Ready Player One

Ready Player One - Spillet om OASIS er 1. bind af science fiction-serien Ready Player One, skrevet af Ernest Cline. 

I år 2045 er verden plaget af krige, sygdom, og manglende ressourcer, og store dele af jordens befolkning lever i fattigdom. Eneste flugt fra virkeligheden er virtual reality-spillet OASIS, hvor store dele af menneskeheden bruger deres tid. 
Da skaberen af OASIS dør, testamenterer han hele sin formue, og OASIS, til den spiller, der kan løse en række gåder gemt i spillet. Men efter fem år er det endnu ikke lykkedes en eneste spiller at løse den første gåde, og selvom jagten stadig er i gang, er det kun de mest ukuelige spillere, som stadig leder efter sporene. 
En af dem er Wade. Han er forældreløs og fattig, og hans eneste hobby - og altoverskyggende besættelse - er OASIS og dets skaber, og han ved en uhyggeligt masse om skaberens yndlingsperiode, 1980'erne. Wade har ikke midler til at købe ekstraudstyr i spillet, så da han finder det første spor, er ingen mere overraskede end ham. Pludselig får spillere over hele verden blod på tanden igen, og jagten på de næste spor går ind. Men ikke alle spiller for spillets skyld, og før Wade får set sig om, er han jaget vildt. Vil han overleve, bliver han nødt til at løse spillets gåde, men konkurrencen er hård, og det er ikke til at vide, hvem han kan stole på - hverken i den virtuelle eller den virkelige verden. 

Bogen her er lidt af en kultklassiker, og jeg har længe glædet mig til at læse den. Desværre levede den ikke helt op til mine forventninger, selvom den stadig var virkelig god. 
Sproget er flydende, og spækket med nørdede referencer til popkultur og litteratur fra 1980'erne, og den del var jeg ret vild med. De mange computer- og spilreferencer fungerede til gengæld ikke helt så godt for mig, da jeg i mange af tilfældene ikke anede, hvad de betød, og det trak læseoplevelsen en smule ned, da virtual reality spiller så stor en rolle i bogen, som den gør. 
Universet er interessant og gennemført, og der er noget næsten drømmeagtigt over det, fordi kontrasterne mellem virkeligheden og spilverdenen er så store, som de er. Blandingen af dystopisk virkelighed og en altomspændende besættelse af 1980'erne fungerer overraskende godt. Jeg er selv barn af 1980'erne, og selvom jeg ikke fangede alle referencerne (jeg var trods alt lidt for ung, til at have oplevet teenagekulturen i 1980'erne), så var jeg alligevel forbløffet over, hvor meget jeg genkendte. Og samtidig bragte forfatteren en hel del etiske overvejelser i spil omkring retten til privatliv, netetik og monopoler på internettet, som både var tankevækkende og lidt for tæt på vores nuværende virkelighed. For hvem ejer internettet? Og hvor langt er folk parate til at gå for at eje informationerne fra - og adgangen til - det virtuelle liv? 
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med overraskelser, og historien er spændende, og fyldt med action, hemmeligheder, magtbegær, computerspil, gåder, venskab, konkurrence, fattigdom, desperation og drive. De mange spilsekvenser gjorde til tider, at bogen føltes en smule lang - mest fordi jeg som ikke-gamer havde svært ved at forstå spiljargonen, og ikke var vanvittig interesseret i samtlige dele af spillet - men selvom dele af handlingen virkede temmelig syret, og jeg ikke helt forstod gamermentaliteten, så kunne jeg ikke undgå at blive fanget af historien. Også selvom jeg syntes kærlighedshistorien var en smule unødvendig. 
Personerne var for mig en smule flade, da det er de færreste af dem, vi som læser møder i virkeligheden, og med undtagelse af Wade følte jeg ikke, at jeg kom rigtigt ind under huden på dem, før til allersidst. Wade var til gengæld en interessant og nuanceret hovedperson. Først og fremmest er han utroligt nørdet, men han er også modig, handlekraftig og intelligent, samtidig med at han er konkurrencemindet, hjælpsom, og til tider en smule naiv. Af bipersonerne var det især Wades ven Aech, som bed sig fast. Han er intelligent og lige så nørdet som Wade, og de to havde en fantastisk kemi imellem sig, som gjorde, at man virkelig troede på deres venskab - til trods for, at de to aldrig har mødt hinanden i virkeligheden. Art3mis var jeg til gengæld ikke så begejstret for, da hun føltes mere som et ideal, end som en levende person, hvilket gjorde, at forelskelsen mellem hende og Wade føltes temmelig kunstig. 
Selvom bogen var virkelig god, så blev de mange 1980'er-referencer til tider lidt for meget for mig, og især spilreferencerne gik over hovedet på mig. Jeg tror dog, at mere garvede gamere, og læsere, som var unge - eller voksne - i 1980'erne vil få mere ud af bogen, og bogen er helt klart værd at anbefale, da den gemmer på flere vigtige tematikker, foruden en spændende historie.