Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.
Emily har overlevet prøverne, og er nu en del af Stenvogternes Råd. Desværre lykkedes det Max at stjæle moderstenen, og tage den med til elverkongen, og nederlaget synes næsten uundgåeligt.
Men Emily og hendes venner har ikke tænkt sig at give op uden kamp, og sætter alle kræfter ind på at stoppe Max og elverkongen. Samtidig får Emily mistanke om, at stemmen fra hendes amulet har sine egne motiver, og ikke nødvendigvis gode.
Jeg er virkelig vild med den her serie, og Elverprinsen var for mig uden tvivl det bedste bind i serien.
Sproget er, som i de øvrige bind, letlæst og flydende, med velfungerende dialoger og fremmedartede navne som krydderi.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye steder, robotter og oplysninger om stenvogternes magi, og blandingen af magi, elvere, talende dyr og robotter fungerer utroligt godt. Det samme gør de farvestrålende illustrationer, som i dette bind bevæger sig over i den dystre ende af farveskalaen, med mørke blå, grå og grønne nuancer, i takt med, at konflikten spidser til. Især actionsekvenserne er fantastisk godt illustreret, og man får næsten fornemmelsen af, at man selv er en del af luftkampene.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og selvom store dele af handlingen denne gang er baggrundshistorie for Max og Trellis, så formår forfatteren at balancere flashbacks og nutidig handling virkelig godt, så man som læser aldrig føler, at den nutidige historie forsvinder. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, forræderi, magi, død, hemmeligheder, intriger, magtbegær, hævn, krig, robotter, og familierelationer, og ren og skær ondskab.
Personerne er levende og nuancerede, og selvom Emily stadig er i centrum for en del af handlingen, så får hendes bror Navin endelig lidt tiltrængt scenetid i dette bind. De to søskende har deres mod og kærlighed til hinanden til fælles, men hvor Emily er mere og mere præget af det ansvar, der hviler på hende som stenvogter, og mere og mere usikker på stemmens motiver, så er Navin mere idealistisk og har mere tiltro til sine egne evner. Af bipersonerne kunne jeg rigtig godt lide elverprinsen Trellis, som endelig har valgt side, og nu forsøger at finde ud af, hvad der egentlig gik galt, da elverne gik i krig. Også Max fik en del scenetid, og udover at hans motiver for forræderiet kom til at fremstå klarere, så fik jeg også en del mere sympati med ham undervejs.
Elverprinsen skruede op for såvel action som fare, samtidig med, at der var plads til en gang seriøs karakterudvikling af flere af personerne. Jeg elskede alt ved dette bind, og glæder mig helt vildt, til næste bind udkommer på dansk, for endnu en gang lykkedes det forfatteren at slutte med noget af en cliffhanger. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og kan man lide steampunk, magi og syrede universer, kan serien kun anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar