Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Kong B.
For mange år siden forsvandt lyset fra landet Bonnaluja, på grund af vold og ufred. Landet blev opsplittet i 8 forskellige lande, befolket af hver deres folk, og dækket af forskellige grader af mørke.
Kasper er vokset op i Paurakien, det mørkeste af landene, hvor alt er sort, og hvor nat og dag er nøjagtigt lige mørke.
Livet er præget af angst for mørket, og de ting og væsener det gemmer, samt en dyb mistro til de andre beboere. Kasper bor alene på en gren i trilletræet. Han er nysgerrig på verden udenfor, og en dag ser han noget i mørket, han aldrig havde set før. Et lille lys, som forsvinder igen.
Kasper er fast besluttet på at finde lyset igen, og bringe det tilbage, og det bliver starten på en lang og farlig færd igennem de 8 riger.
Selvom jeg rigtig godt kunne lide grundhistorien, så var der desværre også et par ting, der ikke fungerede så godt for mig i den her bog. Muligvis fordi jeg ikke tilhører den primære målgruppe.
Sproget er letlæst og flydende. Det var dog til tider lige nutidigt nok, med både bandeord, slang og sammenligninger, som ikke helt passede til den fantasyverden historien foregik i, hvilket var synd, da det rev mig en smule ud af universet, når noget blev sammenlignet med enten gyserfilm eller robotter, som slet ikke findes i verdenen. Beskrivelserne var levende og godt skrevet, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig endnu flere af dem, så fungerede de godt. Med undtagelse, altså, af førnævnte sammenligninger.
Handlingen var godt skruet sammen, og historien var spændende, selvom budskabet til tider overdøvede handlingen en smule. Bonnaluja er en historie om mistillid, angst, fremmedhad, egoisme, vold og mørke (både symbolsk og bogstaveligt), men også en historie om sammenhold, håb, venskab og om ikke at dømme nogen på udseendet. Der var en del paralleller til vores politiske virkelighed, som var med til at gøre historien både nærværende og skræmmende. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at bogen var længere, så handlingen kunne være blevet bredt endnu mere ud, da Kaspers færd går lige lovlig hurtigt, i forhold til den store opgave, han kaster sig ud i, og de geografiske afstande han skal tilbagelægge.
Den hurtige rejse gør også, at universet ikke for alvor bliver udbredt. Man bliver godt nok introduceret for de forskellige lande og folk, men uden for alvor at lære dem at kende, trods de levende beskrivelser undervejs. Og det er synd, for grundidéen er rigtig god.
Personerne er, med undtagelse af de tre rejsefæller, en smule anonyme. Måske fordi man som læser forlader dem så hurtigt, at man aldrig rigtig lærer dem at kende. Til gengæld er rejsefællerne rigtig godt beskrevet, og virker levende og troværdige. Kasper er nysgerrig, stædig, og, sin fysiske størrelse til trods, modig. Han er anderledes end resten af sit folk, fordi han ikke synker ned i angsten, men i stedet forsøger at gøre noget for at bekæmpe den, og bringe lyset tilbage. Henning P. er, sit udseende til trods, venlig, sjov og loyal over for sine venner. Han lader sig ikke sådan slå ud, selvom opgaven til tider virker fuldstændig umulig, men har altid en frisk bemærkning og en sjov historie, når tingene ser sortest ud. Amira er nok den af de tre, der udvikler sig mest. Hun starter med at være meget egoistisk og enerådig, men lærer at samarbejde og stole på Kasper og Henning P. undervejs, og se ud over sig selv. Samspillet mellem de tre personer, og deres voksende venskab, er rigtig godt beskrevet, og man tror virkelig på det bånd, som opstår imellem dem undervejs.
Selvom der var et par ting, der ikke helt spillede for mig undervejs, så var det en god historie, og jeg tænker, den især vil være god som højtlæsningsbog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar