Viser opslag med etiketten læseplan 2025. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten læseplan 2025. Vis alle opslag

torsdag den 1. januar 2026

Læsestatus for december og 2025

Så blev det januar, og vi skal nu vænne os til at skrive 2026 i stedet for 2025. Et nyt år betyder nye planer, men også muligheden for at kigge tilbage på det forgangne år, og hvordan det egentlig gik med mine læseplaner for 2025. 
Som jeg plejer, har jeg slået min læsestatus for december sammen med min status over 2025, og det betyder, at indlægget er en del længere, end mine statusindlæg plejer at være. For at gøre det mere overskueligt og lette læsningen har jeg derfor inddelt indlægget i flere afsnit.
Så sæt jer godt tilrette, og læs med, mens jeg tager afsked med måneden og året, der gik. 
Først gælder det december. 

Læsestatus for december

I december begyndte vinteren for alvor sit indtog, med frostklare dage og nætter, kulde, regn og rusk. Trods julelys og -pynt blev dagene mørkere og kortere, hvilket medbragte både træthed og manglende energi. Heldigvis slog det sig ikke på humøret, som travlhed og juleræs til trods havde det glimrende. 
Arbejdsmæssigt bød december på en del møder og festivalarbejde, hvor vi i december både kunne afsløre tre af vores internationale Guests of Honour til Fantasyfestival 2026, og åbne for standansøgninger til henholdsvis de indendørs og udendørs standområder. Samtidig skulle vi finde os tilrette i en ny organisering af festivalen, hvor flere samarbejdspartnere nu er blevet en del af planlægningsgruppen. Mine opgaver er heldigvis stadig de samme, men jeg skal vænne mig til nye arbejdsgange og arbejdsfællesskaber. Heldigvis kunne jeg se frem til en lang juleferie, da jeg kunne gå på ferie allerede den 18. december, og først skal begynde på arbejdet igen den 2. januar. 
På hjemmefronten gik tiden med, julegaveindkøb, forskellige småprojekter og læsning, og så fik jeg også lagt en del puslespil. Desværre bød december også på endnu en rodbehandling og dertilhørende tandlægeregning, hvilket absolut ikke var en del af planen. Heldigvis lader det nu til, at tanden er faldet til ro, så jeg forhåbentlig undgår flere tandlægebesøg lige foreløbig. 
En del af juleferien blev tilbragt hos mine forældre i deres nye hus i Thy, hvor jeg blandt andet var til julekoncert i Thisted Kirke. Juleaften blev, traditionen tro, fejret hos min bror og svigerinde, og var en helt igennem hyggelig dag, mens nytåret igen i år blev tilbragt hjemme sammen med katten. 
Det blev desværre ikke til den længeventede koncert med Luftens Helte, da energien bare ikke var der (grundet førnævnte tandbesvær), men til gengæld kunne jeg i december lægge hus til et hyggeligt læsekredsmøde. 
Læsemæssigt var december en ret god måned, til trods for, at jeg ikke fik læst så meget som jeg havde forventet, da to af bøgerne krævede noget mere tid at komme igennem. Jeg kom desværre ikke videre med mit læsemål med at afslutte flere serier, men til gengæld blev det til en del julebøger, samt et par genlæsninger. 
Min decemberlæsning så sådan her ud: 

Som nævnt ovenfor fik jeg læst en del julebøger i december. 5 styk blev det til, hvoraf 2 var genlæsninger. 
Bøgerne var: 

Susanna Clarke: Vinterskoven

Lise Nørgaard: Julen er hjerternes fest 
Genlæsning.

Eva Egeskjold: Jul på Amalienborg

J. Krohn: Peters jul
Genlæsning. 

Christmas Gothic Short Stories

Jeg fik også læst en enkelt fagbog, der i øvrigt var en julegave fra 2024. 
Bogen var: 

Lars Christensen: Svenskekrigene 1657-60

I alt fik jeg læst 6 bøger i december. Af dem var 1 novelle, 1 novellesamling, 1 antologi, 2 genlæsninger, 1 kalenderbog, 1 fagbog og 5 julebøger. 1 var på engelsk. Jeg kom ikke videre med mit serielæsemål, ligesom jeg heller ikke kom længere ned i stakken med anmeldereksemplarer.

Hvad jeg planlægger for januars læsning venter jeg lidt med at fortælle. Der kommer nemlig et indlæg i morgen, hvor jeg fortæller om læseplanerne for 2026. Men jeg vil i hvert fald arbejde videre på anmelderstakken, og få færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med.


Læsestatus for 2025

Læseåret startede skidt ud, med 3 læste bøger i januar, 0 i februar og 1 i marts, og først i april begyndte det for alvor at vende. Godt nok tog læsningen et dyk igen i august, hvor jeg ikke fik læst en eneste bog grundet travlhed, men til gengæld sluttede læseåret rigtig godt, og jeg endte endda med at overgå mit læsemål i Storygraph-udfordringen, uden at måtte justere på antallet en eneste gang i årets løb. 
Selvom jeg stadig er langt bagud med anmeldereksemplarerne, og tager 6 igangværende bøger med mig ind i det nye år, er jeg overordnet rigtig godt tilfreds med hvordan min læsning skred frem i 2025. 

Men lad os se på, hvordan det gik med mine forskellige læseudfordringer, læsemål og blogmål. 


Status på læseudfordringer

Jeg havde 2 læseudfordringer i 2025, hvoraf den første var mit Storygraph-læsemål. Jeg startede året ud med et mål på 50 bøger, og endte med at læse 57 bøger, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. 

Lidt statistik fra Storygraph:














Som man kan se, hvad jeg ret glad for de fleste af de bøger, jeg fik læst i 2025. Langt de fleste landede mellem 3,5 og 5 stjerner, og gennemsnittet ligger på 4,04 stjerner, hvilket er en smule lavere end i 2024. Ifølge Storygraph har jeg læst 12.911 sider, hvilket er noget højere end sidste år. Det samme gælder det gennemsnitlige sidetal per bog, som var 235 sider. Det faktiske sidetal er dog en del højere, da jeg ikke tæller tegneserier og graphic novels med som en del af mit læsemål.
Procentvis fik jeg læst mere skønlitteratur i 2025 sammenlignet med året før, ligesom jeg også fik læst flere bøger på engelsk. Ikke overraskende var det fantasy, jeg læste mest af, men også noveller, gys og, meget overraskende, klassikere hørte til yndlingsgenrerne i 2025. 

Min anden læseudfordring var min serieudfordring, hvor jeg fra årets start havde skrevet alle de serier ned, som jeg var i gang med, og puttet dem i et glas. Hver måned trak jeg så en serie fra glasset, og meningen var så, at jeg skulle læse videre i serien, og potentielt færdiglæse den. Jeg kom desværre aldrig rigtig fra start med udfordringen, og endte med at sætte den permanent på pause halvvejs gennem året. Alligevel har jeg tænkt mig at fortsætte med udfordringen i 2026, da jeg synes, det er en fin måde at komme videre med nogle af de serier, jeg er gået i stå i.


Status på læsemål

Jeg havde 5 læsemål i 2025. 

Første læsemål var at få afsluttet 12 serier i løbet af året. Det gik ikke helt efter planen, og jeg fik kun afsluttet 2, hvilket er færre end i 2024. Jeg har dog tænkt mig at gentage forsøget i 2026.

Andet læsemål var at få læst flere af de engelske bøger på min TBR. Også her havde jeg sat mig et mål på 12, og dette læsemål gik over al forventning. Hele 16 engelske bøger fik jeg læst, hvilket svarer til 33.3% af min samlede læsning, og er noget højere end de 29,2% fra 2024. Læsemålet vender tilbage  i 2026.
 
Tredje læsemål drejede sig om readathons, og her gik det ikke nær så godt. Kun 2 readathons lykkedes det mig at gennemføre i årets løb, nemlig Dewey's 24 Hour Readathon i oktober og en enkelt runde af The Final Book Support Group i april. Forhåbentlig går det bedre i 2026, hvor jeg gentager læsemålet.  

Fjerde læsemål drejede sig om genlæsninger. Det blev desværre kun til 6 genlæsninger ud af 57 læste bøger, men så må jeg tage revanche i 2026, hvor læsemålet vender tilbage.

Femte og sidste læsemål drejede sig om at komme i bund med stakken af anmeldereksemplarer fra 2024 og før, hvilket desværre ikke blev en succes. Faktisk faldt jeg igennem med et brag, da jeg kun fik læst 5 anmeldereksemplarer i årets løb, hvoraf de fleste var graphic novels, og derfor ikke fremgår af statistikken. Jeg forsøger mig med læsemålet igen i 2026, og håber på en større succes end i år.


Status på blogmål

Jeg havde 5 blogmål i 2025, og her var resultaterne noget mere blandede. De faste indlæg gik det rigtig godt med, mens de mere kreative og tidskrævende indlæg ikke gik nær så godt. 

Mit første blogmål drejede sig om at lave flere Top 10 Lister igen. Målet var 4 lister om året, med en ny liste hver tredje måned, men desværre blev det ikke til en eneste ny liste i årets løb. Forhåbentlig går det bedre i 2026, hvor blogmålet vender tilbage. 

Mit andet blogmål drejede sig om at lave flere Book Tag-indlæg, og her fejlede jeg stort. Jeg fik ikke lavet et eneste Book Tag i 2025, og har derfor besluttet mig for at lægge blogmålet på hylden indtil videre. Det vender således ikke tilbage i 2026.

Tredje blogmål var at fortsætte med de månedlige statusindlæg, og her lykkedes det mig at gennemføre.  Statusindlæggene fortsætter i 2026.

Fjerde blogmål var at lave månedlige Book Haul-indlæg, og også det kom jeg i mål med. Book Haul-indlæggene fortsætter i 2026.

Femte og sidste blogmål var at få lagt flere anmeldelser på bloggen end i 2024, og her nåede jeg ikke helt i mål, da det kun blev til 12 anmeldelser i 2025 mod 15 anmeldelser i 2024. Jeg har planer om at gentage blogmålet i 2026, og håber på større succes i det kommende år.


Bogevents og sociale medier

Af bogevents deltog jeg i 2025 kun i Fantasyfestivalen, delvist på grund af manglende overskud. Jeg håber på, det bliver til flere boglige oplevelser i 2026.

I 2025 steg antallet af følgere på Facebook en lille smule, fra 652 i slutningen af 2025 til 657 i skrivende stund. Tak til alle jer, der fortsat følger bloggen her.

På Instagram voksede antallet af følgere fra 1489 i slutningen af 2024 til 1554 følgere i skrivende stund. Stor tak også til jer, der følger med her.


Generelt om 2025

Privat startede 2025 skidt ud. Den depression, jeg har kæmpet med siden starten af 2023, slog mig fuldstændig ud i begyndelsen af året, i en sådan grad, at jeg måtte deltidssygemeldes, og først var helt tilbage på arbejdet igen i april. Til gengæld er det gået støt fremad siden, og jeg begynder efterhånden at tro på, at jeg er helt ovenpå igen. Jeg er dog stadig på nedsat tid, og sørger for at passe på mig selv, så jeg kan blive ved med at have det godt. 
Det blev også til et par trælse tandlægebesøg i årets løb, hvor jeg både fik lavet en ny krone og hele to rodbehandlinger. Især rodbehandlingerne var hårde, med penicillin, smerter, og tilhørende migræne og forkølelse. 

Heldigvis bød 2025 også på flere gode oplevelser. Jeg startede ud i januar med den traditionsrige tur i teatret med mine forældre til Figaros udgave af HMS Pinafore, en tur i biografen med min faste filmmakker til Thunderbolts* i maj, en hyggelig familieferie til Norge med mine forældre, bror, svigerinde, nevø og niece i juli, hvor vi også fejrede min nevøs fødselsdag, Fantasyfestival i september, jul i Thy med familien, læsekredsmøder i The Fantasy Fellowship Ribe, samt flere hyggelige familiebesøg i årets løb. 
2025 blev også året, hvor mine forældre satte mit barndomshjem til salg og flyttede til Thy. Huset og haven var blevet for store for dem, og de valgte derfor at downsize og flytte tættere på børnebørnene, mens de stadig havde overskuddet til at flytte. De er landet godt deroppe, og selvom de nu er endnu længere væk, giver det mulighed for at se både mine forældre og min bror og hans familie under et og samme besøg, hvilket er et stort plus.

2025 var et år med store udsving, både hvad angik humør og overskud, som heldigvis sluttede bedre, end det begyndte. Forhåbentlig fortsætter de gode takter i 2026. Jeg trænger til et år med mere lys end mørke, mere overskud og mindre sygdom. 

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle de forfattere og forlag som har givet mig så mange dejlige læse- og bogoplevelser i 2025, og ikke mindst til jer, kære læsere, som har fulgt med, kommenteret, og forhåbentlig er blevet inspireret til jeres egne læseoplevelser, trods de noget ustabile indlæg på bloggen.

Tak for 2025, og på gensyn i 2026.

mandag den 1. december 2025

Læsestatus for november

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Det' sørme, det' sandt, december, men før der går jul i det hele, skal der først tages afsked med november. 
November var mørke, regn og rusk, kulde og sne, og mental træthed, men også hygge og socialt overskud. 
Arbejdsmæssigt bød november på opstart af Fantasyfestival 2026 og afslutning af årets festival, foruden møder og udlånsvagter. 
På hjemmefronten bød november på vinterklargøring af haven, housewarming i mine forældres nye hus og mit første læsekredsmøde i alt for lang tid. Desværre bød måneden også på både tandlægebesøg og et maveonde, som heldigvis ikke varede så længe. 
Læsemæssigt var november en okay måned. Jeg fik ikke læst så meget, som jeg havde håbet, og kom end ikke i nærheden af at gennemføre min novemberudfordring om at læse 30 bøger på 30 dage, men kom dog videre med bunken af anmeldereksemplarer, og så nåede jeg officielt i mål med min læseudfordring om at læse 50 bøger i 2025. Til gengæld kom jeg overhovedet ikke videre med mit læsemål om at afslutte serier, så medmindre jeg får afsluttet 10 serier i december, hvilket er meget usandsynligt, bliver lige det læsemål ikke gennemført i år. 
Men lad os på, hvad jeg så fik læst i november. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I november fik jeg læst 1 anmeldereksemplar.
Det var:

Merlin P. Mann: Mørket under dæk (Rane og det magiske museum 3)
Anmeldereksemplar fra Politiken Forlag.
Serien er ajour.

Jeg fik også læst 5 blandede bøger fra mine egne hylder, heraf 3 novellesamlinger. 
Bøgerne var:

Herman Bang: De fire djævle

Margaret Oliphant: Bibliotekets vindue

L. Sherman: Gift i glasset (Mord i Provence 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Algernon Blackwood: Kattenes by

Annette og James Price: Det røgede lig (Eva Sonne 1)
Serien er påbegyndt. 

Det, jeg fik læst mest af i november, var tegneserier. Hele 15 styk blev det til, og de var:

Jim Davis:
Surt show! (Garfield 10)
Garfield hænger i (Garfield 18)
Kan du gætte, hvem jeg er? (Garfield 19)
Tango for to (Garfield 23)
Fyrig, fed og ferieklar (Garfield 24)
Garfield går på med krum hals (Garfield 25)
Med hånden på hjertet (Garfield 26)
Det er tanken, der tæller (Garfield 27)
Der er altid plads til en til (Garfield 30)
Garfield nyder udsigten (Garfield 31)
Kattens kværn (Garfield 32)
Kattevagten (Garfield 33)

Fabcaro og Didier Conrad: Asterix i Lusitanien (Asterix 41)

Goscinny og Uderzo: Styrkeprøven (Asterix 24)

Christophe Bec og Éric Henninot: Challengerdybet (Carthago 2)

I alt fik jeg læst 6 bøger og 15 tegneserier. Af dem var 1 anmeldereksemplar, 3 klassikere, 3 novellesamlinger, 2 krimier, 3 gys, 1 fantasy og 1 fra biblioteket. Jeg påbegyndte 2 serier og kom ajour med 2, men fik ikke afsluttet nogen.  
I december vil jeg fokusere på at få færdiglæst de bøger, jeg har været i gang med alt for længe, ligesom jeg gerne skulle have læst nogle flere anmeldereksemplarer fra bunken. Og så har jeg et par julebøger, jeg gerne vil have læst (og for nogles vedkommende genlæst). 
Derudover byder december på jul og en lang juleferie, læsekredsmøde (hvor det denne gang er mig, der lægger hus til), koncert med Luftens Helte, tandlægebesøg, festivalarbejde, masser af møder og diverse indendørs småprojekter.

lørdag den 1. november 2025

Læsestatus for oktober

Så blev det november, og det er igen blevet tid til at gøre status over måneden, der gik. 
Oktober startede med ferie, og sluttede med et par ekstra fridage, og begge dele var tiltrængt. 
Arbejdsmæssigt bød oktober på både den årlige udviklingsdag, lørdags- og ekstravagter, samt evaluering af årets Fantasyfestival, og de allerførste spæde skridt hen mod næste års festival. 
På hjemmefronten bød oktober både på havearbejde og en hyggelig frokosttur med en kollega. Desværre blev det også til flere migræneanfald i månedens løb, og jeg kan mærke, at det tiltagende mørke presser humøret, så gør hvad jeg kan, for at passe på mig selv. 
Læsemæssigt endte oktober med at være en ganske god måned, på trods af, at det blev til flere læsepauser undervejs. Jeg deltog i efterårets udgave af Dewey's 24 Hour Readathon, og nød det, selvom jeg langt fra fik læst hele døgnet. Selvom jeg havde en god læsemåned, fik jeg dog hverken taget hul på stakken med anmeldereksemplarer eller færdiglæst nogle serier, så hvis jeg skal nå mit læsemål, får jeg travlt de næste to måneder. 
Men lad os se på, hvad jeg så fik læst. 

Som nævnt deltog jeg i Dewey's 24 Hour Readathon i oktober. Her lykkedes det mig at få læst 4 bøger.
De er:

Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe: Pramdrageren

Teddy Vork: De døde husker

R. L. Stevenson: Fruen af havet

Peter Bergting: Drager

Jeg fik også læst udenfor readathonet. 5 bøger blev det til, og de er:

Jan Guillou: At skrive i svære tider

Malene Fabricius Holm: Hvileløs (Væsner 4)

Mette Engel-Holm: Hugtand (Væsner 3)

Kenneth Bøgh Andersen: Den sidste tryllekunst

Fantastic Hope

Sidst, men bestemt ikke mindst, fik jeg læst 10 tegneserier i oktober. 
Tegneserierne er:

Jim Davis:
Garfields 10. år (Garfield 11)
Garfield træder i spinaten (Garfield 12)
Ulykkesfuglen (Garfield 13)
Garfield rabler videre (Garfield 14)
Garfield løber panden mod muren (Garfield 15)
Se min smukke navle (Garfield 16)
Alias Al Catpote (Garfield 17)
Lige i øjet! (Garfield 20)
Garfield flader ud (Garfield 21)
Kælekatten (Garfield 22)

I alt fik jeg læst 9 bøger og 10 tegneserier i oktober. Af dem var en klummesamling, 2 novellesamlinger og 2 fagbøger. 1 var på engelsk og 5 var gys. 
I november vil jeg fokusere på mit læsemål om at få færdiglæst serier, og så skal jeg altså i gang med anmeldereksemplarerne. Og så har jeg sat mig en ret vild udfordring, som jeg har set flere steder på BookTube: Jeg vil læse 30 bøger på 30 dage i november! Jeg er absolut ikke sikker på, at det lykkes mig, da det er langt mere end jeg plejer at få læst på en måned, og vil være godt tilfreds, hvis jeg bare når op på det halve antal, men ambitionen er der. 
Derudover byder november på den sidste vinterklargøring af haven, småprojekter i huset, og forhåbentlig en tur til Thy for at se mine forældres nye hus. 

onsdag den 1. oktober 2025

Læsestatus for september

September er slut, og jeg er kommet ned i gear, både privat og på arbejdsfronten. Noget, der var tiltrængt efter den sidste måneds travlhed og Fantasyfestival-eufori. Forude venter evalueringen, før planlægningen af næste års festival for alvor går i gang. 
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen stort set alt, og de mange arbejdstimer gav da også pote, med en festival, der forløb stort set efter planen. Et selvstændigt indlæg om festivalen er på vej. 
På hjemmefronten bød september på et hyggeligt frokostbesøg fra mine forældre og det årlige tandeftersyn (som heldigvis forløb helt uden problemer). Derudover blev der også tid til lidt praktiske projekter i huset, en tur til frisøren og på værkstedet for at få vinterdæk på bilen. Og så sluttede jeg september af med min årlige post-festivalsferie, som jeg har tilbragt med at nyde solskinnet og en del af førnævnte praktiske projekter. 
Læsemæssigt var september en uventet succes. På trods af travlheden fik jeg læst langt mere end i august, og kom ovenikøbet i mål med mit læsemål om at få læst 12 bøger på engelsk i år. Til gengæld kom jeg ikke videre med mine læsemål i forhold til afslutning af serier eller læsning af anmeldereksemplarer. 
Og så må det være tid til at se på, hvad jeg fik læst. 

I september fik jeg læst 7 bøger. 
De er:

Kristoffer J. Andersen og Lau Frank:
Nogle værre sukkergrise (Og derfor er far så træt)
Hul på internettet (Og derfor er far så træt)
Elefanten i rummet (Og derfor er far så træt)

Philip Pullman: Dæmon Voices

Tuula Karjalainen: Tove Jansson - Arbejde og kærlighed

Tom Felton: Beyond the Wand

Alex Howard: The Library Cat

Jeg fik også læst en del tegneserier. Hele 10 styk blev det til, og de er:

Jim Davis:
Alle mavekneb gælder (Garfield 29)
Picatto (Garfield 35)
Mandag igen! (Garfield 36)
Kogebøger ligger godt på maven (Garfield 37)
Snehunden glammer (Garfield 38)
Garfield giver piben en anden lyd (Garfield 41)
Start dagen med et smil (Garfield 48)

Goscinny og Uderzo: Obelix & Co. ApS (Asterix 23)

Morris og Goscinny: Billy the Kid (Et Lucky Luke pletskud)

Walthéry og Sirius: Øen i stratosfæren (Natacha 24)

I alt fik jeg læst 7 bøger og 10 tegneserier. Af dem var 3 billedbøger, 1 essaysamling, 1 biografi, 1 selvbiografi og en kortroman. 9 var genlæsninger, 3 var biblioteksbøger og 3 var på engelsk. 
I oktober håber jeg at få færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med, og endelig få taget hul på stakken af anmeldereksemplarer. Og så vil jeg rigtig gerne fokusere på at få afsluttet nogle flere serier, så jeg kan komme videre med mit læsemål. Jeg har også planer om at deltage i oktoberudgaven af Dewey's 24 Hour Readathon
Derudover byder oktober på mere ferie, havearbejde, og forhåbentligt lidt flere praktiske husprojekter, foruden den årlige udviklingsdag på biblioteket og en lørdagsvagt. 

fredag den 1. august 2025

Læsestatus for juli

Så blev det august, og det er blevet tid til at gøre status over måneden, der gik. 
Juli var en noget blandet omgang, både vejr- og indholdsmæssigt. Fra sol og varme til regn i stride strømme (bogstaveligt talt), og fra ferie til tandlægebesøg og sygdom. 
Måneden startede ud med sommerferie, hvor jeg både fik klaret et par huslige projekter og var på en dejlig familietur til Norge. Otte dage til Hemsedal med mine forældre, bror, svigerinde, nevø og niece, hvor vi, med undtagelse af en enkelt dag, havde solskin og høje temperaturer hele ferien. Det blev til skønne ture til højfjelde og de nærliggende dale, familiehygge i hytten, dejlig mad, is i solen, UNO-spil (hvor jeg blev slagtet af mine niece), fødselsdagsfejring for min nevø og masser af læsning. 
Jeg nåede også at få en uge hjemme hos mig selv, før jeg skulle begynde på arbejde igen, hvor jeg virkelig kunne slappe af. 
Arbejdsmæssigt bød juli på Fantasyfestival-arbejde, hvor det begynder at spidse til, og udlånsvagter. 
På hjemmefronten bød juli på ikke mindre end to tandlægebesøg med en uges mellemrum. Først kontrol efter junis nye krone, og ugen efter en akut rodbehandling efter voldsomme smerter i samme krone. Sidstnævnte betød, at jeg nu er på penicillin, efter mit ansigt hævede op, og for at slutte juli helt af fik jeg samtidig det, der enten er en meget kraftig forkølelse med ondt i halsen eller en mild omgang corona, på halsen. Ikke lige den månedsafslutning jeg havde håbet på. 
Læsemæssigt havde jeg til gengæld den bedste måned i halvandet år. Og det endda selvom det ikke blev til megen læsning den sidste uge grundet tandsmerter og sygdom. Jeg fik ikke færdiglæst nogen anmeldereksemplarer, men fik til gengæld læst både en del fra reolerne, hvoraf nogle af bøgerne havde stået der ulæst i flere år, og et par helt nyindkøbte bøger. Jeg holdt ferie fra seriekrukken i juli, og kom heller ikke videre med mit læsemål om at afslutte flere serier, men til gengæld er jeg nu kun en enkelt bog fra at være i mål med mit 2025-læsemål for engelske bøger. 
Og lad os så se på, hvad jeg fik læst i juli. 

Det blev til en enkelt genlæsning i juli, nemlig:

D. E. Stevenson: Røre i andedammen (Barbara Buncle 1)

Jeg fik også læst 2 fagbøger, hvoraf den ene var helt nyindkøbt, og den anden havde stået i reolen i flere år. 
Bøgerne var:

Stephanie True Peters: Percy Jackson & the Olympians - A Guide to Gods & Monsters

Harry Potter - A History of Magic

Derudover fik jeg læst 9 meget blandede bøger, som talte både helt nye og reolveteraner imellem. 
Bøgerne var:

Garmark, Remar og Thorsteinsson: Døden på Bogmessen (Hoff-serien 6)
Serien er i gang. 

Garmark, Mortensen, Remar og Thorsteinsson: Døden på Krimimessen (Hoff-serien 7)
Serien er i gang. 

Christoffer Holst: Solskin og parmesan

Richard Osman: Den sidste djævel skal dø (Torsdagsmordklubben 4)
Serien er ajour. 

Johanne Bille: Sommer i Boghandel Blåregn (Boghandel Blåregn 1)
Serien er påbegyndt. 

Laurie R. King: Island of the Mad (Mary Russell and Sherlock Holmes 15)
Serien er i gang. 

Ruth Ware: Kvinden i kahyt nr. 10 (Lo Blacklock 1)
Serien er påbegyndt.

Hazel Prior: På rejse med pingviner (Veronica McCreedy 1)
Serien er påbegyndt.

Alexis Hall: Rosaline Palmer får sin bid af kagen (Winner Bakes All 1)
Serien er påbegyndt. 

Det blev også til en enkelt tegneserie i juli. 
Tegneserien var:

Ers og Dugomier: De forældreløse (Hell School 2)
Serien er ajour. 

I alt fik jeg læst 12 bøger og 1 tegneserie. Af dem var 2 fagbøger, 4 nyanskaffelser og 1 genlæsning. 3 var på engelsk. Jeg fik påbegyndt 4 serier, læst videre i 2 og kom ajour med 2. 
I august står læsningen på anmeldereksemplarer, og så skulle jeg også gerne videre med mit serie-læsemål, hvis jeg skal have en chance for at gennemføre det inden året er slut. Jeg har besluttet mig for at forlænge pausen for seriekrukke-udfordringen indtil oktober, da jeg gerne vil koncentrere min læsning om anmeldereksemplarer, og ved, at jeg får meget travlt i august og september. 
Derudover byder august på havearbejde, praktiske husprojekter inde og ude, ekstravagter og festivalarbejde i lange baner. 

mandag den 30. juni 2025

Læsestatus for juni

Juni nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at det igen er blevet tid til at gøre status over måneden, der gik. En måned, der ikke bød på megen læsning, men til gengæld masser af arbejdstravlhed.
Derfor bliver det også et noget kort statusindlæg denne gang, da jeg simpelthen ikke har ret meget at skrive om.
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen det meste, med et program, der skulle gøres klar til tryk, opfølgning med årets udenlandske gæster, messeplanlægning, og masser af SoMe- og hjemmesidearbejde, før jeg kunne gå på sommerferie sidst på måneden. 
På hjemmefronten blev det til et smertefuldt tandlægebesøg, havearbejde og et par praktiske småprojekter. 
Den megen arbejdstravlhed betød dog også, at det kneb med læseoverskuddet, og jeg fik stort set ikke læst noget som helst i juni. Det betyder desværre også, at jeg her, halvvejs gennem året, officielt er bagud med både læsemål og læseudfordringer - med undtagelse af mit læsemål for engelske bøger, hvor jeg pt. er foran. Månedens serie fra seriekrukken, Dag 0 af Annemette Gravgaard Larsen, kom jeg ikke videre med, og serien vender derfor tilbage til krukken. Jeg fik heller ikke læst et eneste anmeldereksemplar, hvilket ellers var et mål, jeg havde håbet at komme videre med i juni. 
Faktisk fik jeg kun læst 1 bog og 1 tegneserie i juni. De var:

Anne Margrethe Dahl: Døden på scenen & livet i graven

Goscinny og Uderzo: Asterix opdager Amerika (Asterix 22)

Af dem var 1 en genlæsning. Begge var nyanskaffelser. 
Jeg har sommerferie det meste af juli, og håber derfor at få læst en hel masse de kommende uger. Jeg har dog valgt at sætte serieudfordringen på pause, og vil i stedet fokusere på lystlæsning og anmeldereksemplarer. Og så håber jeg, at kunne få afsluttet en serie eller to i månedens løb. 
Udover sommerferie byder juli på flere familiefødselsdage, havearbejde, praktiske husprojekter inde og ude og, når jeg er retur på arbejdet igen, mere festivalarbejde og ekstravagter. 

lørdag den 31. maj 2025

Læsestatus for maj

Med juni lige om hjørnet, er det blevet tid til at tage afsked med maj. En måned, som bød på lidt af det hele vejrmæssigt, med både varme solskinsdage, kolde og blæsende regnvejrsdage og endda nattefrost. 
Arbejdsmæssigt bød maj på en ny afdelingsleder, festivalarbejde i lange baner, ekstravagter og møder. 
På hjemmefronten gik maj med havearbejde og praktiske husprojekter, mens det sociale blev dækket ind med en biograftur med min faste filmmakker for at se Thunderbolts*, og et hyggeligt frokostbesøg fra mine forældre. 
Desværre blev det også til hele to tandlægebesøg grundet tandpine, og nu venter jeg bare på, at få sat den færdige krone på i starten af juni. 
Læsemæssigt var maj den bedste måned i lang tid. Ikke nok med, at jeg fik læst flere bøger, end jeg har gjort siden december, jeg kom også videre med både læseudfordringer og læsemål, da jeg både fik læst en del bøger fra min engelske TBR, afsluttet en serie og læst månedens serie fra seriekrukken, Pure Dead af Debi Gliori. Til gengæld fik jeg ikke læst et eneste anmeldereksemplar. I maj deltog jeg The Final Book Support Group Readathon, hvilket desværre ikke var den store succes, da jeg kun fik færdiglæst en enkelt bog i løbet af ugen. 
Men lad os bare kaste os ud i det. 

Som nævnt fik jeg kun færdiglæst en enkelt bog under The Final Book Support Group Readathon. 
Bogen var:


Derudover fik jeg læst 6 andre bøger, der alle var på engelsk, hvoraf en var erindringer og 2 var genlæsninger. 
Bøgerne var:

Shaun Bythell: The Diary of a Bookseller (Diary of a Bookseller 1)
Serien er påbegyndt og opgivet.  

Debi Gliori:
Serien er slut. 

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 6 tegneserier i maj, der alle var genlæsninger. 
Tegneserierne var:

Franquin:
Viggo slår sig løs (Vakse Viggo 15)
Alle tiders Viggo (Vakse Viggo 16)
Go'nat, Viggo (Vakse Viggo 17)
Hvem klokker klokkeren for? (Vakse Viggo 18)

Delaf: Viggo vender tilbage (Vakse Viggo 22)

Morris og Goscinny: Psykopater på slap line (Et Lucky Luke pletskud)

I alt fik jeg læst 7 bøger og 6 tegneserier. Af dem var 8 genlæsninger, 1 erindringsbog og 7 på engelsk. Jeg fik færdiglæst en serie, og påbegyndt og DNF'et en anden. 
I juni håber jeg at få læst så mange anmeldereksemplarer, som overhovedet muligt. For nu skal jeg altså have stakken ned. Jeg håber også at komme videre med mine læseudfordringer, ligesom jeg gerne vil have læst månedens serie fra seriekrukken, som er Dag 0 af Annemette Gravgaard Larsen. Da jeg kun mangler at få læst en bog, for at være ajour med serien, og den samtidig er forholdsvis kort, burde det være muligt. 
Derudover byder juni på havearbejde og praktiske projekter både inde og ude, tandlægebesøg, og masser af festivalarbejde, inden jeg kan gå på sommerferie i slutningen af måneden. 

torsdag den 1. maj 2025

Læsestatus for april

Så er det igen blevet tid til at gøre status over den forgangne måned. Denne gang er det april, der står for skud, og selvom jeg ikke fik fuldført alle mine planer, så nåede jeg jeg alligevel en hel del. 
Først og fremmest blev april måneden, hvor jeg endelig kunne raskmelde mig, og jeg er nu tilbage på arbejdet på fuld kraft. Heldigvis for det, for april har været travl på Fantasyfestivalfronten, hvor blandt meget andet programplanlægning, hjemmesideoplæring, SoMe og udkast til standplan har fyldt. Derudover har april budt på møder, udlånsvagter og sidste etape af min tilbagevenden. 
Privat har april budt på en kort påskeferie, havearbejde, og småprojekter indenfor, foruden gåture i solskinnet. I takt med, at jeg har fået mere og mere overskud, har jeg også mærket lysten til at kaste mig over nye projekter, og det er virkelig rart endelig at kunne overkomme det igen. 
På læsefronten var april en virkelig god måned, på trods af, at jeg ikke fik læst et eneste anmeldereksemplar, afsluttet serier eller fik læst videre i månedens serie, Sprækken fra Luscuro af Julie Midtgaard. Til gengæld fik jeg læst en enkelt bog på engelsk, og er tættere på mit læsemål med at få læst 12 bøger fra min engelske TBR. Jeg endte med ikke at deltage i Dewey's 24 Hour Readathon af frygt for at sabotere den gode rytme min læsning var inde i, og i stedet har jeg brugt måneden på at lystlæse, hvilket har givet pote, da april endte som årets bedste læsemåned indtil nu. 
Og så er det vist ved at være tid, til at se på, hvad jeg fik læst i april. 

Jeg fik læst 4 bøger fra mine reoler i april, hvoraf 2 var nyanskaffelser (spoiler for det kommende Book Haul-indlæg). 
Bøgerne var: 

Shirley Jackson:
Lotteriet og andre noveller
Livet blandt de vilde

Fantasy Stories

Jacob Holm Krogsøe: Fra det første blod til den sidste actionhelt

Jeg fik også genlæst en enkelt bog i april, nemlig: 

Flemming Jensen: Vejledning i sælfangst


Sidst, men bestemt ikke mindst, fik jeg læst en større stak tegneserier, hvoraf de fleste var genlæsninger. 19 styk blev det til, og de er:

Goscinny og Uderzo:
Asterix som gladiator (Asterix 4)
Asterix i trøjen (Asterix 6)
Skolestart i Gallien (Asterix 32)

Franquin:
Viggo kobler fra (Vakse Viggo 2)
Mesterkokken Viggo (Vakse Viggo 3)
Det var kattens, Viggo (Vakse Viggo 4)
Viggo - en kæmpekatastrofe (Vakse Viggo 5)
Viggo charmetrold (Vakse Viggo 6)
Alle er ude efter Viggo (Vakse Viggo 7)
Øretæveindbydende Viggo (Vakse Viggo 8)
Go'e gamle Viggo (Vakse Viggo 9)
Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10)
Opfinderen Viggo (Vakse Viggo 11)
Højt at flyve, Viggo (Vakse Viggo 12)
Balladen om Viggo (Vakse Viggo 13)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)

Berck og Cauvin: Gorillaer og galninge (Sammy 29)

Ers og Dugomier: Ritualer (Hell School 1)

Goscinny og Morris: De sorte bjerge (Lucky Luke)

I alt fik jeg læst 5 bøger og 19 tegneserier. Af dem var 1 fagbog, 1 novellesamling, 1 antologi og 2 autofiktive romaner. 1 var på engelsk, og 18 var genlæsninger.  
I maj vil jeg gerne længere ned i stakken af anmeldereksemplarer, få færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med, og komme videre med mine læsemål. Maj måneds valg fra seriekrukken er Pure Dead Magic af Debi Gliori. Det er efterhånden længe siden, jeg læste de tre første bøger, så jeg tænker, det nok bliver nødvendigt at genstarte serien, hvilket heldigvis ikke er helt uoverskueligt, da bøgerne er forholdsvis korte. Jeg har også løse planer om at deltage i næste runde af Final Book Support Group Readathon i slutningen af måneden, hvis læselyst og -overskud er til det. 
Derudover byder maj på en biograftur med min faste filmmakker, havearbejde, forskellige praktiske husprojekter, og masser af festivalarbejde.

tirsdag den 1. april 2025

Læsestatus for marts

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Marts er slut, og det er igen blevet tid til at gøre status, over måneden, der gik. 
En måned, hvor jeg fortsatte med at arbejde mig tilbage efter min sygemelding, og nu endelig er ved at kunne se en ende på forløbet. Fortsætter alt med at gå godt, skulle jeg gerne snart være tilbage på fuld kraft, og jeg glæder mig til at få hverdagsrutinen tilbage. 
I marts besøgte jeg mine forældre, og fik samtidig ryddet de sidste barndomsefterladenskaber ud af mit gamle værelse. Nu skal jeg så bare have fundet plads i mit eget hjem til de ting, jeg endte med at ville beholde, og som derfor ikke røg til genbrug. 
Derudover blev marts brugt på gåture i solskin, praktiske projekter i huset, og læsning. Min tegneserielæsning fortsatte i marts, men det lykkedes mig også at få læst en enkelt bog, og flere anmeldereksemplarer. Jeg fik gjort fremgang på mit læsemål om at afslutte 12 serier, men ikke nogle af de andre, ligesom jeg ikke fik læst videre i månedens serie fra seriekrukken, The Chronicles of Elantra af Michelle Sagara.
Men lad os se på, hvad jeg fik læst. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I marts fik jeg læst 4 anmeldereksemplarer, hvoraf 3 var graphic novels. 
Anmeldereksemplarerne var:

Jaimal Yogis og Vivian Truong: Kampen mod ildskyggerne (City of Dragons 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine. 
Serien er ajour. 

Jakob Leth: Livstræets Indre (Når runesten revner 3)
Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.
Serien er slut.

Cecilie Ravn, Heidi Nat Ravn og Ziggie Ravn: Under vandet (Wayfinders 2)
Anmeldereksemplar fra SnackBag Studios.
Serien er ajour. 

Malin Falch: Harukkas ønske (Nordlys 7)
Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine.
Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst en ordentlig bunke tegneserier. Hele 31 styk blev det til.
De var:

Goscinny og Uderzo:
Asterix og hans gæve gallere (Asterix 1)
Tvekampen (Asterix 7)
Olympisk mester (Asterix 12)
Kejserens gave (Asterix 21)
Asterix' og Obelix' fødselsdag - den gyldne gæstebog (Asterix 34)

Albert Uderzo: Så til søs, Obelix! (Asterix 30)

Jean-Yves Ferri og Didier Conrad:
Asterix og pikterne (Asterix 35)
Cæsars papyrus (Asterix 36)
Asterix i støvlelandet (Asterix 37)
Vercingetorix' datter (Asterix 38)
Asterix og griffen (Asterix 39)

Fabcaro og Didier Conrad: Den hvide iris (Asterix 40)

Jim Davis:
Garfield - den lede hankat (Garfield 1)
Garfield elsker alle (Garfield 2)
Garfield overgi'r sig aldrig (Garfield 3)
Garfield vender frygteligt tilbage (Garfield 4)
Kalorier er bedre end fast arbejde (Garfield 5)
Garfield gør en god gerning!* (Garfield 6)
Midnatsluskeren (Garfield 7)
Gør det igen, Futte! (Garfield 8)
Garfields niende (Garfield 9)
Surt show! (Garfield 10)
Garfields 10. år (Garfield 11)
Garfield træder i spinaten (Garfield 12)
Ulykkesfuglen (Garfield 13)
Garfield rabler videre (Garfield 14)
Garfield løber panden mod muren (Garfield 15)
Se min smukke navle (Garfield 16)
Alias Al Catpote (Garfield 17)

Thom Roep og Piet Wijn: Den forheksede tepotte (Gammelpot 23)

Franquin: Viggo - Kviks kontorbud (Vakse Viggo 1)

I alt fik jeg læst 1 bog og 34 tegneserier/graphic novels. Af dem var 4 anmeldereksemplarer og 31 genlæsninger. Alle var på dansk. Jeg fik afsluttet 1 serie og kom ajour med 3. 
I april håber jeg, at læselysten fortsætter, så jeg både kan komme længere ned i stakken med anmeldereksemplarer, og videre med mine læseudfordringer og læsemål. Aprils valg fra seriekrukken er Sprækker fra Luscuro af Julie Midtgaard, og jeg håber, det går bedre med at få læst videre i månedens serie denne gang, end de sidste to måneder. Jeg har også løse planer om at deltage i Dewey's 24 Hour Readathon igen, men vil ikke lægge mig fast på det endnu, før jeg ved, hvordan jeg har det mentalt på det tidspunkt. 
Derudover byder april på en forhåbentlig snarlig tilbagevenden på arbejdet, forskellige projekter i huset, forårsklargøring af haven, og en kort påskeferie.

lørdag den 1. marts 2025

Læsestatus for februar

Så blev det marts, og tid til at gøre status over februar. En måned, som forsvandt mellem fingrene på mig, mens jeg kæmpede mig ud af depressionens mørke. Det går heldigvis fremad, og jeg er nu kun delvist sygemeldt, men der er et stykke vej endnu, før jeg er helt ovenpå.
Derfor har jeg heller ikke så meget at sige om den sidste måned, hvor det vildeste, der skete på hjemmefronten var, at jeg fik en ny opvaskemaskine. 
Læsemæssigt var februar en mærkelig måned. Jeg fik ikke læst en eneste bog, og kom derfor ikke videre med hverken læseudfordringer eller læsemål, men til gengæld fik jeg læst en kæmpe stak tegneserier, hvoraf langt de fleste blev læst de sidste tre uger. 

De 29 tegneserier jeg fik læst i februar, var:

Jim Davis:
Lige i øjet! (Garfield 20)
Garfield flader ud (Garfield 21)
Kælekatten (Garfield 22)
Alle mavekneb gælder (Garfield 29)
Picatto (Garfield 35)
Mandag igen! (Garfield 36)
Kogebøger ligger godt på maven (Garfield 37)
Snehunden glammer (Garfield 38)
Garfield giver piben en anden lyd (Garfield 41)
Fart over feltet (Garfield 42)
Start dagen med et smil (Garfield 48)
Arbejdet kalder! (Garfield 52)
Garfield på tynd is (Garfield 57)
Spise med grise (Garfield 59)
Et gyldent håndtryk (Garfield 61)

Thom Roep og Piet Wijn: Den talende bjørn (Gammelpot 22)

Arleston og Barbucci: Den vrantne valkyrie (Ekho spejlverdenen 12)

Morris og Goscinny:
Diligencen (Et Lucky Luke pletskud)
Calamity Jane (Et Lucky Luke pletskud)

Goscinny og Uderzo:
Asterix og trylledrikken (Asterix 2)
Asterix og Goterne (Asterix 3)
Gallien rundt (Asterix 5)
Asterix og Kleopatra (Asterix 6)
Romernes skræk! (Asterix 11)
Asterix på skattejagt (Asterix 13)
Asterix i Alperne (Asterix 16)
Cæsars laurbær (Asterix 18)
Asterix på Korsika (Asterix 20)
Asterix' Odyssé (Asterix 26)

I alt fik jeg læst 29 tegneserier, hvoraf de 28 var genlæsninger. Alle var på dansk. 
I marts håber jeg på, at læseoverskuddet vender så meget tilbage, at jeg kan få færdiglæst i hvert fald et par af de bøger, jeg er i gang med, og måske også få gjort et indhug i anmelderstakken. Og så håber jeg det går bedre med marts' valg fra seriekrukken, som er The Chronicles of Elantra af Michelle Sagara. 
Førsteprioritet for marts er dog at blive ved med at få det bedre mentalt, så får jeg ikke gennemført mine læseplaner, vil jeg ikke have dårlig samvittighed over det. 

lørdag den 1. februar 2025

Læsestatus for januar

Januar er slut, og det er blevet tid til årets første læsestatus her på bloggen. 
Desværre blev januar ikke lige den start på året, jeg havde håbet på. Sygdom, hold i ryggen og migræne afløste næsten hinanden måneden igennem, og jeg sluttede måneden af med et større mentalt tilbageslag, som tog al min energi og læseoverskud. 
Jeg startede ellers året ud okay læsemæssigt, og fik en god start på mit læsemål om at læse 12 bøger på engelsk fra min TBR, ligesom jeg også fik læst videre i månedens serie Den barske sandhed om Thor + Loke, men derefter gik min læsning stort set i stå. 
Der var dog også enkelte lyspunkter i januar. Traditionen tro kom mine forældre til Ribe, så vi sammen kunne se den nyeste forestilling fra Figaros, HMS Pinafore, og det var både sjovt og hyggeligt. Og så tog jeg mig selv med ud at spise på min fødselsdag, som i år faldt på en helt almindelig tirsdag. 
Ellers gik tiden med festivalarbejde, og så sluttede måneden af med, at min opvaskemaskine stod af. Så nu står den på opvask i hånden, indtil den nye bliver leveret og installeret. 
Og så må det vist være tid til at fortælle, hvad jeg fik læst i månedens løb. 

Som nævnt ovenfor lykkedes det mig at få læst videre i månedens serie, hvor jeg manglede en bog, for at være ajour. 
Bogen var:

Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo: Ophav del 1 (Den barske sandhed om Thor + Loke 2)
Serien er ajour. 

Jeg fik også læst 2 bøger fra min engelske TBR. 
Bøgerne var: 

Terry Pratchett, Stephen Briggs og Paul Kidby:
The Ankh-Morpork Archives vol. 1
The Ankh-Morpork Archives vol. 2

Derudover blev det til 5 tegneserier i januar, nemlig:

Jim Davis:
Femti, nemli'! (Garfield 50)
Rigtige venner (Garfield 65)

Franquin:
Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)
Cykelklovn (Vakse Viggo 20)

I alt fik jeg læst 3 bøger og 5 tegneserier. Af dem var 2 på engelsk, og ingen af bøgerne var anmeldereksemplarer. Jeg kom ajour med en serie, og fik startet godt ud med mit læsemål om at læse 12 engelske bøger fra min TBR i 2025, men fik ikke  afsluttet nogle serier, ligesom jeg allerede nu er bagud med årets Storygraph-udfordring. Jeg satser dog på at kunne få indhentet den ene bog, jeg er bagud, inden alt for længe. 
I februar håber jeg læseoverskuddet og -lysten vender tilbage, så jeg kan komme videre med læseudfordringer og læsemål, og ikke mindst få nedbragt stakken af anmeldereksemplarer. Månedens serie fra seriekrukken er Darkside af Tom Becker. Da det er længe siden, jeg begyndte på serien, kræver det nok en genlæsning af første bind, før jeg kan læse videre, men bøgerne er heldigvis forholdsvis korte, så mon ikke det går. 

torsdag den 2. januar 2025

Læseplan for 2025

Nyt år = ny læseplan.
Traditionen tro har jeg endnu en gang lavet en læseplan for det kommende år. Selvom det sjældent lykkes mig at følge planen hele året igennem, kan jeg godt lide idéen om at sætte mig nogle mål for mit læseår, som jeg løbende kan tjekke op på. Igen i år har jeg delt læseplanen op i læseudfordringer, læsemål og blogmål, og skåret ned på antallet af deciderede udfordringer. 


Læseudfordringer

I år har jeg to udfordringer. 

Den første drejer sig om antallet af bøger, jeg gerne vil læse i 2025. I modsætning til tidligere år, hvor jeg har brugt Goodreads, har jeg valgt i år at bruge Storygraph til udfordringen, hvilket der er to grunde til. Den ene, og den, der vejede tungest, er, at det ikke længere er muligt selv at lægge bøger manuelt ind i Goodreads-databasen, hvilket giver et misvisende resultat, da det så kun er bøger, som Goodreads "kender i forvejen", der kan tælle med, i modsætning til Storygraph, hvor man også selv kan tilføje bøger, og derfor kan tælle alle læste bøger med. Den anden er, at Storygraph giver mere statistik i forhold til de læste bøger, ligesom siden er mere fleksibel at bruge. Jeg kommer dog stadig til at give bøger stjerner på Goodreads, selvom jeg ikke deltager i læseudfordringen i år. 
Igen i år har jeg sat læsemålet lidt lavere, end jeg plejer, og starter derfor forsigtigt ud med 50 bøger. Jeg regner med at tage en midtvejsstatus på læsemålet til sommer, og, hvis jeg er langt foran, sætte læsemålet lidt op. Jeg tæller kun "rigtige" bøger med i læseudfordringen, så tegneserier og graphic novels vil kun figurere på de forskellige måneders læsestatus.

Min anden læseudfordring er den serieudfordring, som jeg har kørt med i syv år. Selvom jeg aldrig for alvor kom i gang med udfordringen i 2024, synes jeg stadig, idéen med seriekrukken fungerer, og hjælper mig med at komme videre med nogle af de serier, som jeg måske ellers har glemt lidt. Jeg har været alle sedlerne igennem, og har sorteret dem fra, hvor jeg har fået læst serierne, samt tilføjet de nye serier, som jeg har påbegyndt i 2024, og seriekrukken indeholder, ved årets start, 79 serier. Hver måned trækker jeg en serietitel fra krukken, og skal så, som minimum, have læst en bog i serien, før måneden er slut. Bliver jeg ikke færdig med serien, ryger sedlen tilbage i krukken, til næste gang jeg trækker den. Enkelte serier er det så lang tid siden jeg har læst, at jeg nok bliver nødt til at genlæse de første bind, men forhåbentlig kan jeg huske hvor jeg er kommet til i de fleste serier. Jeg har valgt ikke at smide anmeldereksemplarer i glasset, da de gerne skulle læses snarest, og det derfor ikke giver mening at putte dem i glasset. Skulle jeg få lyst til, i årets løb, at læse videre i en serie, som befinder sig i glasset, uden at have trukket den, er det ikke forbudt. Bliver jeg færdig med serien, og trækker sedlen senere, trækker jeg bare en ny seddel i stedet for.


Læsemål

I 2025 vil jeg fokusere på at få antallet af igangværende serier ned. Selvom jeg fik afsluttet flere serier i 2024 end året før, har jeg stadig gang i alt for mange, og målet er derfor at få afsluttet minimum 12 serier, uden jeg dog har lagt mig fast på hvilke og hvornår.
Derudover vil jeg gerne komme ajour med flere serier, uden jeg dog har lagt mig fast på et antal her. 

Jeg fortsætter mit læsemål fra sidste år om at læse flere af mine engelske bøger. Jeg køber stadig langt flere end jeg får læst, og har derfor sat mig som mål at få læst minimum 12 engelske bøger i 2025. Hvilke bøger det bliver, vil jeg lade komme an på mit humør. 

Jeg har igen i 2025 planer om at deltage i forskellige readathons, blandt andet TFF Readathon, Dewey's 24 Hour Readathon og The Final Book Support Group Readathon. Skulle der dukke andre interessante readathons op i årets løb, er det heller ikke umuligt, at jeg deltager i dem.

Derudover håber jeg at få tid til at genlæse nogle af mine yndlingsbøger i løbet af året. For selvom jeg får mange nye spændende bøger ind ad døren, så vil jeg også gerne kunne genopdage magien i de gamle.

Jeg har også et ønske om endelig at komme i bund med stakken af anmeldereksemplarer, som efterhånden har forfulgt mig, for nogle af bøgernes vedkommende, i flere år. Målet er at få læst og anmeldt alle de bøger, jeg har liggende fra 2024 og før, inden udgangen af 2025. Jeg har pt. lukket for aftaler om nye anmeldereksemplarer, indtil jeg er kommet i bund med stakken, men overvejer at gøre det permanent, da jeg må konstatere, at jeg ikke rigtig kan følge med, og at tanken om den evigt voksende anmelderstak stresser mig. Samtidig vil jeg også gerne have læst nogle af de bøger, jeg selv har købt. Men foreløbig skal jeg til bunds i stakken, og så tager jeg en beslutning derefter.


Blogmål

I 2025 vil jeg gerne lave flere Top 10 Lister igen. Det blev kun til en enkelt liste i 2024, og det tal vil jeg gerne have op. Både I og jeg er glade for indlæggene, og jeg har masser af idéer, så jeg skal bare have overskud til det. Målet er fire lister om året, med en ny liste hver tredje måned.

Jeg har også planer om at lave flere Book Tag-indlæg, da jeg synes, de er en sjov måde at fortælle om mine læsevaner. Desværre måtte jeg lægge dem på hylden i 2023 og 2024, men jeg vil rigtig gerne genoplive dem i det kommende år,

Jeg fortsætter med at lave statusindlæg hver måned, og her fortæller jeg også hvordan det går med de forskellige læseudfordringer. Jeg synes, indlæggene fungerer godt, og de er i hvert fald med til at give mig et overblik over, hvordan læsemåneden er gået. Da det kun er bøger indenfor de fantastiske genrer, som jeg anmelder på siden, giver månedsindlæggene også jer en mere præcis oversigt over, hvad jeg egentlig læser. Den komplette liste over årets læste bøger kan altid findes på min Storygraph-side, hvor man kan få et hurtigt overblik over min fremgang i løbet af året.

Jeg fortsætter også med at lave månedlige Book Hauls i 2025. Det er en god måde for mig at få overblik over, hvor mange nye bøger jeg egentlig får ind ad døren, og jeg kan se på statistikken, at det også er nogle indlæg, der bliver læst meget. Jeg håber dog, at indlæggene bliver noget kortere i 2025, da et af mine mål for året er, at få min bogkøb under kontrol. Jeg køber i øjeblikket langt flere bøger, end jeg får læst, og det vil jeg gerne have lavet om på. 

Sidst, men bestemt ikke mindst, vil jeg i 2025 lave flere anmeldelser på bloggen. Jeg kæmper i perioder stadig med læselysten og -overskuddet, men håber, jeg i løbet af det kommende år kommer tilbage på ret køl, og får gang i læsningen, og dermed anmeldelserne, igen. Anmeldelser er jo bloggens kerne, og det skulle gerne fremgå tydeligere i 2025, end det har gjort i de sidste par år.


Hvordan de forskellige udfordringer kommer til at gå, vil vise sig, men jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang.

Første serie fra seriekrukken i 2025 er Den barske sandhed om Thor + Loke af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo, hvilket burde give en dejlig blid start på udfordringen, da bogen både er illustreret og ikke særlig lang. 

Derudover skal jeg have læst månedens læsekredsbog, og så vil jeg rigtig gerne have færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med. 
Jeg har også en løs plan om at deltage i The Final Book Support Group Readathon i slutningen af januar, men bestemmer mig først endeligt, når jeg kommer tættere på, og har en idé om, hvordan mit overskud er. Ellers byder januar på en tur i teatret med mine forældre og arbejde.