Desværre blev januar ikke lige den start på året, jeg havde håbet på. Sygdom, hold i ryggen og migræne afløste næsten hinanden måneden igennem, og jeg sluttede måneden af med et større mentalt tilbageslag, som tog al min energi og læseoverskud.
Jeg startede ellers året ud okay læsemæssigt, og fik en god start på mit læsemål om at læse 12 bøger på engelsk fra min TBR, ligesom jeg også fik læst videre i månedens serie Den barske sandhed om Thor + Loke, men derefter gik min læsning stort set i stå.
Der var dog også enkelte lyspunkter i januar. Traditionen tro kom mine forældre til Ribe, så vi sammen kunne se den nyeste forestilling fra Figaros, HMS Pinafore, og det var både sjovt og hyggeligt. Og så tog jeg mig selv med ud at spise på min fødselsdag, som i år faldt på en helt almindelig tirsdag.
Ellers gik tiden med festivalarbejde, og så sluttede måneden af med, at min opvaskemaskine stod af. Så nu står den på opvask i hånden, indtil den nye bliver leveret og installeret.
Og så må det vist være tid til at fortælle, hvad jeg fik læst i månedens løb.
Som nævnt ovenfor lykkedes det mig at få læst videre i månedens serie, hvor jeg manglede en bog, for at være ajour.
Bogen var:
Bogen var:
Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo: Ophav del 1 (Den barske sandhed om Thor + Loke 2)
Serien er ajour.
Terry Pratchett, Stephen Briggs og Paul Kidby:
The Ankh-Morpork Archives vol. 1
The Ankh-Morpork Archives vol. 2
Jim Davis:
Femti, nemli'! (Garfield 50)
Rigtige venner (Garfield 65)
Franquin:
Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)
Cykelklovn (Vakse Viggo 20)
I alt fik jeg læst 3 bøger og 5 tegneserier. Af dem var 2 på engelsk, og ingen af bøgerne var anmeldereksemplarer. Jeg kom ajour med en serie, og fik startet godt ud med mit læsemål om at læse 12 engelske bøger fra min TBR i 2025, men fik ikke afsluttet nogle serier, ligesom jeg allerede nu er bagud med årets Storygraph-udfordring. Jeg satser dog på at kunne få indhentet den ene bog, jeg er bagud, inden alt for længe.
I februar håber jeg læseoverskuddet og -lysten vender tilbage, så jeg kan komme videre med læseudfordringer og læsemål, og ikke mindst få nedbragt stakken af anmeldereksemplarer. Månedens serie fra seriekrukken er Darkside af Tom Becker. Da det er længe siden, jeg begyndte på serien, kræver det nok en genlæsning af første bind, før jeg kan læse videre, men bøgerne er heldigvis forholdsvis korte, så mon ikke det går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar