elsker sin far, som hun er parat til at ofre alt for. Men hun er også nysgerrig, naiv, og utroligt dårlig til at holde på sine hemmeligheder. Og så tager nogle ret tåbelige valg, som er stik imod al fornuft. Hendes far giver hende besked på at holde sig fra Everless - og hun søger arbejde der. Faren advarer hende mod dronningen - og hun bestemmer sig for, at overtage stillingen som hendes kammerpige. Hun får besked på, at hun ikke må røbe noget om sig selv - og hun fortæller det næsten med det samme, til en person hun først lige har mødt - og som ovenikøbet er hendes rival i forhold til Roan. Men selvom hun fik mig til at rulle med øjnene undervejs, så kunne jeg alligevel godt lide hende, og jeg levede mig virkelig ind i hendes følelser. Af bipersonerne var jeg især vild med Liam, Roans storebror og grunden til, at Jules og hendes far måtte flygte. Liam er iskold, hårdhændet og kan være temmelig brutal, men han er også pligtopfyldende, og i det skjulte generøs. Hans lillebror Roan, Jules´barndomsven og -kærlighed, var jeg derimod ikke så vild med. Han er en kvindebedårer, skvattet, og, når det kommer til stykket, ikke videre modig, og jeg kunne simpelthen ikke se, hvad der skulle være så interessant ved ham.
Selvom jeg syntes at Jules til tider opførte sig direkte tåbeligt, så var jeg vild med bogen, og jeg skal helt klar have læst anden (og sidste?) del af serien. Jeg kan kun anbefale Everless, som virkelig overraskede mig positivt med sit mørke og originale univers, og twistede historie. At bogen så samtidig er helt utrolig smuk, med et fantastisk cover, smukke endpages, og dystre kapitelillustrationer, trækker kun op.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar