Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget.
Tiuri på 16 år har hele sit liv drømt om at træde i sin fars
fodspor som ridder hos kong Dagonaut, og har nu kun en enkelt prøve tilbage,
før han kan blive slået til ridder: At tilbringe en vågenat i stilhed i
slottets kapel. Men da en desperat stemme beder om hjælp, kan Tiuri ikke overhøre
den. Heller ikke selvom det koster ham riddertitlen og hans drøm.
Den fremmede overrækker ham et hemmeligt brev, og bønfalder ham om kun at
overrække det til Den Sorte Ridder af Det Hvide Skjold. Men da Tiuri når frem
til ridderen, ligger han dødeligt såret, og Tiuris rejse bliver pludselig meget
længere, end han havde forventet, da han må overtage ridderens mission, og
bringe brevet til kongen på den anden side af bjergene. En mission, der kan
koste Tiuri livet, for ridderens mordere er på sporet af ham, og de er ikke de
eneste.
Tiuri får brug for alt sit mod, hvis han skal fuldføre missionen, og tiden er
ved at løbe ud.
Jeg havde ikke hørt om bogen her, før den pludselig dukkede
op i postkassen, og hvor er jeg glad for, at den gjorde det. Bogen gemte nemlig
på en virkelig god og klassisk fantasyfortælling (i mere end en forstand, da
bogen første gang blev udgivet i 1962), som gav mig mindelser om både Lloyd
Alexanders serie Kampen om Landet Prydain og heltesagnene om Kong Arthur og
hans riddere, og jeg nød bogen i fulde drag.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom sprogtonen, i sagens natur, er en
smule gammeldags, så er det kun med til at sætte stemningen. Beskrivelserne er
livagtige og billedskabende, og såvel omgivelser som kampscener står lyslevende
for læseren.
Handlingen er godt skruet sammen, med en del twists undervejs, og selvom jeg
gættede et par stykker af dem, så lykkedes det alligevel bogen at overraske mig
flere gange undervejs. Historien er spændende, og selvom tempoet er noget
langsommere end i mange nyere fantasyfortællinger, så keder man sig ikke på
noget tidspunkt. Og personligt nød jeg, at bogen gav sig tid til at folde
Tiuris rejse ud, uden konstant action. Til gengæld fylder intriger, forræderi,
hemmeligheder, mordforsøg, hævn og rænker en del, ligesom historien tager
temaer som ære, pligt, loyalitet, mod og ridderlighed op. Først og fremmest er
det dog en historie om at finde sig selv, og gøre det rigtige, uanset hvad det
koster.
Universet er middelalderinspireret, og fremstiller en meget klassisk
fantasyverden med konger og riddere, og selvom der ikke er meget magi til
stede, så får man som læser alligevel en anelse om, at der er mere mellem
himmel og jord, end man umiddelbart kan se.
Forfatteren er utroligt god til at flette worldbuildingelementerne ind
undervejs i historien, på en sådan måde, så det virker naturligt, og jeg følte
på intet tidspunkt, at jeg blev udsat for infodumping.
Personerne er levende og menneskelige, men selvom jeg følte, at jeg kom til at
kende Tiuri rigtig godt at kende, så kneb det, med en enkelt undtagelse, lidt
mere med bipersonerne. De fleste bipersoner forsvinder nemlig ret hurtigt ud af
historien igen, eller optræder kun i korte glimt, og da de samtidig, for manges
vedkommende, har indtil flere titel- og navnebetegnelser, så var det svært for
mig at komme ind på livet af dem. Til gengæld var jeg rigtig glad for
hovedpersonen Tiuri. Han er modig, intelligent, loyal, ærlig og
pligtopfyldende, og klar til at opgive sine drømme, og endda sit liv, for at
gøre det rigtige. At han indimellem stoler på de forkerte, eller overhører sine
instinkter, og dermed kommer i vanskeligheder, gør ham kun mere menneskelig, og
jeg heppede på ham hele vejen igennem. Hans spirende venskab med Piak var
virkelig godt beskrevet, og de to supplerer hinanden rigtig godt. Piak er
modig, munter og ser tingene fra andre vinkler end Tiuri, fordi han er vokset
op på en anden måde, og det giver dem en interessant dynamik, hvor ingen af dem
er hævet over den anden, men i stedet begge giver noget til hinanden. Og så er
jeg ret vild med den loyalitet og respekt de viser hinanden hele vejen igennem.
Brevet til kongen var en virkelig god klassisk fantasyfortælling, som, selvom
bipersonerne manglede lidt fylde og tempoet var langsommere end i nutidige
fantasyfortællinger, kun kan anbefales. Er man til klassisk fantasy med masser
af intriger og elsker man ridderhistorier, så vil bogen her være et sikkert
hit, og jeg skal helt klart have set Netflix-serien over bogen ved lejlighed. Og
så håber jeg, at næste bind også bliver oversat, for jeg er bestemt ikke færdig
med universet eller Tiuri endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar