Guldtårnet

Guldtårnet er 5. og sidste bind af fantasyserien Magisterium, skrevet af Holly Black og Cassandra Clare.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Call står foran sit sidste år på Magisterium. Det er dog ikke ligefrem noget han glæder sig til. For opgøret med Mester Joseph afslørede, at Call bærer på Dødens Fjendes sjæl, og det er ikke ligefrem noget der vækker begejstring hos hans medstuderende.
Og så er der Aaron. Hvis sjæl er flyttet ind i hans hoved. Og Tamara, som han er forelsket i, men som han tror hader ham.
Men Call er nødt til at fuldføre sin træning, hvis han skal have en chance, for at få lov at blive på fri fod. Der går dog ikke lang tid, efter skoleåret er begyndt, før hans bange anelser bliver bekræftet. Hans medstuderende betragter ham med frygt og had, og hans rival Jasper bliver en del af hans gruppe.
Alt det træder dog i baggrunden, da en gammel fjende pludselig dukker op - stærkere end nogensinde før. Call må finde ud af, hvem han egentlig er, og slippe sine kræfter løs, hvis han skal vinde kampen mod den kaosfortærede. Men det er ikke ufarligt, for Dødens Fjende lurer i hans indre. Og kaos kan være uhyggeligt lokkende...

Sikke en slutning! Serien sluttede i den grad med et brag, og på den helt rigtige måde.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, højt tempo og en god portion humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, forræderi, venskab, kærlighed og hemmeligheder. Det er en historie om magtens, og magiens, konsekvenser, om liv og død, magtbegær, sorg, og om at finde ud af, hvem man er. Og ikke mindst, hvem man vil være.
Seriens univers er både velkendt og fremmed, og jeg er vild med såvel beskrivelserne af de underjordiske huler, som de konsekvenser magien kan have i denne verden. Det er ikke ufarligt at bruge sine kræfter, og passer man ikke på, kan man risikere, at kræfterne vinder over viljen, og man i stedet bliver fortæret af sit eget element.
Personerne er realistiske og menneskelige, med egne motiver, styrker og svagheder. Jeg er vild med Call, som, trods et fysisk handicap og sin fortid som Dødens Fjende, alligevel formår at være positiv og kæmpe for det rigtige - også selvom omgivelserne tvivler på ham. Calls indre tvivl på hans egen godhed, og de indre monologer med Aaron er virkelig godt beskrevet, og virker realistiske, både for situationen - og for den teenager Call er. Og hans usikkerhed omkring forelskelsen i Tamara er virkelig spot on. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Jasper, Calls rival/ven/allierede. Han er selvglad, charmerende og rapkæftet, men også utroligt loyal, trods hans rivalisering med Call. Jasper er nok en af de personer som, foruden Call, har udviklet sig mest i seriens løb, og det er fedt at se, at det ikke kun er hovedpersonen, der har fået lov til at vokse. Tamara er intelligent, loyal og modig, men ikke helt nem at få et svar ud af, når det gælder hendes følelser for Call. Tilføjelsen af Gwenda til gruppen fungerede rigtig godt, og hun er nok en af de nye personer, jeg bedst kunne lide. Hun er modig, ligefrem og rapkæftet, og ikke bange for at sige sin mening. Selvom jeg ikke var så begejstret for Alex som skurk i denne bog (jeg synes, han virkede noget barnlig, trods sine mørke kræfter), så fungerede det, og gav mening i forhold til slutningen.
Guldtårnet leverede en fantastisk slutning på en virkelig god fantasyserie, og er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet. Selvom slutningen var perfekt, så er jeg stadig ked af, at serien er slut, og vil komme til at savne Call og hans venner. Kan man lide fantasy med skolemiljøer, magi med konsekvenser og en atypisk helt, så kan serien kun anbefales. Læs den!

Se Holly Blacks hjemmeside.
Se Cassandra Clares hjemmeside.