Tella har altid været overbevist om, at det var hendes skyld, at hendes mor forsvandt, og har svoret at finde hende igen. I desperation, og med hjælp fra en ukendt ven, brugte hun Caraval til at flygte fra sin voldelige far sammen med sin søster, og nu er det tid til at tilbagebetale tjenesten.
Det er dog langt fra så ligetil, som Tella havde troet, for hendes ven ønsker at kende den mystiske Legends rigtige navn. Et navn, beskyttet af magi, som Tella kun kan få fat i, hvis hun selv spiller - og vinder - Caraval. Men hvad Tella ikke ved er, at der er mere på spil i Caraval end nogensinde før, og hvis hun vinder, kan hun tabe alt.
Jeg var vild med første bind i trilogien, men alligevel gik der flere år, før jeg fik læst videre. Og det skyldtes ganske enkelt, at jeg havde et meget anstrengt forhold til andet binds hovedperson i første bind, og derfor havde lidt blandede følelser over at læse videre. Heldigvis var det ikke så slemt, som jeg havde frygtet, for plottet i dette bind er endnu vildere end i Caraval, hvilket næsten opvejede, at jeg faktisk syntes hovedpersonen var virkelig irriterende.
Sproget er letlæst, flydende, og utroligt atmosfærisk, med sanselige, magiske og stemningsfulde beskrivelser, som vækkede hele bogens fantastiske univers til live.
Universet er originalt og magisk, med en undertone af noget mørkt og farligt, og jeg er ret vild med den måde magi, skæbne og kort bliver koblet sammen på. Samtidig udvider verdenen sig også geografisk, da spillet flytter til kejserindens hovedstad, hvilket er ret fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker gang på gang, og selvom jeg gættede en del twists undervejs, kom andre helt bag på mig. Historien er spændende, og fyldt med magi, hemmeligheder, intriger, løgne, magtbegær, kærlighed, action, skæbne og ondskab, men også selvopofrelse, valg og knuste drømme. Personligt kunne jeg dog godt have undværet det obligatoriske trekantsdrama undervejs. Cliffhangeren til sidst var til gengæld god, selvom jeg havde set dele af den komme.
Personerne er levende og menneskelige, men desværre havde jeg et anstrengt forholdt til dette binds hovedperson, Tella. Selvom hendes ønske om at redde moren er beundringsværdigt, så brød jeg mig ikke om den måde, hun gik til opgaven på. Ikke nok med, at hun lyver, og ignorerer de ting, hun ikke bryder sig om, hun opfører sig også virkelig naivt og uintelligent, og hendes impulsivitet og manglende vilje til at lytte til hendes instinkter fører hende gang på gang i problemer. Det gjorde hende til et temmelig frustrerende bekendtskab, fordi hun godt vidste, at hun opførte sig dumt, men alligevel bare kastede sig ud i tingene, uden overhovedet at tænke sig om, og jeg havde virkelig lyst til at ruske hende undervejs. Til gengæld nød jeg gensynet med Scarlett, som jeg godt ville have set mere til, og så var jeg ret vild med Dante og Jacks, som, til trods for, at de begge har deres hemmeligheder, og der er noget farligt over dem begge to, var fulde af sarkasme og bad boy-udstråling.
Selvom hovedpersonen langt fra var min yndling, så nød jeg gensynet med universet, og den måde både plot og univers udvidede sig på undervejs, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Var man fan af første bind, vil man ikke blive skuffet, og er man vild med magiske konkurrencer og historier med masser af twists, kan serien kun anbefales.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar