Nattens Cirkus

Nattens Cirkus er en historisk fantasyroman skrevet af Erin  Morgenstern. 

Cirkusset dukker op uden varsel, og når tusmørket falder på, åbnes portene til et magisk sted uden sidestykke. Et sted, hvor intet er, som det ser ud til, og drømmene får frit spil.
Men hvad ingen ved er, at cirkusset gemmer på ægte magi, og er centrum for en duel mellem to unge magikere, som begge er bundet til cirkusset - og et dødeligt spil - af mægtige kræfter. Og trods deres voksende følelser for hinanden, har de intet andet valg end at fortsætte den kamp, som deres mentorer bandt dem til, da de var børn. 
Men er det værd at vinde spillet, hvis man må give afkald på den, man elsker for at gøre det? Og kan cirkusset overleve Celia og Marcos magiske duel?

Nattens Cirkus er en af de bøger, som jeg har hørt rigtig meget om på især Booktube, hvor folk enten elsker eller skuffes over den. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg var noget nervøs for at skulle begynde på den, da nogle af de ting, folk nævner som det fantastiske ved den, er elementer, som jeg ikke altid er lige begejstret for. Men selvom visse dele ikke helt fungerede for mig, så endte jeg faktisk med at synes godt om den, selvom den ikke fik mig helt op at ringe. 
Sproget er letlæst og flydende, og utroligt atmosfærisk. Der er noget næsten drømmeagtigt over bogens stemning, og de smukke og stemningsfulde beskrivelser har en stor del af æren for det. 
Jeg synes dog stemningen gik lidt udover plottet, som for mig til tider var lidt vel rodet, ligesom slutningen virkede lidt forhastet. Historien er ellers spændende, og fyldt med magi, drømme, hemmeligheder, magi, manipulationer, kærlighed, og et fantastisk rejsende cirkus, men de mange spring i tid irriterede mig, og afsnittene med du-synsvinklen fungerede overhovedet ikke for mig. 
Personerne var nuancerede og interessante, men bipersonerne led desværre en smule under bogens atmosfære, og blev aldrig rigtigt levende for mig. Til gengæld følte jeg virkelig, at jeg kom ind under huden på både Marco og Celia, og jeg kom til at holde rigtig meget af dem. Begge er intelligente og dygtige magikere, men hvor Marco er mere manipulerende og tilfreds med at befinde sig i baggrunden, så er Celia mere følsom og vant til at befinde sig på en scene. Både Marco og Celia er præget af den opdragelse og undervisning de har fået af deres mentorer, og hvor Marcos mentor lod meget være op til Marco selv, var Celias far anderledes dominerende og direkte voldelig over for hende. Selvom de to er bestemt til at kæmpe mod hinanden, så kan de ikke lade være med at være tiltrukket og draget mod hinanden, og at de hverken ved hvorfor de spiller eller hvad spillet går ud på, gør kun det hele værre. Af bipersonerne var det især Bailey, drengen som drømmer om et andet liv, og forelsker sig i cirkusset, som jeg følte, jeg kom til at kende. Men jeg holdt også meget af tvillingerne Poppet og Widget, og følte med Isobel og hendes umulige kærlighed. Celias far, derimod, havde jeg lyst til at skubbe ud foran toget. Magen til selvoptaget idiot skal man lede længe efter, og den måde, han var villig til at sætte sit barns liv på spil for at vinde et spil, var decideret modbydelig. 
Selvom jeg rigtig godt kunne lide bogens drømmende stemning, og var vild med såvel cirkus-delen som kærlighedshistorien, så gjorde det rodede plot, de mange spring i tiden, og de fleste bipersoners "fladhed", at jeg sad tilbage med lidt af en "var det det?"-følelse, efter endt læsning. Bogen var bestemt god, men slet ikke så fantastisk, som jeg har hørt mange fortælle, at den er. Det er dog kun min mening, så er man vild med historisk fantasy og atmosfæriske fortællinger, er bogen måske et forsøg værd. Og uanset hvad, er det en utroligt smuk bog at se på. 

Se også forfatterens hjemmeside.